Eva. skriver:
Er det ud fra en bestemt alder eller når lysten, eller behovet er der eller hvad har I gjort.
Min den store fik først i 3 kl. da han skulle til at gå i klub og ingen holdt øje med hvor han var og hvornår....altså skole og pædagoger.
Bertram som går i 1 klasse har lige fået en, min den gamle og han er ellevild....så for ham var det lysten der gjorde han fik den mere end behovet, selvom det er skønt han nu kan skrive og ringe til mig når han er hos sin far..
Han har så taget den med i skole i dag, og det må de gerne, altså i sfo...ikke i skoletiden..
Hvad med jer...hvordan er jeres holdning og tanker omkring børn og mobiler...
Jeg synes der er en super god debat du har oprettet, jeg synes nemlig der mangler lidt meninger om netop dette emne.
Min holdning var egentlig at 10 år var en god alder, jeg synes at de der er nået en alder hvor de begynder at blive lidt mere bevidste. De kan passe på ting, og de har måske en sans for hvornår telefonen skal gemmes væk, og hvornår det er ok at have den fremme.
Min datter er skilsmissebarn, og jeg fik desværre ikke et ord indført, hendes far forærede hende en telefon (uden mit vidne
) da hun gik i 1. klasse. Jeg synes det var alt for tidligt, hun havde ingen sans for hvornår det var ok at ringe og hvornår det ikek var. Hun kunne ringe til mig 30 gange på en dag (når hun var hos ham), blot for at høre hvad jeg lavede, og det var lige fra kl.6 om morgenen til kl. 23 om aftenen.
Jeg har en søn på 5 år, som jeg regner med får en telefon om et par år. Min holdning er med årerne blevet lidt mere afslappet. 
Vi har dog en ekstra telefon, som ligger her hjemme, og er det nødvendigt, så får han lov at bruge den.
Nu om stunder hvor man ikke har fastnettelefon, så synes jeg faktisk det er meget praktisk altid at have en ekstra telefon til at ligge i hjemmet. 