Loppe skriver:
Jeg synes der er en super god debat du har oprettet, jeg synes nemlig der mangler lidt meninger om netop dette emne.
Min holdning var egentlig at 10 år var en god alder, jeg synes at de der er nået en alder hvor de begynder at blive lidt mere bevidste. De kan passe på ting, og de har måske en sans for hvornår telefonen skal gemmes væk, og hvornår det er ok at have den fremme.
Min datter er skilsmissebarn, og jeg fik desværre ikke et ord indført, hendes far forærede hende en telefon (uden mit vidne 
) da hun gik i 1. klasse. Jeg synes det var alt for tidligt, hun havde ingen sans for hvornår det var ok at ringe og hvornår det ikek var. Hun kunne ringe til mig 30 gange på en dag (når hun var hos ham), blot for at høre hvad jeg lavede, og det var lige fra kl.6 om morgenen til kl. 23 om aftenen.
Jeg har en søn på 5 år, som jeg regner med får en telefon om et par år. Min holdning er med årerne blevet lidt mere afslappet. 
Vi har dog en ekstra telefon, som ligger her hjemme, og er det nødvendigt, så får han lov at bruge den.
Nu om stunder hvor man ikke har fastnettelefon, så synes jeg faktisk det er meget praktisk altid at have en ekstra telefon til at ligge i hjemmet. 
Ja, det der med en mobil i hjemmet, det er nemlig også det jeg har manglet hvis Bertram lige var alene hjemme...men nu er der en...han har gratis sms så han kan sende en sms hvis nogen skal ringe, han må ikke selv ringe og gør det ikke...det har jeg ikke råd til og som du skriver, så skal det ikke være sådan at de bare ringer konstant rundt..
Men ja, det er nemlig noget som rykker hurtigt, det der med børn og mobiler..
