Da jeg var 14 var jeg kæreste med en. Da jeg så flyttede længere væk med min familie, slog han op og begyndte senere et forhold til min nære veninde. Jeg var rasende, for jeg var jo stadig forelsket i ham og elskede ham. På et tidspunkt kom jeg over det og forsøgte at snakke med hende som en god veninde igen. Det hele gik lidt i sig selv da vi flyttede endnu længere væk. Vi mistede helt kontakten.
For 7 år siden var jeg så på besøg hos familie på Lolland, og vi var forbi Døllefjelde marked. Her mødte jeg en fælles bekendt af mig og min ex. Han spurgte om han måtte give ex'en mit nye nummer. Jeg sagde ja da jeg ikke kunne se hvorfor jeg skulle ha noget imod det. Jeg var jo kommet videre i mit liv.
Vi begyndte at snakke sammen på sms og opkald. Helt venskabeligt. Han går så fra min veninde på et tidspunkt uden at jeg ved det (det skal lige siges jeg ikke snakkede med hende på dette tidspunkt).
Vi finder så ud af at vi åbenbart stadig har lidt følelser for hinanden og begynder at være kærester igen. Det finder veninden ud af og bliver rigtig sur. Men eftersom at vi ikke har haft noget kørende imens de var sammen så mener han at hun ikke har noget at være sur over. Vi har været sammen lige siden og har nu 2 børn sammen.
Jeg har prøvet at kontakte hende fordi jeg er kommet videre og jeg ved hun også har en ny kæreste hun har haft længe nu. Men hun nægter at snakke med mig.
På et tidspunkt må man vel kommer videre? Det var ikke berettiget at jeg blev sur på hende i første omgang, men jeg kom videre og vi snakkede sammen igen. Nu er det hende der lukker mig ude.
Det blev langt, men alt i alt så synes jeg ikke man bør blive gal på veninden over at hun snupper ex'en hvis man ikke længere er kærester. Alle skal jo videre og leve sit liv.
Anmeld