Er det hårdere med 2 børn end 1???

Kære dejlige damer!

Ja jeg er jo ærligtalt ved at være godt skruk efter at få barn nr 2, til trods for at jeg har syntes det har været ret hårdt med 1 barn, fordi hun nærmest har været syg mere eller mindre siden hun blev født for 1½ år siden, med det ene og det andet(kolik, lungebetændelse + mange mange mange gange øreproblemer).

Så jeg vil rigtig gerne vide...... Hvor meget hårdere er det at have to børn i forhold til 1?

Håber meget på i gider svare, for jeg vil VIRKELIG gerne vide det!!! TAK!

Hej.

Jeg vil sige JA. 2 er jo netop dobbelt så mange som 1

Nu har jeg 3 børn og jeg må sige, at gå fra 1 til 2 er den største omvæltning

Puha...

Jeg synes sgu det har været hårdt. Jeg venter hele tiden lidt på at komme på den anden side. Har Cedrik på 3 år og Alfred på 6 mdr. 

Vores ældste blev for mig pludselig stor og tiden føltes så forgængelig. Den store var fortvivlet, han kunne jo godt mærke at han ikke var den eneste. Han græd meget samtidig med at han var i sin bedste trodsalder. Så jeg var ked af det og blev ked af at jeg ikke kunne give den Cedrik det samme som før. Fornuftigt set, ved jeg godt at han netop har modtaget en kæmpe gave, en lillebror. Men for pokker man syntes til tider man næsten havde gjort ham ondt. Hele hans trygge verden og fundament var på en ordentlig rutsjetur og det kan man altså godt mærke. 

Der er næsten hele tiden et af børnene, der har brug for dig. Så du står sjældent stille. Man er selvfølgelig tunet ind på det i en eller anden grad, når man har et barn. 

Når alt dette er sagt, så kommer der ind i mellem alt vasketøjet gyldne øjeblikke jeg ikke ville bytte væk for noget i hele verden. Når Cedrik siger "nååå Alfred, jeg savner dig" og giver ham en krammer. Eller Alfred, der kigger elskende på sin storebror. Disse stunder er noget af det mest velsignet, jeg nogensinde har oplevet. Det er helt specielt og det er det hele værd!!!

Hejsa,

Nej - jeg synes faktisk ikke, det var så meget hårdere med 2 børn fremfor een.

Altså - mine tøser er nu 5 og næsten 7 (23 mdr imellem) - så det kan jo godt være, at jeg bare ikke husker det sådan..

Jo - den yngste travede vi gader op og gader ned midt om natten i en lang periode, da hun ikke ville sove om natten...

Men ellers.. Nej - jeg tænker tit, hvor er det dog bare så meget nemmmere at have 2 end een.. Jeg har ALDRIG fortrudt et sekund!

(og jeg længes så lige nu efter en lille efternøler.. ;o)

Ja, det synes jeg faktisk!!! Meget hårdede end jeg havde forventet. Tænkte at vi jo allerede havde lagt vores liv om, så det passede til at have små børn, så det chok skulle vi ikke opleve igen. Men fårk, jeg synes der er mange gøremål hele tiden - vi er konstant bagefter. Hverdagen pt, hvor vi jo altså også bygger til (manden laver alt selv), jeg arbejder en del, og har en eksamen om 2-3 uger, så handler det bare om planlægning, logistik, hvem handler, men laver mad, hvem henter, hvem bringer...

Og at lave mad er blevet virkeligt svært hjemme hos os - for den lille vil hænge konstant. Jeg elsker ham af hele mit hjerte, men hooold kæft hvor kan han være tung at danse med (eller lave mad med).

En anden ting jeg pludselig synes er mega besværliggjort, er underholdning i weekenderne. F.eks. en tur i zoo - den lille skal hjem og sove til middag, mens man kunne have brugt en-to timer mere med den store... og sådan er der virkelig meget.

Men altså, ser det som en lidt hård periode som vi skal igennem. De er begge små nu, og har meget forskellige behov, men mon ikke det snart bliver nemmere.. Har da i hvert fald ikke fortrudt barn nummer to, men det var helt sikkert en større omvæltning end jeg havde regnet med.

Jeg havde forventet det var værre. Synes egentlig ikke det er så slemt. Synes det var hårdere at gå fra at være os selv til ét barn og selv bestemme hvornår vi stod op, hvornår vi lavede mad osv. Men da nr. 2 kom var vi jo ligesom inde i en rytme. Selvfølgelig kan det da være hårdt til tider.

Go for it

Min dreng var i øvrigt 2½ år, da vi fik Alberte.

prettybutterfly skriver:

Kære dejlige damer!

Ja jeg er jo ærligtalt ved at være godt skruk efter at få barn nr 2, til trods for at jeg har syntes det har været ret hårdt med 1 barn, fordi hun nærmest har været syg mere eller mindre siden hun blev født for 1½ år siden, med det ene og det andet(kolik, lungebetændelse + mange mange mange gange øreproblemer).

Så jeg vil rigtig gerne vide...... Hvor meget hårdere er det at have to børn i forhold til 1?

Håber meget på i gider svare, for jeg vil VIRKELIG gerne vide det!!! TAK!

næææææh derfor tog jeg to på en gang... smiler

Jeg husker ikke overgangen fra 1 barn til 2 børn som hård. Vores rytmer i familien var jo allerede indstillet efter barn.

Her var den første den største omvæltning, og derefter nr. 3 - sjovt nok selvom der klart er mest krudt i nr. 2

Men vi har så 7-9-13 ikke døjet meget med sygdom med nogen af dem - for det tror jeg da er hårdt uanset hvormange du har.

Kan kun være enig med Anne og Lise...... 

Jeg er på barsel og havde troet, at jeg ville have William (snart 4) hjemme mere - men jeg prioriterer så at få klaret vasketøj/indkøb/forberedelse til aftensmad/rengøring (ja, al det huslige) mens Naja (5 mdr) sover og William er i børnehave.

Hvordan det hele skal hænge sammen når arbejdet kalder igen medio august....det kan jeg slet ikke se endnu.

Men ja - når man ser ungerne kigge på hinanden og den bette skraldgriner af ALT den store siger - så ved man bare at de er det bedste der er sket for en - og at jeg ikke ville have det anderledes.

Ja, det er hårdere, at have 1 barn i forhold til 2 børn. Men igen - det er ikke hårdere end man gør det til.