Rikke&Liam skriver:
Afledt af en anden tråd hvor TS har brugt mange penge på tøj til sit barn.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på HVORFOR det er blevet så vigtigt for mødre at deres børn går i mærketøj, sover i sengetøj med æbler på, og har ALT det legetøj hjertet kan begære.
Jeg synes personligt det er utroligt trist at mange er blevet så materielle. Små børn er da fuldstændig flintrende ligeglade med hvilket tøj de har på, om det har det nyeste legetøj eller lign.
Jeg ved da fra min egen søn at hvis han selv kan vælge vil han meget hellere grave lidt i jorden udenfor eller gå en tur i skoven frem for at lege med hans legetøj.
Vi har ikke mange penge og derfor får Liam kun tøj og legetøj når der virkelig er et akut behov eller lidt ekstra penge, men jeg er sikker på at han ikke lider overlast.
Hvad synes i? Hvad er bevæggrundlaget for at man bruger SÅ mange penge på tøj, legetøj osv. i stedet for f.eks. at bruge pengene på at holde lidt flere fridage sammen med sine børn, hvilket mange børn sikkert godt kunne trænge til.
Helt ærligt..det undrer også mig.
Men jeg ser med rædsel på hvilke børn, der kommer ud af det..det er rnæsten endnu værre. 
Børn der bliver overforkælede og opvokser med "jeg vil ha"-mentaliteten.
Hvordan bliver de børn ikke i forholdet til deres kammerater som ikke har så godt råd?
Og senere, når de selv skal til at tage ansvaret for deres liv, så vil de stadig ha' alt og gå i modetøj, og jeg frygter virkeligt for dem.
Jeg taler til dels af egen erfaring.
Jeg voksede op i de glade 60'ere, var eneste barn af velhavende forældre og jeg blev netop forkælet med at få alt.
Heldigvis fik jeg også masser af kærlighed...ikke noget der, men netop fordi jeg indtil krisen i 70'erne, fik alt, så var det utroligt hårdt, da mine forældre mistede hele deres formue pga landbrugskrisen ved overgangen til EU.
Pludseligt var der ikke engang råd til nye bukser af den billigste slags, jeg kunne ikke komme med på skoletur, for det var der bare ikke penge til..og det med at få den nye cykel hvert eller hver andet år, som jeg ellers altid havde fået, var bare helt slut.
Der var jeg opdraget med at penge var bare noget man havde og ting var bare noget, der kom, og så var det pludseligt slut.
Jeg måtte selv igang med at tjene mine egne lommepenge og virkeligt bestille noget for det, men hvor gav det dog mange konflikter og unødige sorger.
Hvis da blot mine forældre havde holdt igen og havde lært mig dels noget om økonomi, men så sandelig også noget omkring det at man skal yde for at kunne få de største ting.
Det tog adskillige år og mange dyre lærepenge, før jeg endelig lærte det tilbunds, og jeg svor for mig selv at uanset hvordan det ellers siden ville gå i livet, så skulle mine børn lære, at penge og ting ikke bare er noget man får eller vokser op med..man skal bestille noget og ikke købe før pengene er der.
Så mine unger er alle opdraget til frihed under ansvar.
Meget tidligt har de lært at, ja..selvfølgelig skal man have nyt tøj engang imellem eller nye sko, men det bliver enten fra genbrug eller kvickly.
Man kan godt ønske sig en ny playstation og MÅSKE får man hjælp til den til sin fødselsdag, men man skal selv spytte i bøssen også, hvis man vil have den.
De har tidlig lært hvad et budget er og at hvis man har en krone, så bruger man kun de 50 øre, resten lægges til side til de virkeligt vigtige ting.
Og jeg tror at man på den måde forkæler sine børn langt mere ved at lære dem noget om forbrug og økonomi, netop fordi de aldrig kunne finde på, at gå ud og bruge 20 000 på klods eller anskaffe et hurtiglånskort.
De vil heller aldrig sidde med gæld til op over begge ører selvforskyldt, fordi de ved hvor stygt det er ikke at kunne tale i sin mobil, pga man har brugt pengene på modetøj i stedet for at betale sin regning.
Så set med mine øjne..så gør forældrene deres små poder en bjørnetjeneste ved at købe al den slags skidt.
Børn leger ligegodt i et par bukser fra genbrugen og med et skab fuld af plastikbøtter end med mærketøj og det nyeste fra Fisherprice.
Kærligst
Sussie
