KaLee skriver:
Jeg kan se at kriterierne er forskellige:
Et HGV-forløb er for dig over 25 år, som ønsker en praktisk, erhvervsrettet uddannelse. Det er et turboforløb på tre år (en almindelig HG tager fire år) Den er delt op, så du er et år på skole og to år i en praktikvirksomhed. Under praktikforløbet får du elevløn.
Du behøver ikke på forhånd at vide, hvilket erhvervsområde du vil uddanne dig indenfor. Det kan du overveje i løbet af det første år. Dermed får du tid til at finde en god praktikvirksomhed, som du kan indgå uddannelsesaftale med.
Eleverne på HGv har forskellige udgangspunkter. Fælles for alle er, at de er modne mennesker - og mennesker med erfaring fra job og privatliv. Og det tager HGv udgangspunkt i.
Måske har du arbejdet som ikke-faglært inden for handel og kontor i flere år og har fået lyst til at lære mere og ikke mindst at få papir på det.
Måske har du allerede en uddannelse, men har fået lyst til luftforandring eller nye udfordringer. En erhvervsuddannelse kan åbne nye perspektiver.
Eller måske har du ikke nogen særlig erhvervserfaring inden for områderne, men ønsker at få en solid, faglig uddannelse, der gør det nemmere at få et godt job.
På Niels Brock har vi mange HGv-klasser samlet på samme sted (omkring 3-400 elever pr skolestart). Det giver et særligt voksenmiljø på skolen.
Det har står på IBC hjemmeside...
På HGV er alle voksne
Du har en del livserfaring med i bagagen. Det kan selvfølgelig bruges på din vej mod et nyt job. Derfor kan du med den rette seriøse indstilling tage hg på kun et år.
Du lærer om erhvervsøkonomi, salg & service, samfundsfag og IT. Det er profilfagene på vejen mod et job indenfor salg, handel eller kontor. Men i en international verden skal du naturligvis også dygtiggøre dig i fag som dansk, engelsk og tysk.
Det faglige niveau og indholdet af fagene svarer til de øvrige hg-uddannelser. Men på HGV er undervisningen specielt rettet mod voksne med forskellige forudsætninger og erfaringer. Det giver dig en spændende hverdag, hvor du lærer nyt – både fra skolen og dine holdkammerater.
Du skal have afsluttet 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende uddannelse for at begynde på HGV. Under uddannelsen kan du få SU – i praktiktiden får du elevløn.
Læs her hvad Lisbeth mener
Der starter nye hold i august.