Far & børn???

Her er far nøjagtigt lige så meget på banen som jeg er. Vi har begge gået lige meget hjemme med børnene, vi skiftes til at holde barnets sygedage og vi har alle dage været fælles om lortebleer og vasketøj.

Børnene har helt naturlige perioder hvor de favoriserer den ene forælder frem for den anden, og det er helt ok og det tager vi gerne hensyn til, men i al almindelighed er der ikke en af os der er mere på end den anden.

Herhjemme er vi lige om alting!

Min mand har aldrig haft med småbørn at gøre, så for ham er alting nyt, og det betyder naturligvis at der er ting jeg ordner mere end ham. Men som udgangspunkt så er vi der ligemeget begge to

Lige pt. er min søn ekstrem mor-syg, men andre dage er det kun far der dur

Nu er det jo ikke min søn vi har boende men kun hans men er noget imponeret over hvor godt han tager sig af sin søn har aldrig set nogen anden far være så engageret i sit barn som min kære kæreste. Vi venter en ny om under en uge og han glæder sig som et lille barn og vil hele tiden være sikker på alt nu er iorden og vi ikk mangler noget det bare så dejligt at han ikk læner sig tilbage og virker ligeglad ..(:

Isabella har den perfekte far  Vi deles om det 50-50 - selvom han ikke er så glad for at give grød  

LykkeligMoar skriver:

Hej dejlige damer  Eller mænd hvis i læser med.

Mit spørgsmål til jer er: helt ærligt, i må gerne svare anonymt os.

Hvordan er forholdet mellem far og barn/børn hjemme hos jer?

Altså er far meget engageret hvor meget, hvordan osv. og jer der måske oplever at far ikke er SÅ meget med og int. i børnene som i ville ønske, er det noget i kan mærke på børnene?

Håber i vil dele

vi bor sammen.

her er far der lige så meget som mor. både med at lege, lytte,putte,bade skolesamtaler osv. det syns jeg er rigtig rart, at vi er to om det, og børnene har det godt med os begge. selvfølig har jeg dem mest, fordi jeg går hjemme sammen med dem hele dagen, undtagen lige når den ene er i skole og den anden lidt i bhv. og han kommer jo først hjem hvor vi skal spise.

nogle ting vil de store helst snakke  med far om og andre med mor, lige så vel nogle ting hygger vi om, og andre ting er det med far.

så jeg vil endelig slet ik klage.

er slet ikke sammen med min søns far, men hold da op han er en skøn far! han er så god til at snakke med vores søn, pludre, lege og endda synge(dog synger han melodien til lille lise f.eks. til se den lille kattekilling haha, mor her morer sig meget over det) men han er bare rigtig rigtig god til at være far... jeg behøver ikke at stå i nakken på ham og sige hvad han skal gøre eller noget

Kunne ikke ønske mig en bedre Far for mine børn end jeg har 

Han er der altid for dem (og mig.) Han er super engageret og nyder at være sammen med sin familie. Vi deles ofte om det 50-50.. Nogen gange tager jeg mere over og andre gange gør han.. Sådan lidt Ping-Pong.. 

LykkeligMoar skriver:

jeg ville sku ik ku klare 4 børn selv...

Nu er de jo fra 93 , 96 , 03 , 05 det hjælper jo , dog er den sidste handicappet så det gør noget i arbejdet men de store er kanon til at hjælpe

Men var hun ik som hun nu er , havde vi heltsikkert flere

Thalia skriver:

Her er far nøjagtigt lige så meget på banen som jeg er. Vi har begge gået lige meget hjemme med børnene, vi skiftes til at holde barnets sygedage og vi har alle dage været fælles om lortebleer og vasketøj.

Børnene har helt naturlige perioder hvor de favoriserer den ene forælder frem for den anden, og det er helt ok og det tager vi gerne hensyn til, men i al almindelighed er der ikke en af os der er mere på end den anden.

Præcis hvad jeg ville skrive. Min søn har simpelthen verdens bedste far, der vil ham 200%, og de har det bedste forhold man kan tænke sig...