mand fuld hjem efter begravelse..

Anonym skriver:

hej piger.. skal lige høre om det er mig der er total hjernedød (som min kæreste så pænt udtalte) eller hvad..

Min kærestes gamle makker fra skoletiden døde for en lille uge siden og skulle begraves i dag. Min kæreste skal til begravelse og der er selvfølgelig gavøl bagefter (på et værtshus)... 

han kommer hjem tre timer efter begravelsen er slut - fuld.. Og jeg bliver sgu ked af det. jeg synes ikke man kan komme fuld hjem efter sådan noget og tro at alt er i den skønneste orden.. vores datter har fødselsdag i morgen, og der er lidt det skal ordnes.

Jeg beder ham hænge hans jakke ud (stinker af værtshus) hvortil han svarer "hold nu din kæft, jeg hænger den ik ud, heller ik min skjorte eller noget" så spørger jeg ham og han ik kan gå i bad, da han jo har været på værtshus og bare stinker stinker, hvortil han svarer "kan du ikke holde din kæft bare to sekunder, det ville da være dejligt". så kalder han mig hjernedød, fordi jeg bliver ked af, at han vælger at bruge eftermiddagen på at drikke sig fuld og ikke kommer hjem. og fordi han ikke kan give nogen former for besked om hvornår han kommer hjem, om han kommer til aftensmad eller hvad han gør. han havde dankortet med, så jeg kunne ikke handle ind før end han kom hjem,,

åhr ha.. nu tager jeg ud til en veninde og hygger, orker ham ikk!!

ps. til dem der kan regne ud hvem jeg er, husk ik at nævne navn

hejsa

vis du er  hjernedød hvad er han så ?? drik sig ikke fuld til en begravelse  kan da godt fåstå du ikke give ham nu jeg vil bliv  vis min mand kom fuld efter en begravelse tro han skal tage sig samme og bruge hoved

håbet på at her ondet i hoved i morgen så kan han lære det

en stor  til dig

MKBP skriver:

 Alle takler en begravelse forskelligt - ikke at han skal være ubehøvlet, men han er nok ked af det og mænd er altså anderledes indrettet end vi kvinder.

ja det er rigtig nok... men synes bare måden på det, var forkert!

Anonym skriver:

det sagde en veninde også. men hvis jeg bliver ked af det indeni, så tænker jeg, at det er "nok" ??

hm.. jeg kan godt forstå han er ked af det, men at drukne det i alkohol inden sin datters fødselsdag, det er for mig fjernt.. og så at være så ubehøvlet..

Jeg tror der er mange, der ikke har overskud til at tænke så langt i sorg. Jeg kan godt forstå det er pisse træls, når jeres barn fylder år i morgen, men jeg tror bare du lige skal give ham luft som du selv snakke om, så han kan komme ovenpå igen.

Som sagt siger jeg ikke det er ok, at han taler grimt til dig, men jeg tror selv jeg ville give ham LIDT mere snor end normalt situationen taget i betragtning

Manden har lige været til begravelse hos en ven....kvinder ville nok snakke og snakke og snakke og græde en masse....mænd tackler tit sorg på en anden måde...jeg synes du skal og skulle have været forstående frem for at angribe ham...han havde vel brug for at glemme lidt og der er en øl jo meget god...

Så egentlig er det vel ligegyldigt om vi høns herinde mener det er rigtig, forkert eller helt forfærdeligt at drikke sig fuld til en begravelse...faktum er at han havde brug for det og det er han vel voksen nok til selv at bestemme...

Anonym skriver:

ja det er rigtig nok... men synes bare måden på det, var forkert!

Jeg forstår dig godt - misforstå mig ikke, men jeg forstår også ham. Mon ikke han godt ved at det ikke er okay at tale/opføre sig sådan og at han i morgen måske undskylder ?? Men gi' ham lidt tid...

Knus Mette

Hmm...at lige præcis i dén situation du beskriver der, så ville jeg faktisk føje manden.(ellers ville  jegALDRIG tolerere det!!!)

Det er virkelig noget der griber dybt i en, når man selv er ung og en jævnalderen dør. Specielt når man selv har børn og det er så nærliggende at tænke: Når han kunne dø, så kan jeg også! Det kan faktisk være rigtig angst-provokerende.

Nu er det de færreste mænd der sætter sig ned og græder i stride strømme og siger: åh, jeg er bange for at dø. Åh, jeg savner min gamle kammerat (uanset om de var tætte eller ej) Åh, jeg synes det er så forfærdelig det hele.

Når der så er gravøl på en værtshus, ja så er det meget nærliggende at drikke sig fuld i stedet for, og når man så kommer hjem til en 'sur' kæreste som går op i fuldstændig latterlige ligegyldigheder som at man lugte. Hey, jeg er i LIVE, jeg lever!!! Det er da meget vigtigere end hvordan jeg lugter!! Tja, så kan jeg altså godt forstå at manden lige koger over og siger nogle tinge som jeg undre alle andre omstændigheder overhovedet ikke ville finde mig i!!

Du er ikke urimlig!!! jeg forstår dig rigtig godt!!! Men jeg forstår også ham og lige her ville jeg tilgive ham. Aldrig lade ham hører fra det. vende det døve øre til, og iøvrigt være der for ham! Jeg ville ikke tage ud til en veninde, med mindre du slet ikke aner hvordan du skal støtte ham igennem denne krise, for det ér en krise at opleve en jævnaldren dø!

Mumto3 skriver:

Hmm...at lige præcis i dén situation du beskriver der, så ville jeg faktisk føje manden.(ellers ville  jegALDRIG tolerere det!!!)

Det er virkelig noget der griber dybt i en, når man selv er ung og en jævnalderen dør. Specielt når man selv har børn og det er så nærliggende at tænke: Når han kunne dø, så kan jeg også! Det kan faktisk være rigtig angst-provokerende.

Nu er det de færreste mænd der sætter sig ned og græder i stride strømme og siger: åh, jeg er bange for at dø. Åh, jeg savner min gamle kammerat (uanset om de var tætte eller ej) Åh, jeg synes det er så forfærdelig det hele.

Når der så er gravøl på en værtshus, ja så er det meget nærliggende at drikke sig fuld i stedet for, og når man så kommer hjem til en 'sur' kæreste som går op i fuldstændig latterlige ligegyldigheder som at man lugte. Hey, jeg er i LIVE, jeg lever!!! Det er da meget vigtigere end hvordan jeg lugter!! Tja, så kan jeg altså godt forstå at manden lige koger over og siger nogle tinge som jeg undre alle andre omstændigheder overhovedet ikke ville finde mig i!!

Du er ikke urimlig!!! jeg forstår dig rigtig godt!!! Men jeg forstår også ham og lige her ville jeg tilgive ham. Aldrig lade ham hører fra det. vende det døve øre til, og iøvrigt være der for ham! Jeg ville ikke tage ud til en veninde, med mindre du slet ikke aner hvordan du skal støtte ham igennem denne krise, for det ér en krise at opleve en jævnaldren dø!

 Godt skrevet !

Anonym skriver:

hej piger.. skal lige høre om det er mig der er total hjernedød (som min kæreste så pænt udtalte) eller hvad..

Min kærestes gamle makker fra skoletiden døde for en lille uge siden og skulle begraves i dag. Min kæreste skal til begravelse og der er selvfølgelig gavøl bagefter (på et værtshus)... 

han kommer hjem tre timer efter begravelsen er slut - fuld.. Og jeg bliver sgu ked af det. jeg synes ikke man kan komme fuld hjem efter sådan noget og tro at alt er i den skønneste orden.. vores datter har fødselsdag i morgen, og der er lidt det skal ordnes.

Jeg beder ham hænge hans jakke ud (stinker af værtshus) hvortil han svarer "hold nu din kæft, jeg hænger den ik ud, heller ik min skjorte eller noget" så spørger jeg ham og han ik kan gå i bad, da han jo har været på værtshus og bare stinker stinker, hvortil han svarer "kan du ikke holde din kæft bare to sekunder, det ville da være dejligt". så kalder han mig hjernedød, fordi jeg bliver ked af, at han vælger at bruge eftermiddagen på at drikke sig fuld og ikke kommer hjem. og fordi han ikke kan give nogen former for besked om hvornår han kommer hjem, om han kommer til aftensmad eller hvad han gør. han havde dankortet med, så jeg kunne ikke handle ind før end han kom hjem,,

åhr ha.. nu tager jeg ud til en veninde og hygger, orker ham ikk!!

ps. til dem der kan regne ud hvem jeg er, husk ik at nævne navn

ville nu mene han overdriver lidt. - hvis du har bedt ham pænt om at hænge hans jakke ud, og han så flipper sådan ud, så er han da lidt mærkelig.

muligvis han er i sorg, men det giver ham ingen ret til at snakke sådan til dig. - man kan godt være lidt i sit egen verden efter en begravelse ( alt efter hvor nær personen nu var ) - men fra min side er det stadig ingen undskyldning.

håber han snart bliver ædru igen, så han kan snakke ordentligt

synes det er okay at han nok har drunktende sine sorge. men man kan stadig godt snakke pænt selvom du spørg om han ikke lige kan hænge sin jakke ud.. der synes jeg stadig godt man kan snakke ordenlig. men synes os det fint nok du er taget hjem til en veninde så han kan sove sin brænderet men håber da han undskylder imorgen ,, 

Anonym skriver:

nej vel.. uha.. blev virkelig ked.. mest fordi, jeg vil virkelig gøre alt for ham, og være forstående.. men sådan noget.. nej.. det ligger min bare så fjernt

men han har måske godt af at se at du ikke lige gad finde dig i hans mundlort og skred et par timer..

så må i tage den når han er sig selv igen og høre ham ad hvorfor han skulle lade sin frustation og sin sorg over at have mistet en kammerart gå ud over dig... og så må han sige til dig hvad der er galt.. men tror nu ikke at det er dig der er noget gald med. du havde jo ikke et bånd til vennen der. ellers havde du jo været med til begravelsen vel?

måske han bare har brug for at tale ud om det. og hvis det er han lukker i, må du åbne ham lidt op. det er bla. det man har hinanden til i et forhold. han har måske brug for at "græde" ud. mænd er total idioter til det der med følelser.