En søns bekendelser, hvad mener I?

kiwilouise skriver:

jeg synes det er en forkert måde du stiller det op.

selvfølgelig har kvinden et ansvar over for sig selv men vel ikke overfor hans voldelige adfærd. det kræver fandme nosser og komme ud af et forhold hvor manden har kørt psykisk terror og været voldelig. prøv du at rejse dig op mens du bliver sparket på og se hvor lang tid det tager dig at rejse dig

Jeg siger ikke det er kvindens ansvar eller skyld at manden er syg i hovedet, men jeg siger at kvinden skal se ind i sig selv og finde ud af hvorfor hun fandt sig i det hun gjorde. Hvad hun fik ud af det, Det kan være hun selv er vokset op med vold og dermed også finder tryghed på en eller anden syg måde i det forfærdelige hun lever i. Hvad ved jeg. Først når man ser hvad det gav en selv, tror jeg på man kan arbejde med det, bryde mønsteret og blive helt fri også i forhold til ikke at møde den samme type mænd igen og igen og igen.

Og jeg har prøvet at rejse mig, jeg har levet i det værste af det værste og jeg var lige ved at dø af det. Og jeg blev ramt da min psykolog smed den i hovedet på mig, om hvad jeg havde fået ud af det. Men han havde jo ret, selvom det gjorde ondt og jeg både blev gal og ked. Men da jeg begyndte at se ind kunne jeg jo se nogle ting. Jeg havde taget ansvar og skyld i forhold tild et jeg levede i og da jeg endelig kom væk der troede jeg at jeg bare skulle kaste det hele tilbage på min x. Men den der måde at se det på, den gjorde en stor forskel og jeg tror på det er en sund måde at arbejde sig væk på. Få indsigt

Enayia skriver:

Jeg tror ikke man bare kan skære den over og sige at det er "offerets" skyld. Offeret har ikke valgt det fra start.(nu taler jeg ikke om alle tilfælde) Mange voldelige forhold starter som "normale" forhold. Gennem tid bruger personen midler til at opløse selvtilliden på "offeret" i takt med volden tiltager. Synes der kan være mange grunde til personen bliver i forholdet. Børn som har skole, venner osv. Trusler mod familien. Lavt selværd, hvilket jeg har set i flere tilfælde.

Desuden kan jeg ikke se offeret får nogen som helst medfølelse i de tilfælde jeg kender til, for der er ingen der ved hvad der sker i hjemmet, ingen at tale med, ingen at søge trøst hos, og i nogle tilfælde når kvinden forsøger at få hjælp, kan det ske der ikke bliver troedet på det fordi personen der udøver volden, ikke ligner udaftil et voldeligt menneske.

Prøv at læs mit svar oppe over. Det handler ikke om at placere skyld, men at finde ud af årsagen til at man finder sig i det man gør.

Anonym skriver:

Jeg siger ikke det er kvindens ansvar eller skyld at manden er syg i hovedet, men jeg siger at kvinden skal se ind i sig selv og finde ud af hvorfor hun fandt sig i det hun gjorde. Hvad hun fik ud af det, Det kan være hun selv er vokset op med vold og dermed også finder tryghed på en eller anden syg måde i det forfærdelige hun lever i. Hvad ved jeg. Først når man ser hvad det gav en selv, tror jeg på man kan arbejde med det, bryde mønsteret og blive helt fri også i forhold til ikke at møde den samme type mænd igen og igen og igen.

Og jeg har prøvet at rejse mig, jeg har levet i det værste af det værste og jeg var lige ved at dø af det. Og jeg blev ramt da min psykolog smed den i hovedet på mig, om hvad jeg havde fået ud af det. Men han havde jo ret, selvom det gjorde ondt og jeg både blev gal og ked. Men da jeg begyndte at se ind kunne jeg jo se nogle ting. Jeg havde taget ansvar og skyld i forhold tild et jeg levede i og da jeg endelig kom væk der troede jeg at jeg bare skulle kaste det hele tilbage på min x. Men den der måde at se det på, den gjorde en stor forskel og jeg tror på det er en sund måde at arbejde sig væk på. Få indsigt

det kan man jo også først bagefter når man er kommet ud af det. så længe man bliver sparket mens man ligger ned kan man jo ikke se mulighederne for at slippe væk - der prøver man jo bare at overleve....

så kan ikke se at du giver ham ret i at offereret får noget ud af det forhold

Anonym skriver:

Prøv at læs mit svar oppe over. Det handler ikke om at placere skyld, men at finde ud af årsagen til at man finder sig i det man gør.

årsagen er jo at man prøver at overleve indtil man selv kan se smuthullet til at komme væk. og det kan jo tage år før man finder det hul

Anonym skriver:

Prøv at læs mit svar oppe over. Det handler ikke om at placere skyld, men at finde ud af årsagen til at man finder sig i det man gør.

Der kan være mange årsager, mener blot at "årsagen" ikke nødvendigvis behøver betyde at kvinden får noget ud af det! For det kan jeg virkelig ikke se "alle" gør.

Ja kan ikke udelukke, nogen måske har nogle "sygelige" lyster eller behov, der måske spiller ind. Jeg kan som nævnt kun snakke for de flere tilfæde jeg har set igennem mit liv.

Efter det jeg har set synes jeg stadig ikke man kan vende den og spørge: Jamen hvad fik hun ud af at blive?

Hvad? ikke en skid! Andet end et lorteliv der var forbandet hårdt at komme ud af!!

kiwilouise skriver:

årsagen er jo at man prøver at overleve indtil man selv kan se smuthullet til at komme væk. og det kan jo tage år før man finder det hul

kiwilouise skriver:

 

det kan man jo også først bagefter når man er kommet ud af det. så længe man bliver sparket mens man ligger ned kan man jo ikke se mulighederne for at slippe væk - der prøver man jo bare at overleve....

så kan ikke se at du giver ham ret i at offereret får noget ud af det forhold

Du vil da aldrig leve i lort uden du selv får noget ud af det, tror du. Sådan er mennesker ikke indrettet og ja, det er som nok først bagefter man kan se det, så det hjælper ikke i nuet, gjorde det heller ikek for mig. Men i helingsprocessen her bagefter, der har det givet mig en god indsigt og en masse at arbejde med for at kunne blive hel igen og se hvad der virkelig skete. Det er ikke bare lige, men selvom jeg har oplevet nogle meget grimme ting, så har jeg også haft en fri vilje og har fundet mig i ting som jeg på en eller anden måde har fået noget ud af.

Men ja, jeg var 10 år i helvede, så det er også først her bagefter jeg kan se det klart.

Enayia skriver:

Efter det jeg har set synes jeg stadig ikke man kan vende den og spørge: Jamen hvad fik hun ud af at blive?

Hvad? ikke en skid! Andet end et lorteliv der var forbandet hårdt at komme ud af!!

kiwilouise skriver:

årsagen er jo at man prøver at overleve indtil man selv kan se smuthullet til at komme væk. og det kan jo tage år før man finder det hul

Jeg mener stadig ikke mennesker vil finde sig i at leve sådan uden de også får noget igen. Hvis du taler med kvinder der feks har levet med en psykopat så er det der tit går igen at denne mand også er charmerende og når han er det og på den måde får en til at føle sig dejlig og elsket. Der får de noget, at de så er en virkelig uhensigtsmæssig spiral som ikke giver noget godt, det er jo svært at se når man er i det , er kørt ned og ikke kan se klart.

Men når man står på den anden side, s ser man jo gerne lidt mere klart.

kiwilouise skriver:

Så en kvinde lever med en mand og får intet andet end lort ud af det, det har jeg endnu ikke oplevet nogen der har gjort og jeg har talt med en del voldsramte kvinder, både dem der er psykisk og fysisk voldsramte.