Loa skriver:
Hold da op, jeg blev lige lidt bange der....
Det første stykke kunne nemlig godt lyde som min datter. De første par måneder skulle vi gå og vugge hende, rimelig voldsomt før hun faldt i søvn 
Men tilgengæld det andet, med at være voldsom og ødelægge ting lyder heldigvis ikke som hende..... 
Lyder dejligt i kan få det til at fungere, jeg troede man nærmest var "dødsdømt" (forstå mig ret) med sådan en diagnose...... Ved ikke om jeg ville kunne håndtere det.....
Det var også MEGET udtalte symtomer han havde, og ja det var en virkelig hård periode, hvor især jeg var slidt godt ned.
Jeg er dog glad for at der findes den form for hjælp vi har fået, ellers tror jeg ikke vi havde klaret skærene da. Ikke mindst fordi, nok især jeg, "skjulte" for omverden hvordan det stod til. Jeg var overbevist om at jeg på et eller andet plan havde fejlet i min rolle som mor.....samtidig kunne jeg dog se, at de 2 store var rolige og velfungerene børn... Men som skrevet måtte jeg lige ned med nakken da han rundene de 2 år, og derfra er det kun gået fremad.
Jeg ved nu ikke om jeg vil kalde dem "dødsdømte" dem der har en sådan diagnose
Men jeg tror bestemt ikke at vores søn går en nem fremtid i møde. Han får det svært, fordi han skiller sig ud, og fordi han fagligt ikke er ret godt med. Når det er sagt, er han den skønneste og mest omsorgsfulde dreng der findes. Han har så mange gode egenskaber, og jeg tror da på, at hvis han bare har et godt bagland, så skal han nok klare sig igennem
Men jeg synes da, hvis du er bekymret for din datter, at du skal tage en snak med sundhedsplejersken eller din læge næste gang du alligevel skal afsted.
Anmeld
