Hvornår kan man diagnosere ADHD(eller damp) ?

nattie skriver:

Men symptomerne for ADHD børn, plejer først at vise sig når de er ved at være klar til at komme i skole, altså efter 5 års alderen.. Det er også meget svært at få en diagnose før den alder, for man skal igennem alle mulige tests :b

 

Vil lige rettet dig, for at få en diagnose som ADHD, skal tegne på ADHD have været til stede inden skolealdren, så det du skriver der er ikke korrekt.

Chalala85 skriver:

Hehe en prinsesse med trang til action

Ha ha ja det tror jeg på

Jeg er mor til en skøn dreng på 10 år. Han har svær ADHD med adfærdsforstyrrelser.

Jeg fortæller lige lidt om min dreng..... Han har forøvrigt 2 størrer og 2 mndre søskende.

Samme dag som han blev født vidste jeg bare at han var anderledes. Han ville ikke sutte ved brystet. Han ville ikke have den der tætte kontakt. Lagde jeg ham alligevel til, så skreg han som om jeg øgede vold imod ham.

De første 6 uger af hans liv sov han ekstremt lidt. Han sov kun hvis jeg gik med ham og vuggede voldsomt med barnevognen, og han sov max 30 min ad gangen.

I hans vågne timer var han ganske utilfreds. Han ville være oppe ved mig hele tiden og når han kom op ville han ned. Han skreg når han lagde på tæppet for at lege, han skreg når han sad i skråstolen og han skreg i bilen. Altid var han gal. Kun når han sov i de der 30 min var der ro.

Han kravlede ikke! Men rejste sig 8 mdr gammel og gik rundt ved ting, gik selv 9 mdr gammel og her begyndte han så at kravle ud af tremmesengen,.

Da han rundede 1 år begyndte han at kunne åbne døre og vinduer, og det medførte at han gik sine egne veje. Vi måtte fjerne alle håndtag, for han kunne finde på at gå midt om natten! Han sov stadig urolig. Laaaang indsovning og mange opvågninger i løbet af natten.

Da han var 2 år kunne jeg ikke mere! Jeg ringede til sundhedsplejersken, og bad hende hente ham! Jeg havde ikke sovet sammenhængene i 2 år, og følte mine øvrige børn nu blev mærket af det!

Hun sendte ham til lægen og vidre til børne psyk. 4 år gammel fik han diagnosen.

Han har gået i special børnehave og nu i special skole.

Han blev som 6 årig medicineret, både til dag og nat.

Mht legetøj og interresen for det.......han har ALDRIG leget med legetøj. Tilgengæld har det han har fået, gerne holdt i 2 dage hvorefter han har smidt/kastet med det i et af hans mange mange sammenbrud og så er det selvfølgelig gået i stykker.

Han har ødelagt alt hvad der kan ødelægges i et hus.....det her var før han fik medicin, altså før han blev 6 år. Dører, vinduer, senge, stole, porcelæn, vægge.....ja selv et fjernsyn der vejede 35 kg skubbede han ned fra tv bordet da han var 3 år gammel.

I dag har han det super godt! Han er godt medicineret, får god hjælp i skolen og med de rette rammer udvikler han sig positivt.

Jeg ved ikke om du kan bruge det her til at "samligne" med din datter.....Men i mine ører tror jeg og så "bare" at du har en sund og aktiv datter. Det er så svært at sige, når man ikke har mødt barnet og ofte kan det rette svar kun findes hos fagpersoner

 hun lyder som en dejlig bølle som vores han er også hurtig til alle ting og vil selv alle ting og han har krudt i numsen hele tiden men tror slet ikke han har damp/adhd

Talbutikken skriver:

Vil lige rettet dig, for at få en diagnose som ADHD, skal tegne på ADHD have været til stede inden skolealdren, så det du skriver der er ikke korrekt.

Skriver de som regel først viser sig, når de er ved at være KLAR til at komme i skole... Så jo det mener jeg er korrekt... Der er selvfølgelig undtagelser, men det er omkring 5 års alderen det viser sig.

nattie skriver:

Skriver de som regel først viser sig, når de er ved at være KLAR til at komme i skole... Så jo det mener jeg er korrekt... Der er selvfølgelig undtagelser, men det er omkring 5 års alderen det viser sig.

Det er faktisk en forkert opfattelse. For ligesom andre børn er ADHD-børn forskellige. Læs mit indlæg. Ingen i hele det psykiatriske system var i tvivl om, at min søn var syg........

Det der er med de fem år, det er fordi psykriaterer helst ikke vil sætte en egentlig diagnose på før den alder, da helt små børn er svære at diagnoserer, fordi deres eventuelle symtomer tit flyder sammen. I førskole alderen kan man nemmere skille tingene fra hinanden, og se hvad der er barnets personlighed og hvad der evt skulle ligge til grund for afvigelser.

Som sagt fik vi en diagnose da vores søn var 4 år. Inden da, var han igennem 2 år blevet udredt både fysisk og psykisk, med hvad der følger af observationer mv.

Derudover må man ikke medicinerer børn under 6 år, men det er bevistligt, at jo før du kender diagnosen jo bedre. I og med at du som forældre og alle i hele barnets omgang jo så kan handle derefter og evt mindske de adfærdsproblemer der ofte følger i kølvandet på et barn med denne diagnose.

Tin skriver:

Det er faktisk en forkert opfattelse. For ligesom andre børn er ADHD-børn forskellige. Læs mit indlæg. Ingen i hele det psykiatriske system var i tvivl om, at min søn var syg........

 

Det der er med de fem år, det er fordi psykriaterer helst ikke vil sætte en egentlig diagnose på før den alder, da helt små børn er svære at diagnoserer, fordi deres eventuelle symtomer tit flyder sammen. I førskole alderen kan man nemmere skille tingene fra hinanden, og se hvad der er barnets personlighed og hvad der evt skulle ligge til grund for afvigelser.

Som sagt fik vi en diagnose da vores søn var 4 år. Inden da, var han igennem 2 år blevet udredt både fysisk og psykisk, med hvad der følger af observationer mv.

Derudover må man ikke medicinerer børn under 6 år, men det er bevistligt, at jo før du kender diagnosen jo bedre. I og med at du som forældre og alle i hele barnets omgang jo så kan handle derefter og evt mindske de adfærdsproblemer der ofte følger i kølvandet på et barn med denne diagnose.

Nu skrev jeg også at der findes undtagelser.. Og jeg er helt hundrede klar over hvorfor man somregel ikke sætter en diagnose, før skole alderen - jeg kender skam godt til adhd, meget endda...

Problematikken er også, at der pludselig bliver sat denne diagnose på en masse børn, som slet ikke fejler denne sygdom, men en anden - og derfor bliver fejlmedicineret. Og medicinen fx. Ritalin ved alle vidst godt man ikke skal spøge med, og slet ikke hvis det ikke er adhd der er tale om. Og som også du siger så kan symptomerne være noget diffuse, når barnet ikke er særligt gammelt. Det er selvfølgelig en dog idé at holde sig orienteret om hvad adhd går ud på, og holde øje med sit barn - men at sætte en diagnose, der bliver behandlet med en så kraftig medicin, kan være farligt hvis symptomerne netop er "sløret" - så mener jeg hellere at man skal vente de år, indtil man er noget sikker på at den diagnose man får stillet er korrekt...

Ved ikke om det blev for forvirrende skrevet - håber budskabet når frem

nattie skriver:

Nu skrev jeg også at der findes undtagelser.. Og jeg er helt hundrede klar over hvorfor man somregel ikke sætter en diagnose, før skole alderen - jeg kender skam godt til adhd, meget endda...

Problematikken er også, at der pludselig bliver sat denne diagnose på en masse børn, som slet ikke fejler denne sygdom, men en anden - og derfor bliver fejlmedicineret. Og medicinen fx. Ritalin ved alle vidst godt man ikke skal spøge med, og slet ikke hvis det ikke er adhd der er tale om. Og som også du siger så kan symptomerne være noget diffuse, når barnet ikke er særligt gammelt. Det er selvfølgelig en dog idé at holde sig orienteret om hvad adhd går ud på, og holde øje med sit barn - men at sætte en diagnose, der bliver behandlet med en så kraftig medicin, kan være farligt hvis symptomerne netop er "sløret" - så mener jeg hellere at man skal vente de år, indtil man er noget sikker på at den diagnose man får stillet er korrekt...

Ved ikke om det blev for forvirrende skrevet - håber budskabet når frem

Jeg kan kun give dig ret

Medicinen er skrap kost for børn, og bør helt undlades, hvis det er muligt.

Tin skriver:

Jeg kan kun give dig ret

 

Medicinen er skrap kost for børn, og bør helt undlades, hvis det er muligt.

Ja for fanden  

Men er da glad for i fik hjælp til din søn, det er hårdt at leve med en med adhd, hvis personen ikke for den rette hjælp, og man ikke kender diagnosen.. Så ved man ikke hvad man skal stille op...

Er glad for han fik den hjælp han skulle have

Tin skriver:

Jeg er mor til en skøn dreng på 10 år. Han har svær ADHD med adfærdsforstyrrelser.

 

Jeg fortæller lige lidt om min dreng..... Han har forøvrigt 2 størrer og 2 mndre søskende.

Samme dag som han blev født vidste jeg bare at han var anderledes. Han ville ikke sutte ved brystet. Han ville ikke have den der tætte kontakt. Lagde jeg ham alligevel til, så skreg han som om jeg øgede vold imod ham.

De første 6 uger af hans liv sov han ekstremt lidt. Han sov kun hvis jeg gik med ham og vuggede voldsomt med barnevognen, og han sov max 30 min ad gangen.

I hans vågne timer var han ganske utilfreds. Han ville være oppe ved mig hele tiden og når han kom op ville han ned. Han skreg når han lagde på tæppet for at lege, han skreg når han sad i skråstolen og han skreg i bilen. Altid var han gal. Kun når han sov i de der 30 min var der ro.

Han kravlede ikke! Men rejste sig 8 mdr gammel og gik rundt ved ting, gik selv 9 mdr gammel og her begyndte han så at kravle ud af tremmesengen,.

Da han rundede 1 år begyndte han at kunne åbne døre og vinduer, og det medførte at han gik sine egne veje. Vi måtte fjerne alle håndtag, for han kunne finde på at gå midt om natten! Han sov stadig urolig. Laaaang indsovning og mange opvågninger i løbet af natten.

Da han var 2 år kunne jeg ikke mere! Jeg ringede til sundhedsplejersken, og bad hende hente ham! Jeg havde ikke sovet sammenhængene i 2 år, og følte mine øvrige børn nu blev mærket af det!

Hun sendte ham til lægen og vidre til børne psyk. 4 år gammel fik han diagnosen.

Han har gået i special børnehave og nu i special skole.

Han blev som 6 årig medicineret, både til dag og nat.

Mht legetøj og interresen for det.......han har ALDRIG leget med legetøj. Tilgengæld har det han har fået, gerne holdt i 2 dage hvorefter han har smidt/kastet med det i et af hans mange mange sammenbrud og så er det selvfølgelig gået i stykker.

Han har ødelagt alt hvad der kan ødelægges i et hus.....det her var før han fik medicin, altså før han blev 6 år. Dører, vinduer, senge, stole, porcelæn, vægge.....ja selv et fjernsyn der vejede 35 kg skubbede han ned fra tv bordet da han var 3 år gammel.

I dag har han det super godt! Han er godt medicineret, får god hjælp i skolen og med de rette rammer udvikler han sig positivt.

 

Jeg ved ikke om du kan bruge det her til at "samligne" med din datter.....Men i mine ører tror jeg og så "bare" at du har en sund og aktiv datter. Det er så svært at sige, når man ikke har mødt barnet og ofte kan det rette svar kun findes hos fagpersoner

Hold da op, jeg blev lige lidt bange der....

Det første stykke kunne nemlig godt lyde som min datter. De første par måneder skulle vi gå og vugge hende, rimelig voldsomt før hun faldt i søvn

Men tilgengæld det andet, med at være voldsom og ødelægge ting lyder heldigvis ikke som hende.....

Lyder dejligt i kan få det til at fungere, jeg troede man nærmest var "dødsdømt" (forstå mig ret) med sådan en diagnose...... Ved ikke om jeg ville kunne håndtere det.....