kan du tilgive utroskab?

Mathias Villads skriver:

Ja, det er svært...

Jeg har været i flere forhold, hvor det desværre er sket... de 2 første forhold tilgav jeg ikke...

Ham jeg lever sammen med nu, har også gjort det en gang, og han røg ud med det samme og vi kom ikke sammen et par uger... boede heller ikke sammen... jeg smed ham ud... men han fortrød bitter og har ikke gjort det siden.... siden dengang har han levet som en åben bog og nu har vi snart levet sammen on off i 10 år... utroskabet skete efter 8 mdr ...

Så i princippet gør jeg ikke, da jeg smider dem ud med det samme, men ham her har jeg så valgt at tilgive og det er jeg nu glad for, for kunne ikke drømme en bedre far til mine børn...

how the h*ll kan man være sammen on/off i 10 år?!?

Det er absolut ikke en sviner jeg kommer med her, men det fangede mig bare lidt, at det sku da pænt lang tid at være on/off... 10 år.. wow

Lunae skriver:

Min kæreste og jeg kom idag til at tale om utroskab. Om hvorvidt vi ville tilgive hinanden, hvis en af os var utro osv.

Jeg er af den holdning, at utroskab skal defineres ud fra det enkelte tilfælde. Altså, der er forskel på om man har kysset eller knaldet og om man kendte pigen/fyren eller ikke. En anden ting er selvfølgelig også hvor meget man har sammen. Hvis en kæreste var mig utro efter et halvt år fx, så røg han sgu ud med det samme, men hvis man har kendt hinanden længe, har hus, børn osv, så skal der mere til. Den sidste vigtige faktor for mig, er hvorvidt min partner angrer eller blot bagateliserer situationen. Endvidere er det afgørende om jeg selv skal finde ud af det eller om han selv kommer hjem og fortæller det!

Opsummering:
Hvis min kæreste kysser med en anden i byen og kommer hjem og fortæller det - er ked af det og jeg kan mærke på ham, at han er oprigtig, så ville jeg tilgive ham og tro på, at han ville komme til mig, hvis der skulle blive en anden gang.

MEN hvis min kæreste gennem længere tid har set en anden pige ELLER har været sammen med en anden en aften, ikke fortalt noget og sandheden så kommer frem gennem andre mennesker, så er jeg ikke sikker på, at jeg ville tilgive det, for så ville jeg altid være bange for, om han havde lavet andet uden at fortælle mig det og om han lyver om andre ting!

Hvad tænker i tøser? Kan i acceptere utroskab og skal man ikke kunne tilgive? hvor går grænsen?

Utroskab er rent retsligt IKKE kys eller kæleri.
KUN samleje.

Så skulle det vist være på plads.

I mit univers er kys ikke utroskab, men jeg ville bestemt ikke bryde mig om det, så han ville få en kraftig advarsel, og skete det igen, så ville jeg højest tænkeligt bede ham om at pakke sydfrugterne.

Men hvis min mand havde været i seng med en anden kvinde, så røg han ud.
Ikke med bang og brag, men han ville få at vide, at han måtte finde et andet sted at bo, og der ville ikke være nogen pardon overhovedet.

Kærligst
Sussie

Lunae skriver:

Min kæreste og jeg kom idag til at tale om utroskab. Om hvorvidt vi ville tilgive hinanden, hvis en af os var utro osv.

Jeg er af den holdning, at utroskab skal defineres ud fra det enkelte tilfælde. Altså, der er forskel på om man har kysset eller knaldet og om man kendte pigen/fyren eller ikke. En anden ting er selvfølgelig også hvor meget man har sammen. Hvis en kæreste var mig utro efter et halvt år fx, så røg han sgu ud med det samme, men hvis man har kendt hinanden længe, har hus, børn osv, så skal der mere til. Den sidste vigtige faktor for mig, er hvorvidt min partner angrer eller blot bagateliserer situationen. Endvidere er det afgørende om jeg selv skal finde ud af det eller om han selv kommer hjem og fortæller det!

Opsummering:
Hvis min kæreste kysser med en anden i byen og kommer hjem og fortæller det - er ked af det og jeg kan mærke på ham, at han er oprigtig, så ville jeg tilgive ham og tro på, at han ville komme til mig, hvis der skulle blive en anden gang.

MEN hvis min kæreste gennem længere tid har set en anden pige ELLER har været sammen med en anden en aften, ikke fortalt noget og sandheden så kommer frem gennem andre mennesker, så er jeg ikke sikker på, at jeg ville tilgive det, for så ville jeg altid være bange for, om han havde lavet andet uden at fortælle mig det og om han lyver om andre ting!

Hvad tænker i tøser? Kan i acceptere utroskab og skal man ikke kunne tilgive? hvor går grænsen?

Er enig i hvert eneste ord

Jeg tror godt jeg ville kunne tilgive i nogle tilfælde - jeg vil i hvert fald gerne tænke på mig selv som én der er i stand til at tilgive - men ja, det er svært at sige på forhånd... Det kommer nok også an på hvor stabilt forholdet er i forvejen.

Hvis min mand kysser, rør, eller noget i den stil. Vil jeg med det samme se det som utroskab, og det ville 100 procent være slut mellem os. Bare et kind kys er nok, til at jeg er smuttede.

Lunae skriver:

Min kæreste og jeg kom idag til at tale om utroskab. Om hvorvidt vi ville tilgive hinanden, hvis en af os var utro osv.

Jeg er af den holdning, at utroskab skal defineres ud fra det enkelte tilfælde. Altså, der er forskel på om man har kysset eller knaldet og om man kendte pigen/fyren eller ikke. En anden ting er selvfølgelig også hvor meget man har sammen. Hvis en kæreste var mig utro efter et halvt år fx, så røg han sgu ud med det samme, men hvis man har kendt hinanden længe, har hus, børn osv, så skal der mere til. Den sidste vigtige faktor for mig, er hvorvidt min partner angrer eller blot bagateliserer situationen. Endvidere er det afgørende om jeg selv skal finde ud af det eller om han selv kommer hjem og fortæller det!

Opsummering:
Hvis min kæreste kysser med en anden i byen og kommer hjem og fortæller det - er ked af det og jeg kan mærke på ham, at han er oprigtig, så ville jeg tilgive ham og tro på, at han ville komme til mig, hvis der skulle blive en anden gang.

MEN hvis min kæreste gennem længere tid har set en anden pige ELLER har været sammen med en anden en aften, ikke fortalt noget og sandheden så kommer frem gennem andre mennesker, så er jeg ikke sikker på, at jeg ville tilgive det, for så ville jeg altid være bange for, om han havde lavet andet uden at fortælle mig det og om han lyver om andre ting!

Hvad tænker i tøser? Kan i acceptere utroskab og skal man ikke kunne tilgive? hvor går grænsen?

På et eller andet plan, så synes jeg faktisk det er værre hvis en mand kysser med en anden, end hvis de har sex.

Kys er kærlighed, og man for ikke som sådan et "dyrisk instinkt" mættet. 

Sex derimod er en lyst, noget dyrisk og for at sige det som det er - et instinkt. 

Jeg tror ikke jeg ville kunne leve med, hvis min mand gjorde nogle af delene, vil jeg så hurtigt påpege. Jeg tror jeg ville leve med en lille mistanke og mistillid til ham altid, om, om han nu måske kunne finde på at gøre det igen.

Men jeg tror at hvis han fortalte mig han havde haft sex med en anden, og at det "bare var sex" Tror jeg, jeg først og fremmest ville finde ud af, hvad der ligger bag det. Om der var noget jeg kunne have gjort anderledes, om jeg ikke havde været der nok - eller hvad det nu skulle være....

Ved ikke om i kan følge min meget forvirret tankegang :b

Kort og godt nej det kan jeg ikke tilgive,og han vile ryge på røv og albuer ud af vagten..

Mit liv er for kort til mennesker uden moralske skrupler..

Vi har heldigvis den helt samme holdning herhjemme, vi er begge meget modstander af utroskab, og kan ikke tilgive..

Men, det lægger så langt fra dem vi er, ingen af os vil komme derud, det nægter vi og tro på Her var det bbare kærlighed ved første blik

Jeg har EN gang tilgivet utroskab, og det kom der intet godt ud af, ikke andet end at jeg fortrød.

Han vil ryge ud uasnet hvad han gjorde, det er min holdning nu, men man kan jo aldrig vide om den ændre sig. Men jeg vil ikke kunne stole på ham igen, jeg tror at  jeg altid vil have i baghovedet at han havde gjort det når han skulle i byen uden mig

Og så en rigtig dum holdning/mening eller hvad man vil kalde det. Vi har herhjemme snakke om det og han ved han ryger ud hvis han gør noget og omvendt. Men tænkte jeg inden i mig selv at jeg nok kunne tilgive, sp vil jeg sgu aldrig fortælle ham det på forhånd :p for så vil jeg tænke at fristelsen vil være større, for han vil vide at jeg vil tilgive.... Håber det gav lidt mening

Thalia skriver:

Jeg kan ikke forestille mig et liv uden min mand, men var han mig utro så røg han ud lige på stedet.

Jeg ville blive et følelsesmæssigt kaos og en jaloux strigle, og jeg ville aldrig kunne tilgive det. Generelt er jeg stor fortaler for tilgivelse og den slags, men hvis man rammer mig hårdt nok er jeg ude af stand til at holde op med at bære nag.

Og endeligt ville jeg aldrig kunne se mig selv som et værdigt forbillede for mine børn hvis jeg blev sammen med en mand der behandlede mig så respektløst.

Kan erklære mig helt enig - bortset fra at jeg givetvis ville forsøge at blive i mit ægteskab alligevel... Jeg ville virkelig kæmpe for at tilgive og komme videre - men jeg tvivler stærkt på at det ville lykkedes... Det ville ihvertfald altid ligge derinde og nage.