at blive meldt/melde til kommunen

Wimmie skriver:

Har stemt *andet*. Jeg er ikke selv blevet meldt (har ikke børn endnu), og jeg har ikke selv meldt andre, men jeg har været indblandet i en årelang sag omkring tvangsfjernelse af mine 3 yngre halvsøskende.

Efter at min far og hans daværende kone gik fra hinanden, forsvandt han og hun var psykisk syg og alkoholiker og kunne slet ikke tage vare på sine børn

Hvad de børn ikke måtte opleve; alene hjemme i flere dage som 8-9 årige uden mad i køleskabet, at blive låst ude af hjemmet uden sko og jakker, at finde deres mor "livløs" af druk på sofaen, hendes voldelige kærester, nattelange fester med fremmede mennesker i huset på hverdage og mange andre ting.

Den yngste blev heldigvis fjernet da han var 1 år og har boet hos den samme familie i 13 år nu, den mellemste er igang med sin uddannelse og det går rigtig godt med hende men desværre kom den ældste hurtigt ud i en masse kriminalitet og misbrug og har efterhånden en temmelig lang straffeattest

Caroline86 skriver:

hvorfor skammer du dig over det?

Syntes bare det lyder sådan lidt som om jeg ikke har andet at lave   og så er det bare ikke rart når det er en veninde

wamse skriver:

Blev simpelthen så skuffet, da jeg så deres udtalelse, for der stod, at de ikke ville udtale sig om hans forældreevner, da han var udskrevet fra dem, men samme afdeling havde lige præcis lavet 2 underretninger omkring bekymringer, om hans forældrevner. Det giver jo ingen mening så 

Jeg håber heller ikke det bliver til mere end overvåget, for didst han så vores datter, begyndte han at snakke om, at han snart ville prøve i byen igen Dvs at han vil prøve at drikke igen, og det går jo fuldstændig amok hver gang han forsøger. 

Kab  godt forstå du er skuffet....men så må du jo kommenetere på deres manglende udtalelse og udtrykke din undren når de netop selv har underrettet med bekymringer om hans forældreevne.

Det har du vel mulighed for til SFV?

:-) Sisse

Jeg har ikke meldt andre og er aldrig selv blevet meldt, men jeg er ved at blive undersøgt som forældreegnet da jeg har en fortid som psykisk syg og misbruger. Jeg fik et barn dengang som er anbragt i pleje og som jeg ikke har noget at gøre med den dag i dag og har stort set ikke haft med ham at gøre.

For 8 år siden mødte jeg min mand og kom ud på den anden side og er i dag rask og clean og tager rundt og holder foredrag om min proces med at få et normalt liv. Nå men da jeg fik min søn blev jeg sterreliseret i samme omgang så jeg skal igennem fertilitetsbehandling for at blive gravid så ligenu går jeg og venter på en godkendelse så vi kan komme igang

Anonym skriver:

Jeg har ikke meldt andre og er aldrig selv blevet meldt, men jeg er ved at blive undersøgt som forældreegnet da jeg har en fortid som psykisk syg og misbruger. Jeg fik et barn dengang som er anbragt i pleje og som jeg ikke har noget at gøre med den dag i dag og har stort set ikke haft med ham at gøre.

For 8 år siden mødte jeg min mand og kom ud på den anden side og er i dag rask og clean og tager rundt og holder foredrag om min proces med at få et normalt liv. Nå men da jeg fik min søn blev jeg sterreliseret i samme omgang så jeg skal igennem fertilitetsbehandling for at blive gravid så ligenu går jeg og venter på en godkendelse så vi kan komme igang

Det lyder da bare så ansvarligt at du er kommet ud på den anden side, og også at du valgte at lade dig sterialisere. Jeg håber at i kan blive godkendt og at i kan få drømmen om et barn opfyldt. Må jeg spørge dig hvorfor du ikke har kontakt til din søn idag, når du er rask igen? Du behøver selvfølgelig ikke at svare, og det er heller ikke fordi jeg egentlig mener at han nødvendigvis har bedre af at have kontakt.

Jamen selvfølgelig må du spørge. Jeg vidste allerede da jeg var gravid at jeg ikke ville få lov at beholde ham så på et eller andet plan tog jeg vel allerede en form for afstand mens han lå i min mave. Han kom til verden ved pks hvor jeg var i fuld nakose og plejemoren blev efterfølgende indlagt sammen med ham. Det var utroligt svært at se hende sammen med mit barn og det var svært at knytte mig til ham ( jeg vidste jo et eller andet sted det var en stakket frist hvis man kan sige det sådan )

Da vi blev udskrevet, mig alene og ham med plejemor væltede hele min verden. Noget jeg virkelig ikke ønsker for min værste fjende......Nå men da jeg fik det så dårligt havde jeg ikke overskud til at besøge ham og de gange jeg har gjort det har jeg haft meget svært ved at forholde mig til ham......Hmmm......Det er svært at forklare. Så jeg håber ikke det bliver opfattet som "Han var ikke god nok, jeg laver da bare en ny-agtigt" Situationen er en helt helt anden i dag.

Jeg kan sige at han har det rigtigt godt hos sin plejefamilie. De er hans forældre nu, han er dog godt klar over at han har ligget inde i min mave men det gør mig ikke til MOR

Jeg meldte min søster for nogle år siden, da min nevø kom på uanmeldt besøg hos mig sent sent SENT om aftenen en hverdag, med mærker i hoved, og på ryg, men den kommentar at "nu var mor blevet sur over opvasken igen". Hvad jeg ikke vidste var at hans SFO allerede havde meldt hende, men jeg gjorde det også.

Min søster har også meldt mig, da hun fik drejet sætningen "Jeg har svært ved at få XXX til at spise aftenmad", til istedet "Jeg giver ikke XXX aftensmad".
Det eneste der kom ud af det, var at kommunen ringede og snakkede med mig, derefter lavede de et telefon opkald til både DP og sundhedsplejerske, som begge sagde at der absolut intet var at komme efter og at mit barn er det gladeste i verden.
Så var den sag ude af verden.

Anonym skriver:

Jamen selvfølgelig må du spørge. Jeg vidste allerede da jeg var gravid at jeg ikke ville få lov at beholde ham så på et eller andet plan tog jeg vel allerede en form for afstand mens han lå i min mave. Han kom til verden ved pks hvor jeg var i fuld nakose og plejemoren blev efterfølgende indlagt sammen med ham. Det var utroligt svært at se hende sammen med mit barn og det var svært at knytte mig til ham ( jeg vidste jo et eller andet sted det var en stakket frist hvis man kan sige det sådan )

Da vi blev udskrevet, mig alene og ham med plejemor væltede hele min verden. Noget jeg virkelig ikke ønsker for min værste fjende......Nå men da jeg fik det så dårligt havde jeg ikke overskud til at besøge ham og de gange jeg har gjort det har jeg haft meget svært ved at forholde mig til ham......Hmmm......Det er svært at forklare. Så jeg håber ikke det bliver opfattet som "Han var ikke god nok, jeg laver da bare en ny-agtigt" Situationen er en helt helt anden i dag.

 

Jeg kan sige at han har det rigtigt godt hos sin plejefamilie. De er hans forældre nu, han er dog godt klar over at han har ligget inde i min mave men det gør mig ikke til MOR

Jeg forstår udemærket godt hvad du mener, og hvis flere forældre som ikke magter forældrerollen gjorde det samme, så havde børnene det mærkbart bedre. Jeg har nemlig oplevet mange børn som havde en mor...men alligevel ikke havde hende. Det gør så utrolig meget skade på dem og de lever i dyb daglig sorg. Din søn har jo også mulighed for at opsøge dig en dag, hvis han har behov for det.

Flot at du kan betegne hans plejeforældre som hans forældre. Jeg håber at i snart kan komme igang med behandlingen, og få en lille baby

Tak skal du have. Det håber jeg også.

Og nej jeg ønsker netop ikke at være en af de mødre der fare ind og ud af barnets liv når det lige passer mig, endten er jeg der eller også er jeg der ikke. Jeg har så valgt ikke at være der