Hormoner!

Kan i også blive ramt af de skønne hormoner? Del gerne jeres episoder Måske man kan få det lidt bedre, når man ved, at man ikke er den eneste helt urimelige i verden

Nå men - jeg er en hystade!

Sidste uge havde jeg bare lyst til at græde det meste af tiden. Det endte med, at jeg græd over, at kæresten brændte maden på.. Som han havde lavet til mig! Jeg tudede over, at jeg ikke kunne spise maden, og at det var hans skyld.... Kan slet ikke klare hverken lugten eller smagen af brændt, men ligefrem at klandre ham for at være så sød at lave mad, mens jeg ligger på min flade med min dumme bækkenløsning... Bagefter tuder jeg gudhjælpemed i en time, fordi jeg har så dårlig samvittighed, mens jeg snøftende undskylder..

I dag har jeg været rigtig dum over for ham. Jeg blev pludselig rigtig sur, og ved vitterligt ikke over hvad. Men det skulle gå ud over ham Så jeg råbte over opvasken - som JEG havde lovet at tage.. Og endte igen med at tude i en time, mens jeg undskyldte...

Kan kun sige, at både min kæreste og jeg glæder os til at jeg er færdig med at være gravid

 

 

 

Hehe... tror der er mange der kan nikke genkendende til det du skriver
Vi har også haft nogle ture herhjemme, hvor jeg har været helt urimelig og skabt mig åndssvag, hvor jeg bagefter har siddet og tænkt, hvad skete der lige der?? Og min mand prøver lige så stille at berolige mig og undskylde, også selvom han ikke lige ved, hvad han har gjort galt - hihi
Men her på det sidste, har der bare været dømt TUDEMARIE! Der skal ingenting til før jeg tuder... Min chef havde ikke set mig i 14 dage og spurgte mig, om min mave ikke var lidt stor, når man tænkte på, at det var min første, jeg ventede mig - jeg skulle virkelig trække vejret dybt og blinke mange gange for ikke at tudbrøle! Prøvede hurtigt at dreje samtalen over på noget andet... hehe... den mindste ting, der kan drejes til kritik af mig eller min lille guldklump giver anledning til tårer - forfærdeligt men sandt!

Så du er ikke den eneste

Yep. Men har dog ikke været så slemt denne  gang. Det, der irriterer mig mest, er,den helt fantastisk vidunderlige hormonHUD. Og kan bare ikke komme den til livs uanset hvad jeg spiser eller renser med. Havde også det skønneste pizzaface sidste gang, og det varede også den smule tid jeg ammede. Håber virkelig det går hurtigere over denne gang, ellers må jeg skaffe mig en papirpose til at have over hovedet, når jeg bevæger mig ud blandt mennesker 

Jeps... Den første gang smed jeg kæresten og hunden ud 3 gange... Kastede frostvare efter kæresten.... 

I nuværende graviditet har jeg smadret glas, og legetøj, desværre mens Julie har set på det... Råbt og skreget som en tosset idiot... 

NadiaSK skriver:

Hehe... tror der er mange der kan nikke genkendende til det du skriver
Vi har også haft nogle ture herhjemme, hvor jeg har været helt urimelig og skabt mig åndssvag, hvor jeg bagefter har siddet og tænkt, hvad skete der lige der?? Og min mand prøver lige så stille at berolige mig og undskylde, også selvom han ikke lige ved, hvad han har gjort galt - hihi
Men her på det sidste, har der bare været dømt TUDEMARIE! Der skal ingenting til før jeg tuder... Min chef havde ikke set mig i 14 dage og spurgte mig, om min mave ikke var lidt stor, når man tænkte på, at det var min første, jeg ventede mig - jeg skulle virkelig trække vejret dybt og blinke mange gange for ikke at tudbrøle! Prøvede hurtigt at dreje samtalen over på noget andet... hehe... den mindste ting, der kan drejes til kritik af mig eller min lille guldklump giver anledning til tårer - forfærdeligt men sandt!

Så du er ikke den eneste

Åh hvor er jeg glad for at jeg ikke er alene!

Min kæreste undskylder også, selvom han er i tvivl om, hvad han undskylder for.. Og han kan efterhånden se eller mærke på mig, når filmen er ved at knække. Så trækker han sig lidt væk og siger ikke et kvæk.. Stakkels mand altså

Åh jeg har det på samme måde.. og alle kommenterer på, hvor stor jeg er og spørger hvor meget jeg har taget på. Kan også somme tider blinke maaange gange for ikke at tude Utrolig

Det er vildt, at man kan blive så påvirket af det. Jeg havde før i tiden tænkt, jaja - de hormoner er en "god undskyldning" for at kunne te sig lidt åndssvagt.. Men ak.. Jeg må erkende, at de er ganske rigtige!

Jeg tror bestemt ikke du er alene ...

Rigtig mange kvinder oplever hormonerne køre for fuld drøn mens de er gravide.

Her har det dog slet ikke været slemt, det eneste jeg oplever er at jeg pludselig kan blive rigtig ked af det uden nogen rigtig grund, men så er manden heldigvis rigtig dejlig til at holde og nusse.

Majeha skriver:

Yep. Men har dog ikke været så slemt denne  gang. Det, der irriterer mig mest, er,den helt fantastisk vidunderlige hormonHUD. Og kan bare ikke komme den til livs uanset hvad jeg spiser eller renser med. Havde også det skønneste pizzaface sidste gang, og det varede også den smule tid jeg ammede. Håber virkelig det går hurtigere over denne gang, ellers må jeg skaffe mig en papirpose til at have over hovedet, når jeg bevæger mig ud blandt mennesker 

Dejligt, at du er sluppet for homonerne.. Men hvor er det bare irriterende med huden! Jeg havde selv mega bumser, i starten. Det var nærmest bylder. De var kæmpe store, og kunne ikke presses. Men lå bare under huden som nogle gule sataner... Øv det var træls!

Håber virkelig du slipper nemmere under denne graviditet!

Mira0911 skriver:

Jeps... Den første gang smed jeg kæresten og hunden ud 3 gange... Kastede frostvare efter kæresten.... 

I nuværende graviditet har jeg smadret glas, og legetøj, desværre mens Julie har set på det... Råbt og skreget som en tosset idiot... 

Hihi - stakkels kærester altså Det må være hårdt at være mand til en gravid

Det er så svært at styre.. Det er ikke det man ønsker, men de hormoner tager jo en med bukserne nede! Jeg synes i hvert fald, at lige pludselig så bliver jeg ramt. Ved det først, når det er overstået..

 

 

BigBabyWish skriver:

Jeg tror bestemt ikke du er alene ...

Rigtig mange kvinder oplever hormonerne køre for fuld drøn mens de er gravide.

Her har det dog slet ikke været slemt, det eneste jeg oplever er at jeg pludselig kan blive rigtig ked af det uden nogen rigtig grund, men så er manden heldigvis rigtig dejlig til at holde og nusse.

Det er dejligt med en god mand, som ved hvornår han skal trøste

Er glad for at jeg ikke er den eneste

Kristinav skriver:

Åh hvor er jeg glad for at jeg ikke er alene!

Min kæreste undskylder også, selvom han er i tvivl om, hvad han undskylder for.. Og han kan efterhånden se eller mærke på mig, når filmen er ved at knække. Så trækker han sig lidt væk og siger ikke et kvæk.. Stakkels mand altså

Åh jeg har det på samme måde.. og alle kommenterer på, hvor stor jeg er og spørger hvor meget jeg har taget på. Kan også somme tider blinke maaange gange for ikke at tude Utrolig

Det er vildt, at man kan blive så påvirket af det. Jeg havde før i tiden tænkt, jaja - de hormoner er en "god undskyldning" for at kunne te sig lidt åndssvagt.. Men ak.. Jeg må erkende, at de er ganske rigtige!

Hehe... sjovt du siger det med, at du inden graviditeten tænkte, at det med hormoner er en fis i en hornlygte - det gjorde jeg også!!! Men ak, man bliver klogere

Men ja vores mænd må tage en stor del af læsset, men tilgengæld er det os der bærer rundt på guldklumpen og gennemgår en masse både fysisk og psykisk, så klage kan de næsten ikke tillade sig, selvom man har lidt ondt af dem nogen gange hehe

Jeg har så oven i købet en mor, der synes hun skal kommentere min vægt, HVER gang hun ser mig - én ting er, hvis folk siger "Ej, hvor er maven blevet fin" eller noget i den dur, men hun kommenterer om jeg har fået lidt på sidebenene eller andre steder, og dét er bare belastende! Der skal jeg godt nok kæmpe lidt med tårerne... Skal høre på historien om, at hun kun tog 8 kg på da hun ventede mig (hun brækkede sig i 9 måneder), så det er jo ikke så mystisk, hvis jeg tager lidt mere på...(men det er det i hendes øjne). Så sætter hun gudhjælpemig sine hænder på mine "elskovshåndtag" og siger: "Argh, du er vidst blevet lidt bredere her, hva'?" - Ihh tak mor, tænker man bare, og nærmest løber på toilettet for at redde mascaraen

Kan slet ikke tåle at høre det... er så PIV hele tiden... men vi må vel bare væbne os med tålmodighed, der er jo lidt uger tilbage endnu