En søns bekendelser, hvad mener I?

Anonym skriver:

Du vil da aldrig leve i lort uden du selv får noget ud af det, tror du. Sådan er mennesker ikke indrettet og ja, det er som nok først bagefter man kan se det, så det hjælper ikke i nuet, gjorde det heller ikek for mig. Men i helingsprocessen her bagefter, der har det givet mig en god indsigt og en masse at arbejde med for at kunne blive hel igen og se hvad der virkelig skete. Det er ikke bare lige, men selvom jeg har oplevet nogle meget grimme ting, så har jeg også haft en fri vilje og har fundet mig i ting som jeg på en eller anden måde har fået noget ud af.

Men ja, jeg var 10 år i helvede, så det er også først her bagefter jeg kan se det klart.

hvad fik du ud af at din mand tævede dig sønder og sammen???

ja undskyld måden jeg skriver det på. har selv levet i sådan et forhold og bliver en smule gal over at du skærer alle over i en kam. at alle kvinder får noget ud af det...

jeg bliver simpelthen nød til at få svar på det sprøgsmål

Enayia skriver:

Der kan være mange årsager, mener blot at "årsagen" ikke nødvendigvis behøver betyde at kvinden får noget ud af det! For det kan jeg virkelig ikke se "alle" gør.

Ja kan ikke udelukke, nogen måske har nogle "sygelige" lyster eller behov, der måske spiller ind. Jeg kan som nævnt kun snakke for de flere tilfæde jeg har set igennem mit liv.

Efter det jeg har set synes jeg stadig ikke man kan vende den og spørge: Jamen hvad fik hun ud af at blive?

Hvad? ikke en skid! Andet end et lorteliv der var forbandet hårdt at komme ud af!!

Jeg har endnu ikke snakket med en kvinde som er kommet ud af sådan et forhold som ikke har fået noget ud af det, Ikke en.

Spørgsmålet er hvad og hvordan man ser på det og hvad man mener er at få noget ud af det.

Det er vel i virkeligheden det der er det helt store dilemma, at det ikke er så sort hvidt, og at der jo desværre også er gode ting med. Derfor mange bliver i det så længe.

kiwilouise skriver:

hvad fik du ud af at din mand tævede dig sønder og sammen???

ja undskyld måden jeg skriver det på. har selv levet i sådan et forhold og bliver en smule gal over at du skærer alle over i en kam. at alle kvinder får noget ud af det...

jeg bliver simpelthen nød til at få svar på det sprøgsmål

Ja det tænkte jeg også på!

 

hvad fik du ud af at din mand tævede dig sønder og sammen???

ja undskyld måden jeg skriver det på. har selv levet i sådan et forhold og bliver en smule gal over at du skærer alle over i en kam. at alle kvinder får noget ud af det...

jeg bliver simpelthen nød til at få svar på det sprøgsmål

Først er jeg nød til at sige at for mig er det helheden. NÅr jeg skriver at man får noget ud af et skidt forhold, så handler det jo ikke om at man får noget ud af volden. Man får måske trygheden når han er rar, man får måske en sikkerhed økonomisk, man får nogle børn, en far til børnene, et netværk, man lever for de gode stunder.

Man har jo ikke en normal relation og ejheller et normalt følelsesliv og reaktionsmønster i et voldeligt forhold, så det er jo ikke så unuanceret og jo i virkeligheden heller ikke let at at skrive om, da der er så mange vinkler på det.

Men hvad jeg fik ud af et  voldeligt og magtfuldt forhold. Tja, jeg tror jeg fik en tryghed, da jeg var overbevist om at jeg ikke kunne uden ham. Man er jo igen viklet ind i en anden virkelighed og bliver skabt i den skæve relation man befinder sig i.

Til dels kan han have fat i noget rigtigt. Men mine erfaringer fortæller mig at når det nu forholder sig således, vil der oftest være alkohol, piller og narkotika involveret, eller at kvinden i bund og grund har "boarderline"(nu hedder det en personlighedsforstyrrelse). Dem, der har "boarderline" lever i drama, dog oftest med at skabe splid.

Men der er så mange kvinder, der ufrivilligt lever i et voldligt forhold og disse kvinder har af mange grund, rigtig svært ved at forlade den mand, der udøver vold, det kan skyldes trussler om fratagelse af barnet/børnene og i værste fald, trussel om at blive dræbt.

Jeg svarer som anonym, netop fordi jeg havde voldlige forhold som barn. 

Mor havde været sammen med min far i godt og vel 3 år. Det første år var han meget sød og udtalte sig om at være imod mænd, der slog deres kvinder. Indtil han en dag tog fat i min mor. Først sagde han undskyld og lovede at aldrig at gøre det igen, han sagde at han havde været magtesløs i øjeblikket. De forlovede sig, og den fest endte i at han bankede hende. Mor stak af, og afleverede mig på spædbørnehjemmet(var 3 mdr) og efter 1 måned ca, kom han bedende tilbage(mor havde fundet ud af at hun atter ventede sig et barn) og lovede at aldrig at gøre det mere. Men det holdt ikke stik. 

For at gøre en meget lang historie kort, så endte min mor med at planlægge sig ud af forholdet, og gik hemmeligt til en fra børneværnet og fortalte, hvad der foregik. De besluttede sammen at vi skulle væk og mor advarede, at min far kunne gå amok. 

Den dag vi blev hentet, kom der gudskelov også politibiler, fordi som min mor havde advaret, så kunne min far gå amok, og det gjorde han. Han stod med et gevær mod mig, og sagde til min mor. Jeg skyder hende først, så du kan se hvad du selv har forårsaget. Politiet tog min far og vi kom afsted til børnehjemmet. 

Min mor måtte ind på den lukkede for en tid, pga slemt nervesammenbrud, hvor hun næsten hver dag i et par måneder, så syner, og ja, det var det syn ingen forældre ønsker at se. 

Min far døde da jeg var 8 år. Jeg endte selv i nogle voldelige forhold, og jeg ved ikke hvorfor(måske et fader-kompleks). Men som årenene er gået og jeg er blevet ældre, har jeg valgt mænd, der på ingen måde er voldelig. 

Konceptet kan for nogle, måske være; vi skuer det vi kender, selvom det kan være farligt.

Anonym skriver:

Til dels kan han have fat i noget rigtigt. Men mine erfaringer fortæller mig at når det nu forholder sig således, vil der oftest være alkohol, piller og narkotika involveret, eller at kvinden i bund og grund har "boarderline"(nu hedder det en personlighedsforstyrrelse). Dem, der har "boarderline" lever i drama, dog oftest med at skabe splid.

Men der er så mange kvinder, der ufrivilligt lever i et voldligt forhold og disse kvinder har af mange grund, rigtig svært ved at forlade den mand, der udøver vold, det kan skyldes trussler om fratagelse af barnet/børnene og i værste fald, trussel om at blive dræbt.

Jeg svarer som anonym, netop fordi jeg havde voldlige forhold som barn. 

Mor havde været sammen med min far i godt og vel 3 år. Det første år var han meget sød og udtalte sig om at være imod mænd, der slog deres kvinder. Indtil han en dag tog fat i min mor. Først sagde han undskyld og lovede at aldrig at gøre det igen, han sagde at han havde været magtesløs i øjeblikket. De forlovede sig, og den fest endte i at han bankede hende. Mor stak af, og afleverede mig på spædbørnehjemmet(var 3 mdr) og efter 1 måned ca, kom han bedende tilbage(mor havde fundet ud af at hun atter ventede sig et barn) og lovede at aldrig at gøre det mere. Men det holdt ikke stik. 

For at gøre en meget lang historie kort, så endte min mor med at planlægge sig ud af forholdet, og gik hemmeligt til en fra børneværnet og fortalte, hvad der foregik. De besluttede sammen at vi skulle væk og mor advarede, at min far kunne gå amok. 

Den dag vi blev hentet, kom der gudskelov også politibiler, fordi som min mor havde advaret, så kunne min far gå amok, og det gjorde han. Han stod med et gevær mod mig, og sagde til min mor. Jeg skyder hende først, så du kan se hvad du selv har forårsaget. Politiet tog min far og vi kom afsted til børnehjemmet. 

Min mor måtte ind på den lukkede for en tid, pga slemt nervesammenbrud, hvor hun næsten hver dag i et par måneder, så syner, og ja, det var det syn ingen forældre ønsker at se. 

Min far døde da jeg var 8 år. Jeg endte selv i nogle voldelige forhold, og jeg ved ikke hvorfor(måske et fader-kompleks). Men som årenene er gået og jeg er blevet ældre, har jeg valgt mænd, der på ingen måde er voldelig. 

Konceptet kan for nogle, måske være; vi skuer det vi kender, selvom det kan være farligt.

Puha, det lyder voldsomt.

Jeg måtte selv ind forbi den lukkede da jeg gik helt ned, det blev min redning, da fik jeg øjnene op for at jeg ikke var den syge i forholdet.

Tak for alle svar. Tror jeg har fået forklaret mig i forhold til det at få noget ud af et forhold som er skidt.

God dag til alle.

Anonym skriver:

Puha, det lyder voldsomt.

Jeg måtte selv ind forbi den lukkede da jeg gik helt ned, det blev min redning, da fik jeg øjnene op for at jeg ikke var den syge i forholdet.

Og du/ i er endda blevet skånet for meget ifht. alt det der skete..

Ja, og der er mange mænd, der formår at lade kvinden tro at hun er den syge og at det er hendes egen skyld. Og det er det ikke, ingen fortjener at leve i vold!  Jeg håber at du har det godt nu og at du har fundet en sund måde til at fortsætte dit liv, til trods for vold...

Anonym skriver:

I forhold til at kvinder bliver i voldelige forhold.

Jeg skriver som anonym, da jeg selv har oplevet vold i alle mine forhold.

Hvad mener I, har han fat i noget af det rigtige her:

Jeg er opvokset med en mor, som var afhængig af flere voldelige forhold, så jeg vil godt vove påstanden, at jeg er nogenlunde kvalificeret til at udtale mig om, hvorvidt børn er så dumme, at de ikke kan gennemskue magtspillet, som også er til stede i disse forhold.

Og som jeg allerede har påpeget andetsteds, så har kvinder ofte flere sekundære ‘fordele’ ved et voldeligt forhold. For det første er der ofte tale om behov for små psykologiske drama i hverdagen, som ofte afsluttes med vold, der tilfredstiller både sadistens behov for at undslippe sin afmagt og masochistens behov for grænser. Det er her, hvor SM-aspektet ofte afslører sig og mange kvinder af “uforklarelige årsager” bliver i sådanne forhold.

Dernæst er der ofte en anden sekundær-gevinst forbundet ved at være offer for den slags vold, selvom mange kvinder egentlig selv opmuntrer til det. Nemlig opmærksomheden ved at være offer for den voldelige mand og al den medfølelse, som kan inkasseres på den konto. Dertil skal lægges, at det er utroligt let for de kvinder, at italesætte sig selv som de gode, daglidags helte, der har udstået store pinsler. Men hvem, som egentlig er skurken i disse forhold, er på ingen måde indlysende. Men det er meget interessant at fundere over.

det der er jo sygt..

det er måske ikke ALLE tilfælde der er beskrevet i den der påstand. heldigvis er det også bare en påstand og IKKE en konkret undersøgelse med et konkret resultat. blot en udtalelse fra en person der måske har studeret lidt psykologi i sin fritid.

jeg mener ikke at det er kvinder der ØNSKER at blive tæsket af sin mand.. MANGE kvinder der lever i sådanne forhold er jo bange for at komme ud af det i ren og skær afmagt og fordi at man er skræmt fra vid og sans, man tør ikke flytte fra en mand der slår... for hvis han kan slå sit kæreste eje, hvad kan han så ikke ellers finde på at gøre ved en.!! 

MANGE af de kvinder der lever i et voldeligt forhold siger jo absolut ingen ting til andre omkring det. og hvis de gør så ville de allerhelst kravle ned i et stort sort hul mens de gør det, fordi at det DESVÆRRE er et emne der er ekstremt tabu belagt.. OG TABUER SKAL TALES IHJÆL...!!!

jeg viser gerne min medfølelse over for de kvinder der lever og har levet i et voldeligt forhold, for de skal vide at de ikke står helt alene i denne verden.. jeg har 7 9 13 (banker under bordet) ALDRIG haft en voldelig kæreste... men jeg har haft en semi voldelig far... og bare det at min FAR slog os børn som små hvor vi ikke turde sige det til nogen siger måske lidt omkring hvilken psykologisk effekt det har bå mennesker når de bliver udsat for vold.

det er også derfor jeg den dag i dag når jeg har fysisk smerte har det med at bagatellisere det som værende ingen ting... 

NEJ... man er ikke masochist (staves?) fordi man falder for de forkerte fyre...

det kan være dårlig social arv der gør at mange kvinder går i deres mors fodspor hvis kvinden er vant til at se at kvinder bliver behandlet på den måde... der er jo faktisk undersøgelser der viser at kvinder ofte finder mænd der minder om deres fædre på et eller flere punkter... og at mænd finder kvinder der på et eller flere punkter finder kvinder der minder om deres mor..

og er man vant til vold, og ikke er klar over at det er forkert at det ikke er sådan i virkeligheden (for mange børnefamilier) så er der større sansynlighed for at man selv ender sammen med en mand der gør som far gjorde ved mor..

min søster er et GLIMRENDE eksempel i min familie. hun er min mor om igen, og har en mand der er som min far var dengang han var et forfærdeligt menneske...

det er synd og skam. men hun har ikke været i stand til at se at det var forkert at mor og far var over for hinanden som de var, min mor var meget underdanig over for min far, han havde magten i hjemmet. og min mor fik efter 16 års ægteskab nok ogflyttede fra ham. og min far har aldrig haft det bedre. fordi hun drev ham til vandvis, hun fik nogle sider frem i ham som han ikke kunne kontrollere.. og i dag er han SLET SLET SLET ikke sådan, min mor derimod har forstsat sit mønster... hun er afhængig af at være sammen med en mand... og det har min søster i den grad arvet.. og det har min anden trejde og fjerde søster også og det har jeg også selv... det er ganske forfærdeligt.. men ja det er den sociale arv der afgøre de ting i det store hele.. men mange kvinder i voldelige forhold er også uheldige, og finder en der er sød i starten, og efter noget tid, så kommer hans dårlige sider frem i lyset... og man bliver skræmt og bange for ham...  

Anonym skriver:

Og du/ i er endda blevet skånet for meget ifht. alt det der skete..

Ja, og der er mange mænd, der formår at lade kvinden tro at hun er den syge og at det er hendes egen skyld. Og det er det ikke, ingen fortjener at leve i vold!  Jeg håber at du har det godt nu og at du har fundet en sund måde til at fortsætte dit liv, til trods for vold...

Jeg var overbevidst om at jeg var den syge, at det var mig der skulle laves om og jeg gjorde alt for det. Det er jo desværre deri jeg også får noget ud af det over for mænd der ikke er raske. Jeg vil gerne se det hele fra alle sider og tager gerne ansvar og prøver at se hvad jeg har gjort forkert, det er jo perfekt for mennesker der mener alle andre har skylden.

Jeg kom væk, men mine børn har set mig få tæv, de har hørt mig sige jeg ville dø, de har oplevet angst, vold og en mor der intet kunne eller turde. Det har været et mareridt og den dag i dag forstår jeg ikke jeg fandt mig i det, jeg var virkelig ødelagt og løsningen for mig var at tage mit eget liv. Kun held der var en der så mig for ellers havde jeg iikke været mere.

Men man kan komme videre, heldigvis.

Kram fra mig til dig.