kan du tilgive utroskab?

nej det ville jeg ikk kunne...  Jeg har prøvet med en x... Men jeg tænkte på den "anden" hver gang vi lavede noget.. Bare når vi kyssede.... Og jeb blev så sygelig jaloux, jeg ikk kunne kende mig selv...

Så nej aldrig... og forventer heller ikk min kæreste kan tilgive mig.

Så det droppede jeg hurtig...

Lunae skriver:

Min kæreste og jeg kom idag til at tale om utroskab. Om hvorvidt vi ville tilgive hinanden, hvis en af os var utro osv.

Jeg er af den holdning, at utroskab skal defineres ud fra det enkelte tilfælde. Altså, der er forskel på om man har kysset eller knaldet og om man kendte pigen/fyren eller ikke. En anden ting er selvfølgelig også hvor meget man har sammen. Hvis en kæreste var mig utro efter et halvt år fx, så røg han sgu ud med det samme, men hvis man har kendt hinanden længe, har hus, børn osv, så skal der mere til. Den sidste vigtige faktor for mig, er hvorvidt min partner angrer eller blot bagateliserer situationen. Endvidere er det afgørende om jeg selv skal finde ud af det eller om han selv kommer hjem og fortæller det!

Opsummering:
Hvis min kæreste kysser med en anden i byen og kommer hjem og fortæller det - er ked af det og jeg kan mærke på ham, at han er oprigtig, så ville jeg tilgive ham og tro på, at han ville komme til mig, hvis der skulle blive en anden gang.

MEN hvis min kæreste gennem længere tid har set en anden pige ELLER har været sammen med en anden en aften, ikke fortalt noget og sandheden så kommer frem gennem andre mennesker, så er jeg ikke sikker på, at jeg ville tilgive det, for så ville jeg altid være bange for, om han havde lavet andet uden at fortælle mig det og om han lyver om andre ting!

Hvad tænker i tøser? Kan i acceptere utroskab og skal man ikke kunne tilgive? hvor går grænsen?

Tjah - min holdning ligner meget din må jeg indrømme... :-)

Der er ingen gråzoner for mig, når det gælder utroskab. Det er ikke acceptabelt.

Lukasmor skriver:

Jeg ville aldrig tilgive af den enkle grund at en mand der var utro slet ikke er mig værd!

Har et enkelt ord til det: NEJ! Kan man ikke holde fingrene fra honningkrukkerne, bør man ikke være i et forhold.

Thalia skriver:

Jeg kan ikke forestille mig et liv uden min mand, men var han mig utro så røg han ud lige på stedet.

Jeg ville blive et følelsesmæssigt kaos og en jaloux strigle, og jeg ville aldrig kunne tilgive det. Generelt er jeg stor fortaler for tilgivelse og den slags, men hvis man rammer mig hårdt nok er jeg ude af stand til at holde op med at bære nag.

Og endeligt ville jeg aldrig kunne se mig selv som et værdigt forbillede for mine børn hvis jeg blev sammen med en mand der behandlede mig så respektløst.

Den hopper jeg med på..
Nok elsker jeg min kæreste 110%, men jeg ville aldrig kunne tilgive ham hvis han var mig utro.
Jeg ville ha EKSTREM svært ved at tro på ham.. og jeg ville som skrevet være ekstrem jaloux.

Så håber virkelig ikke denne dag kommer til os.. for så får han skisme sparket.

Kort og godt: NEJ. Jeg ka' på ingen måde tilgive.

Har selv prøvet at være "Den anden" - desværre vidste ikke han havde dame, og da der var gået 6 måneder og jeg var dybt forelsket, kunne jeg ikke bakke ud og stolede på når han sagde han droppede hende. - Det skete bare først 1,5 år efter. , har selv prøvet at være hende derhjemme, og har som barn stået model til at skulle skjule min fars utroskab.

Ligemeget hvor meget jeg elsker min (fiktiv) kæreste, så ville han ryge på 2 sek hvis han var utro.

Utroskab er uacceptabel, meget simpelt! Manden kan sku da tænke... Har han lysten til at være sammen med en anden, ligegyldigt omstændighederne for forholdet (varighed, ægteskab, samlever osv.) burde man bare ikke være i et forhold!
De ved hvor dumt utroskab er, de ved hvor hårdt det kan såre.. Jamen så la da vær FFS!

Kan man ikke holde sig til en af gangen, fortjener man heller ikke 'en'.

For mig er det et spørgsmål om situationen... Mig og min mand har efterhånden diskuteret det rigtig mange gang, da vi har meget forskellig holdning til det.

Min mand har været mig utro 1 gang, for flere år siden, før vi blev forlovet og gift samt fik børn. Han kom hjem og fortalte det og var rigtig ked af det, selvom det var svært så er vi kommet vidre.

Men hvis han var mig utro nu, så ville jeg smutte lige meget hvad. Gider ikke en mand der er utro, og det ved han. og hans holdning er at jeg betyder mere for ham end et enkelt knald med en han møder en aften, så han ville ikke gøre det igen, fordi han ved hvad der står på spil for ham.(håber jeg, hvilket også er det han siger)

Modsat så har min mand en anden holdning, han mener nemlig at det er iorden at være utro. Hvis man har en sjov aften i byen og møde en som man har lyst til at tage hjem og knalde, og efterfølgende tager hjem til sin ægtefælle og ved at det knal ikke betød andet en en hyggelig aften, det er ham/hende derhjemme man elsker, så synes han at det er helt iorden...

Men det er en ting vi nok aldrig bliver enige om..