kan du tilgive utroskab?

Min kæreste og jeg kom idag til at tale om utroskab. Om hvorvidt vi ville tilgive hinanden, hvis en af os var utro osv.

Jeg er af den holdning, at utroskab skal defineres ud fra det enkelte tilfælde. Altså, der er forskel på om man har kysset eller knaldet og om man kendte pigen/fyren eller ikke. En anden ting er selvfølgelig også hvor meget man har sammen. Hvis en kæreste var mig utro efter et halvt år fx, så røg han sgu ud med det samme, men hvis man har kendt hinanden længe, har hus, børn osv, så skal der mere til. Den sidste vigtige faktor for mig, er hvorvidt min partner angrer eller blot bagateliserer situationen. Endvidere er det afgørende om jeg selv skal finde ud af det eller om han selv kommer hjem og fortæller det!

Opsummering:
Hvis min kæreste kysser med en anden i byen og kommer hjem og fortæller det - er ked af det og jeg kan mærke på ham, at han er oprigtig, så ville jeg tilgive ham og tro på, at han ville komme til mig, hvis der skulle blive en anden gang.

MEN hvis min kæreste gennem længere tid har set en anden pige ELLER har været sammen med en anden en aften, ikke fortalt noget og sandheden så kommer frem gennem andre mennesker, så er jeg ikke sikker på, at jeg ville tilgive det, for så ville jeg altid være bange for, om han havde lavet andet uden at fortælle mig det og om han lyver om andre ting!

Hvad tænker i tøser? Kan i acceptere utroskab og skal man ikke kunne tilgive? hvor går grænsen?

vi har også haft snakken om utroskab herhjemme tidligere i vores forhold... nok også lidt pga min fortid så følte jeg gerne ville have det ud i luften...

vores enige holdning er at vi kan tilgive hvis man selv siger det og hvis det "bare" er for sexens/kysset skyld man har smuttet ved siden af...

har sagt til manden at hvis han følte brug for at være mig utro så skal skulle han sørge for enten at sige det til mig, eller at jeg ALDRIG nogensinde ville kunne komme til at opdage det...

har selv været på begge sider af stregen med utroskab og ingen af delene var særlig morsomme at stå med...

jeg ville ikke på noget tidspunkt kunne tilgive min mand hvis han havde kysset eller knaldet en anden pige (ej heller hvis det var en mand....)

jeg ville aldrig kunne stole på ham igen... samtidig ville jeg have det svært når han så kysset mig da jeg ville føle at det ikke var mig han kysset men en anden.. 

så uandset hvor meget vi har sammen ville han ryge på porten hvis han var mig utro..

7-9-13 tror jeg ikke han kunne finde på det

Jeg er gift med mine pigers far og vi har hus, bil osv...

Men kyssede han en anden røg han ud på stedet.

Jeg tolerere slet ikke den slags,... Har en gang før tilgivet en i sådan en situation og det blev udnyttet, så min kæreste lider lidt under dette.... Eller nej synes jeg egentlig ik han gør...

Hvis min mand har behov for og kysse eller noget andet med en anden så ryger han på stedet, er slet ik i tvivl...

Og ved han har det på samme måde, han ville ik tilgive mig hvis jeg gjorde det.

Jeg tænker at det er meget nemt at sige, at man aldrig ville tilgive utroskab. Men når man splitter en familie og (i mit tilfælde) tre børns base, så skal man være 100% sikker på at det er den rigtige løsning.

Jeg tror altid at jeg vil forsøge at redde forholdet, hvis min mand altså også var villig til at arbejde på det.

hmmm - har ikke rigtig tænkt over det for tror virkelig ALDRIG at det vil ske.. MEN hvis nu ville jeg nok godt kunne tilgive (kommer an på situationen som ST beskriver)

Men vi er jo bare mennesker.. Det er vigtigt at kunne tilgive.. MEN self. ikke gang på gang.. -> så er det ud..

Lunae skriver:

Min kæreste og jeg kom idag til at tale om utroskab. Om hvorvidt vi ville tilgive hinanden, hvis en af os var utro osv.

Jeg er af den holdning, at utroskab skal defineres ud fra det enkelte tilfælde. Altså, der er forskel på om man har kysset eller knaldet og om man kendte pigen/fyren eller ikke. En anden ting er selvfølgelig også hvor meget man har sammen. Hvis en kæreste var mig utro efter et halvt år fx, så røg han sgu ud med det samme, men hvis man har kendt hinanden længe, har hus, børn osv, så skal der mere til. Den sidste vigtige faktor for mig, er hvorvidt min partner angrer eller blot bagateliserer situationen. Endvidere er det afgørende om jeg selv skal finde ud af det eller om han selv kommer hjem og fortæller det!

Opsummering:
Hvis min kæreste kysser med en anden i byen og kommer hjem og fortæller det - er ked af det og jeg kan mærke på ham, at han er oprigtig, så ville jeg tilgive ham og tro på, at han ville komme til mig, hvis der skulle blive en anden gang.

MEN hvis min kæreste gennem længere tid har set en anden pige ELLER har været sammen med en anden en aften, ikke fortalt noget og sandheden så kommer frem gennem andre mennesker, så er jeg ikke sikker på, at jeg ville tilgive det, for så ville jeg altid være bange for, om han havde lavet andet uden at fortælle mig det og om han lyver om andre ting!

Hvad tænker i tøser? Kan i acceptere utroskab og skal man ikke kunne tilgive? hvor går grænsen?

Jeg var min kæreste utro efter vi havde været sammen i 2 mdr, men gik direkte hjem og fortalte det, han grad som jeg aldrig har set nogle grade før, og han tilgav mig, og vi har den dag idag været sammen i 4½ år..!

Jeg ved for mig selv jeg ville kunne gøre det samme hvis han var mig utro, med mindre det var en fra hans arbejde en af mine veninder eller det havde sket flere gange eller som sådan..! Men jeg har også holdningen at alle fortjæner en chance mere, og se hvis jeg ikke havde fået min dengang ventede vi os ikke vores lille ønskebarn nu..!

MEN, hvis han gik ud og gjorde det lige nu, hvor jeg er 32 uger henne knap, så ville jeg ikke for så ville jeg se det som han tog et valg og det ikke var mig, ..! så ville det være ligegyldigt om det er kys eller sex..!

 

Uhh det er så svært at vide når man aldrig har prøvet det, men hvis man havde været sammen i langtid og han kom til at kysse på en anden kunne jeg måske tilgive men aldrig sex så var han røget på porten, men det er så svært for det er sådan et følsomt emne

Ja, det er svært...

Jeg har været i flere forhold, hvor det desværre er sket... de 2 første forhold tilgav jeg ikke...

Ham jeg lever sammen med nu, har også gjort det en gang, og han røg ud med det samme og vi kom ikke sammen et par uger... boede heller ikke sammen... jeg smed ham ud... men han fortrød bitter og har ikke gjort det siden.... siden dengang har han levet som en åben bog og nu har vi snart levet sammen on off i 10 år... utroskabet skete efter 8 mdr ...

Så i princippet gør jeg ikke, da jeg smider dem ud med det samme, men ham her har jeg så valgt at tilgive og det er jeg nu glad for, for kunne ikke drømme en bedre far til mine børn...

Jeg kan ikke forestille mig et liv uden min mand, men var han mig utro så røg han ud lige på stedet.

Jeg ville blive et følelsesmæssigt kaos og en jaloux strigle, og jeg ville aldrig kunne tilgive det. Generelt er jeg stor fortaler for tilgivelse og den slags, men hvis man rammer mig hårdt nok er jeg ude af stand til at holde op med at bære nag.

Og endeligt ville jeg aldrig kunne se mig selv som et værdigt forbillede for mine børn hvis jeg blev sammen med en mand der behandlede mig så respektløst.