Hvad tænker i om det her? (tanker om død)

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

18. maj 2011

Aves.

KittyGirl skriver:



Tror måske også det ville blive for overfyldt diverse steder hvis alle kroppe skulle undersøges..

jeg synes det er fint nok at vi selv kan vælge, for hvis der er nogle som har det svært ved det, så får man det også nemmere ved tanken om at man skal dø en dag



Nu var det jo ikke et spørgsmål om at alle kroppe skulle, men dem der var god viden i skulle man kunne bede om...feks en person der harf røget hele livet uden at blive syg, eller den fede med livsstilssygdomme og den fede uden, den der har tabt sig, den der har tabt sig ved at leve et langt liv efter en fedme operation osv osv osv osv...altd et vi påvirkes af og hvordan nogle gør og andre ikke....der er så meget, efter min mening, som vi kan bruge og dermed hjælpe dem der kommer efter.

Kan bare nævne min far, han er blevet helbredt for en sygdom for 40 år siden, som ikke kan helbredes den dag i dag...der kunen man helt sikkert finde ud af hvad det var der skete, hvad den læge dengang kunne osv osv..

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

18. maj 2011

twinboys

KittyGirl skriver:



ja nemlig!

Hun har været ude og se det derude, og de behandler kropsdelene meget flot!

men hun synes da det var surrealistisk at se en arm der, et ben der og et hoved....



jeg har selv set det... arme ben hoveder og kroppe ligge i kar... puuuhaaa

Anmeld

18. maj 2011

quindelist

KittyGirl skriver:

ja jeg vil gerne høre jeres mening om dette....

min moster og jeg var sammen her i søndags og så fortæller hun mig at hun har bestemt sig for, hvad der skal ske når hun dør.

Hun har valgt at donere sin krop til det anatomiske institut som får hendes krop kort efter hun er død, og så bliver den skåret ud i flere dele, som en gruppe studerende så forsker i.

Det kan tage fra uger - 2 år før man (de pårørende) kan få udleveret asken, da de løbende brænder kropsdelene når de er færdige med dem.

Min moster vil gerne bidrage med det, plus at det er noget med at det anatomiske institut betaler: (citerer fra siden)

"Da omkostningerne ved urnenedsættelse/jordfæstelse er større end begravelseshjælpen, betaler Instituttet de meromkostninger, som vedrører udgifter til kiste, tøj, transport i Jylland, kremering, samt køb, forsendelse og nedsættelse af urne."'



Nu har jeg ikke lige læst hele tråden igennem, så med fare for at gentage andre.....

Jeg synes det er et fantastisk flot valg din moster har taget, og i øvrigt det samme valg mine bedsteforældre tog for mange år siden.

Jeg er klar over at som familie kan man savne at have en begravelse og et sted at gå hen, men selvom kisten mangler kan man sagtens holde en privat mindehøjtidelighed.
I min familie savner vi ikke at have et sted at gå hen, vi besøger jævnligt mine bedsteforældre der ligger i en fællesgrav/urnegrav på en kirkegård i nærheden, og for os ville det ikke have gjort en forskel at have et konkret gravsted.

Noget helt andet er at det er uvurderligt for medicinstuderende såvel som forskere at der bliver doneret lig. Nu er jeg selv medicinstuderende og jeg kan fortælle dig at vi som studerende sætter stor pris på muligheden for at se og øve os i anatomien på rigtige mennesker så vi ikke skal lære alting ud fra tegninger, der ikke altid tager højde for at mennesker også anatomisk set kan være meget forskellige.

Vi bliver grundigt instrueret, af nogle undervisere der tager det meget alvorligt, og jeg har aldrig oplevet andet end en meget respektfuld omgang med de afdøde, fra såvel studerende som underviseres side.

Anmeld

18. maj 2011

Kay

i min familie er det helt normalt at snakke om hvad vi ønsker efter døden... det har det væres siden jeg var 4, og min gudfar døde... hans ønsker blev ikke respekteret af hans forældre... og det var mange imod... så derfor ja... sørge vi for at flere af vores nermeste kender vores ønsker...

da jeg snakkede med min kæreste om det første gang blev han også ret underlig.... men for mig var det jo "normalt"... jeg har da siden jeg var 20 år 100% vist hvad jeg ønsker ved min død...

men kan godt forstå at det kan være et tabu eller svært at tænke på for pårørende

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.