Hvad tænker i om det her? (tanker om død)

ja jeg vil gerne høre jeres mening om dette....

min moster og jeg var sammen her i søndags og så fortæller hun mig at hun har bestemt sig for, hvad der skal ske når hun dør.

Hun har valgt at donere sin krop til det anatomiske institut som får hendes krop kort efter hun er død, og så bliver den skåret ud i flere dele, som en gruppe studerende så forsker i.

Det kan tage fra uger - 2 år før man (de pårørende) kan få udleveret asken, da de løbende brænder kropsdelene når de er færdige med dem.

Min moster vil gerne bidrage med det, plus at det er noget med at det anatomiske institut betaler: (citerer fra siden)

"Da omkostningerne ved urnenedsættelse/jordfæstelse er større end begravelseshjælpen, betaler Instituttet de meromkostninger, som vedrører udgifter til kiste, tøj, transport i Jylland, kremering, samt køb, forsendelse og nedsættelse af urne."'

jeg må ikke skrive mere i mit indlæg så fortsætter lige her...

Jeg har egentlig lidt svært ved at finde ud af hvad jeg tænker om det.... for er en del ambivalent omkring det...

så derfor ville jeg lige høre hvad i tænkèr?

KittyGirl skriver:

ja jeg vil gerne høre jeres mening om dette....

min moster og jeg var sammen her i søndags og så fortæller hun mig at hun har bestemt sig for, hvad der skal ske når hun dør.

Hun har valgt at donere sin krop til det anatomiske institut som får hendes krop kort efter hun er død, og så bliver den skåret ud i flere dele, som en gruppe studerende så forsker i.

Det kan tage fra uger - 2 år før man (de pårørende) kan få udleveret asken, da de løbende brænder kropsdelene når de er færdige med dem.

Min moster vil gerne bidrage med det, plus at det er noget med at det anatomiske institut betaler: (citerer fra siden)

"Da omkostningerne ved urnenedsættelse/jordfæstelse er større end begravelseshjælpen, betaler Instituttet de meromkostninger, som vedrører udgifter til kiste, tøj, transport i Jylland, kremering, samt køb, forsendelse og nedsættelse af urne."'

Synes det er flot at hun kan se sådan på det, men os der står tilbage bliver da skræmt fra vid og sans...

Jeg synes det er flot, at din moster vil donere sin krop til videnskaben. Det er der ikke mange der gør.
Det største problem er jo nok, at de efterladte føler det er lidt mærkeligt ikke at have en krop at begrave med det samme, og ikke have et gravsted at besøge

twinboys skriver:

Synes det er flot at hun kan se sådan på det, men os der står tilbage bliver da skræmt fra vid og sans...

ja nemlig!

Hun har været ude og se det derude, og de behandler kropsdelene meget flot!

men hun synes da det var surrealistisk at se en arm der, et ben der og et hoved....

Nessie skriver:

Jeg synes det er flot, at din moster vil donere sin krop til videnskaben. Det er der ikke mange der gør.
Det største problem er jo nok, at de efterladte føler det er lidt mærkeligt ikke at have en krop at begrave med det samme, og ikke have et gravsted at besøge

i min familie har vi sådan en aftale, at vi ikke skal have gravsteder, vi vil brændes og på de ukendtes.....

Men det er nok mere den tanke, at jeg føler min moster ikke får "fred" og at der er nogen der roder med hende i to år...

og man sørger som pårørende og efter 2 år, så skal man holde "bisættelsen"... og så bliver det vel revet op igen? altså sorgen

Flere i min familie har gjort det samme. Jeg synes det er fint, at de vælger sådan - det skræmmer ikke mig. Det eneste der ville få mig til at tale en person fra en sådan beslutning ville være hvis beslutningen udelukkende var økonomisk begrundet. I mine øjne må en sådan beslutning bare ikke have noget med begravelsesomkostninger at gøre - det skal jeg som efterladt nok tage mig af, hvis der ikke er andre muligheder.

KittyGirl skriver:

ja jeg vil gerne høre jeres mening om dette....

min moster og jeg var sammen her i søndags og så fortæller hun mig at hun har bestemt sig for, hvad der skal ske når hun dør.

Hun har valgt at donere sin krop til det anatomiske institut som får hendes krop kort efter hun er død, og så bliver den skåret ud i flere dele, som en gruppe studerende så forsker i.

Det kan tage fra uger - 2 år før man (de pårørende) kan få udleveret asken, da de løbende brænder kropsdelene når de er færdige med dem.

Min moster vil gerne bidrage med det, plus at det er noget med at det anatomiske institut betaler: (citerer fra siden)

"Da omkostningerne ved urnenedsættelse/jordfæstelse er større end begravelseshjælpen, betaler Instituttet de meromkostninger, som vedrører udgifter til kiste, tøj, transport i Jylland, kremering, samt køb, forsendelse og nedsættelse af urne."'

Fedt at din moster har det sådan, jeg kunne bare aldrig få mig selv til det!

jeg synes det er en flot tanke..

tror selv jeg vil undersøge det lidt nærmer om det måske var noget jeg skulle gøre.

jeg er selv doner hvos de må tage alt pånær mine øjne.. men måske man skulle gøre det andet istedet...

madagaskar skriver:

Flere i min familie har gjort det samme. Jeg synes det er fint, at de vælger sådan - det skræmmer ikke mig. Det eneste der ville få mig til at tale en person fra en sådan beslutning ville være hvis beslutningen udelukkende var økonomisk begrundet. I mine øjne må en sådan beslutning bare ikke have noget med begravelsesomkostninger at gøre - det skal jeg som efterladt nok tage mig af, hvis der ikke er andre muligheder.

det med at begravelses omkostninger bliver dækket er ikke begrundelsen for at hun gør det, men det er derimod et stort plus synes hun. Men hun synes det er en god ting at kunne bidrage til forskning....