Hvornår fattede jeres mænd at i skulle have en lille??

Rosa skriver:

Jeg tror først rigtigt at han forstod det efter MD scanningen (som lå lige op ad vores 3D scanning). Vi havde jo fået afvide tidligt at vi skulle have en pige - men evd MD scanningen lå der sørme en dreng derinde, så det gjorde jo at det hele blev lidt uvirkeligt igen - men det var ca. der omkring at han begyndte at glæde sig rigtigt 

Haha.. Det må også have været lidt af overraskelse

Jamen da jeg tog min test efter kun halvanden måneds forsøg og var i den tro at min mens bare var forsinket, der må jeg tilstå at jeg panik-ringede til manden halv syv om morgenen for at fortælle at den altså var god nok - der var allerede 2 streger! Hans svar: jamen det regnede jeg jo også med, og det var jo bare rart osv. Jeg blev næsten helt arrig over, at jeg var den eneste, der panikkede. 3 timer efter da jeg var på vej til arbejde, fik jeg en SMS fra ham med ordene: tror først det er nu, det er gået op for mig, hvad det var du præcis sagde!Så selv bare det at forstå hele konceptet kan tage tid men fra dag 1 har jeg haft den fulde opbakning fra ham ligegyldigt om det har været scanninger, sære lyster pga. madlede, eller flere uger med lændesmerter, hvor al rengøring og lign. har været op til ham. Så selvom han måske først VIRKELIG fatter at han skal være far, når vores begge dreng er kommet i hans arme, så er al opførelse op til det punkt en kommende "verdens bedste far" værdig/Mette - den heldige

da han lå i hans arme... 

tror det er forskelligt fra mand til mand.. min kæreste var oppe og køre fra de to streger var på testen.. Han lod mig ikke bære noget og gik og holdt om mig og min mave hele tiden .. generalt rigtig glad og spændt.. MEN jeg kan godt forstå hvis det er svært for mænd at leve sig ind i det .. specielt når maven ikke er der endnu .. de har jo bare set to streger på en pind .. ! vi går jo rundt med det lille væsen inden i

MaybeBaby skriver:

Jamen da jeg tog min test efter kun halvanden måneds forsøg og var i den tro at min mens bare var forsinket, der må jeg tilstå at jeg panik-ringede til manden halv syv om morgenen for at fortælle at den altså var god nok - der var allerede 2 streger! Hans svar: jamen det regnede jeg jo også med, og det var jo bare rart osv. Jeg blev næsten helt arrig over, at jeg var den eneste, der panikkede. 3 timer efter da jeg var på vej til arbejde, fik jeg en SMS fra ham med ordene: tror først det er nu, det er gået op for mig, hvad det var du præcis sagde!Så selv bare det at forstå hele konceptet kan tage tid men fra dag 1 har jeg haft den fulde opbakning fra ham ligegyldigt om det har været scanninger, sære lyster pga. madlede, eller flere uger med lændesmerter, hvor al rengøring og lign. har været op til ham. Så selvom han måske først VIRKELIG fatter at han skal være far, når vores begge dreng er kommet i hans arme, så er al opførelse op til det punkt en kommende "verdens bedste far" værdig/Mette - den heldige

ÅRHHH SNYYYYD!!! Det lige præcis SÅDAN jeg ville ønske min mand ville reagere!! Med massere af omsorg og forståelse!!

Nu arbejder min mand godt nok også meget, men selv i weekenderne er det stadig mig der rydder op, laver mad, handler ind etc. selvom jeg er ved at falde død om af kvalme og træthed..

Øv øv.. Gad altså godt have ham der henter figenstænger (min craving...) kl. 2130 i døgnnetto bare fordi....

Nå, kan vidst ligeså acceptere tingenes tilstand og så få opbygget et godt lager ti mine vilde aften cravings...

Desuden er der flere af mine veninders mænd der har købt en lille graviditets gave til dem (et smykke, en graviditetsbog etc.)...

Eller blomster på mors dag, også selvom de "kun" var gravide..

Det syntes min mand så bare er latterligt

Er det noget I også har fået? Altså små gaver, blomster etc.??

mette-mus skriver:

Hej piger,

Som det måske fremgår af overskriften er jeg ærlig talt en smule skuffet over min mands manglende reaktion. Vi fandt ud af at jeg var gravid  da jeg var 5+2 og i dag er jeg så 10+0 og der er stadig ikke rigtig nogen reaktion. Fik booket tid til NF, hvor vi selvf fandt en dato hvor han kunne komme med, men syntes altså han taler om det lidt som en tandlægetid.....

Er især lidt sært fordi jeg fik en tidlig scanning i uge 7 hvor han se scanningsbillede etc....

Tror egentlig han er glad nok men virker bare som om den ikke rigtig er sivet ind???.........

Ville bare rigtig gerne kunne gå og glæde mig lidt sammen med ham

Men hvad siger I de damer?? Er mænd bare lidt anderledes skruet sammen?? Og skal jeg bare lade ham være i fred og give ham den tid han skal bruge??

Faren til min søn fatter det stadig ikke   og min søn er fire måneder på lørdag.

Tror først at han fattede det da hun lige var kommet ud og blev lagt over under varmelampen for at blive undersøgt (fik kejsersnit), hun åbnede øjnene med det samme, kigge op på ham og tog fat i hans finger.... Tror først at det var der det først rigtig gik op for ham!

 

mette-mus skriver:

Haha.. Jeg har altså også store forventninger til den Nakkefolds scanning, men måske jeg skal sætte dem lidt ned så jeg ikke bliver skuffet. Men tænker at det må være lidt mere virkeligt derefter -når han har set at der virkelig ER en baby derinde

Det er det helt sikkert Jeg glædede mig men på dagen var jeg skide hamrnende nervøs det var helt forfærdeligt

Jeg er 18+2 og min kæreste er glad, glæder sig, men har stadig meget svært ved at forholde sig til det dér derinde som et levende væsen. Jeg mærker liv hver dag, så for mig er det meget virkeligt. NF ændrede ikke rigtigt ved noget her, han var glad inden og er glad nu, men som sagt, det er ikke virkeligt for ham.

Men m.h.t. om han gør rent og henter mad til dig i Netto o.s.v... Altså, jeg tror ikke at du skal regne med at sådanne ting kommer til at ændre sig overhovedet. De to ting (at bebsen er virkelig for ham og at han er hjælpsom) hænger ikke nødvendigvis sammen. Det tror jeg mere handler om hvordan han grundlæggende er skruet sammen som person.