Er Det bare mig der er syg i ruen ?

Holger90 skriver:

har selv prøvet at "komme til"  at opsnuse bedrifter fra kærestens tidligere liv, og husker selv hvordan det gippede i mig, og man bliver sur og skuffet, men man skal slå koldt vand i blodet og accepterer, at der har været et liv før man fandt sammen.. i dit tilfæde har den eneste ene et barn fra tidligere forhold, et faktum man ganske enkelt SKAL forholde sig til. Jeg syntes det er vigtigt som forældre, at man kan kommunikere trods skilsmisse og her mener jeg kommunikation mellem forældrene og ikke gennem barnet. Syntes det er forkert af dig at forlange at al kontakt skal ske gennem deres søn. Der burde de respektive forældre kunne finde ud af aftaler mm. og det er ikke et område hvorpå jeg ville mene du skal sætte grænsen. Kan forstå, at det ikke er fedt hvis hun stalker dig af nysgerrighed, men når det kommer til deres barn kan du ikke forlange hun ingen kontakt skal tage til din kæreste når det gælder deres søn. måske burde du vende situationen og selvom det er det sidste du ønsker så forestil dig at din kæreste og du gik fra hinanden og tænk over hvilken kommunikation du selv ville ønske -skulle det være gennem dit eget barn.. selvom man er gået fra hinanden bør det stadigvæk være ukompliceret for barnet og du skaber nogle dårlige rammer ved at forhindre dem i at tale.. just my opinion.. god aften 

måske burde du vende situationen og selvom det er det sidste du ønsker så forestil dig at din kæreste og du gik fra hinanden og tænk over hvilken kommunikation du selv ville ønske -skulle det være gennem dit eget barn.. selvom man er gået fra hinanden bør det stadigvæk være ukompliceret for barnet og du skaber nogle dårlige rammer ved at forhindre dem i at tale.. just my opinion..

Sådan havde jeg ikke set på det..! Og jeg kan sku kun benægte overfor mig selv hvis jeg ikke gav dig ret..!

Men alligevel så har hun bare gjort nogle ting både overfor mig og (faren) som jeg ikke har kunne accepterer,. Og det var først efter episoden hvor jeg fandt ud af hun havde opsøgt (faren) efter hun fandt ud af han havde fået anden kæreste og hun havde skrevet den besked om de skulle pakke osv jeg begyndte at blive nervøs over hendes ''kalden''..! Før det havde jeg ikke noget problem med hende..!

SussieThyssen skriver:

Er det ikke manglende respekt for et barns rettigheder som barn at forlange at det ikke må omtale sin mor og det skal være bindeled mellem forældrene?
I mit univers er det i allerhøjeste grad manglende respekt.

JuliaNielsen skriver:

Sønnen kender på den måde ikke til jeg har sat det krav,. Det er ikke noget vi har snakket om eller jeg har omtalt når han har været der,.!

Jeg ser bare ingen grund til hun ringer hver og hver anden dag for at snakke med (far), hvis det derimod er om noget seriøst, fx, omhandlende (sønnen) hans trivsel skolegang ferier osv ser jeg intet problem, men når hun ringer for at sige hun kommer og henter dem,. hun savner ham,. at hendes kat lige har født,. at hun kommer og klipper nosserne af ham hvis han ikke forlader mig,. Bliver jeg ked af det, og det er da meget muligt som en anden har skrevet at det måske er fordi jeg er usikker på mig selv, i dont know,. Men havde jeg en x eller barn med x ville jeg ikke ringe i tide og utide hvis jeg vidste han var sammen med en anden og fortælle hvor meget jeg savnede ham,.

Men nu bedte jeg jo om jeres mening,. !

Det er da fuldstændig ligemeget om sønnen kender til kravet eller ej, det er dig der går over stregen.

De har et barn sammen, og hvad end du kan lide det eller ej, så betyder det altså at de deler noget som du aldrig nogensinde bliver en del af. Det er ganske enkelt en del af pakken når man indleder et forhold med en mand der har et barn i forvejen.

Hvis det ikke generer din mand at hun ringer så ofte, så er det ikke et problem. Og hvis det generer ham så er det hans opgave at sige det til moren. Så enkelt er det faktisk.

Når det gælder hans forhold til barnets mor, hans kommunikation med hende og deres samarbejde om barnet, så har du ikke noget at skulle have sagt. Og det er voldsomt over stregen hvis du blander dig i det, fordi det som sagt bunder i en fortid som du ikke er en del af og som du derfor ikke kan tillade dig at udtale dig om eller dømme på nogen måde.

Jeg er slet ikke i tvivl om at det er super svært at være den nye kæreste i sådan et forhold, og jeg tror at det er helt naturligt at have nogle usikkerheder omkring hele situationen. Men det er usikkerheder som du er nødt til at lære at håndtere, for hverken barnet eller dets mor forsvinder nogen steder hen, og den eneste du skader ved at blande dig er dig selv.

SussieThyssen skriver:

Er det ikke manglende respekt for et barns rettigheder som barn at forlange at det ikke må omtale sin mor og det skal være bindeled mellem forældrene?
I mit univers er det i allerhøjeste grad manglende respekt.

Som jeg har skrevet længer oppe er dette ikke noget han ved noget som helst om, og når han taler om hende så siger jeg ikke noget, og (faren) taler jo med ham..! Jeg bliver irreteret og vælger somme tider at gå,.

¨Så nej jeg mener ikke der er manglende respekt mellem mig og ham..!

JuliaNielsen skriver:

måske burde du vende situationen og selvom det er det sidste du ønsker så forestil dig at din kæreste og du gik fra hinanden og tænk over hvilken kommunikation du selv ville ønske -skulle det være gennem dit eget barn.. selvom man er gået fra hinanden bør det stadigvæk være ukompliceret for barnet og du skaber nogle dårlige rammer ved at forhindre dem i at tale.. just my opinion..

Sådan havde jeg ikke set på det..! Og jeg kan sku kun benægte overfor mig selv hvis jeg ikke gav dig ret..!

Men alligevel så har hun bare gjort nogle ting både overfor mig og (faren) som jeg ikke har kunne accepterer,. Og det var først efter episoden hvor jeg fandt ud af hun havde opsøgt (faren) efter hun fandt ud af han havde fået anden kæreste og hun havde skrevet den besked om de skulle pakke osv jeg begyndte at blive nervøs over hendes ''kalden''..! Før det havde jeg ikke noget problem med hende..!

Lige til det sidste du skriver... Du skal jo netop ikke blande dig i hvad hun har gjort overfor faren. Det er noget der er mellem de to, og medmindre du har været direkte vidne til det er det ikke noget du kan tillade dig at dømme over.

Hvis hun så gør dig noget er det en situation som du bør vende med din kæreste og lade ham tale med hende om. Fordi han skal have et samarbejde til at fungere med hende og det skal du helst ikke spolere

JuliaNielsen skriver:

Som jeg har skrevet længer oppe er dette ikke noget han ved noget som helst om, og når han taler om hende så siger jeg ikke noget, og (faren) taler jo med ham..! Jeg bliver irreteret og vælger somme tider at gå,.

¨Så nej jeg mener ikke der er manglende respekt mellem mig og ham..!

Og du tænker at drengen slet ikke mærker at du opfører dig underligt?

Jeg synes det er smadder synd for ham.

JuliaNielsen skriver:

Som jeg har skrevet længer oppe er dette ikke noget han ved noget som helst om, og når han taler om hende så siger jeg ikke noget, og (faren) taler jo med ham..! Jeg bliver irreteret og vælger somme tider at gå,.

¨Så nej jeg mener ikke der er manglende respekt mellem mig og ham..!

Og du tror ikke han ved det?

Har du aldrig fornemmet når folk bliver irriterede på dig, vælger at gå eller holder ting tilbage som du føler er usagt eller de tier stille når du kommer ind i lokalet?

1000-vis af små ting, hvor han med garanti VED, alt det du tror du skjuler.
Mennesker føler langt mere end de viser og ISÆR børn opfatter langt mere.
Selvfølgelig VED han det.

SussieThyssen skriver:

Og du tror ikke han ved det?

Har du aldrig fornemmet når folk bliver irriterede på dig, vælger at gå eller holder ting tilbage som du føler er usagt eller de tier stille når du kommer ind i lokalet?

1000-vis af små ting, hvor han med garanti VED, alt det du tror du skjuler.
Mennesker føler langt mere end de viser og ISÆR børn opfatter langt mere.
Selvfølgelig VED han det.

Lige præcis

Thalia skriver:

Lige til det sidste du skriver... Du skal jo netop ikke blande dig i hvad hun har gjort overfor faren. Det er noget der er mellem de to, og medmindre du har været direkte vidne til det er det ikke noget du kan tillade dig at dømme over.

Hvis hun så gør dig noget er det en situation som du bør vende med din kæreste og lade ham tale med hende om. Fordi han skal have et samarbejde til at fungere med hende og det skal du helst ikke spolere

Jeg syntes da hun blander mig ind i det i det sekundt hun skriver at de skal pakke at hun er på vej og hvis han ikke følger med vil hun fortælle mig ALT som hun har skrevet ned på papir..!

Jeg var på det tidspunkt ved at gå fra manden fordi hun hentydede til de havde været sammen mens vi var sammen,.

Så jeg syntes da jeg bliver blandet ind i det allerede der..!

SussieThyssen skriver:

Og du tror ikke han ved det?

Har du aldrig fornemmet når folk bliver irriterede på dig, vælger at gå eller holder ting tilbage som du føler er usagt eller de tier stille når du kommer ind i lokalet?

1000-vis af små ting, hvor han med garanti VED, alt det du tror du skjuler.
Mennesker føler langt mere end de viser og ISÆR børn opfatter langt mere.
Selvfølgelig VED han det.

Det kan godt være han ved det,. Men det er i hvert fald noget jeg har prøvet at skjule,.!