At vide kønnet på baby inden fødslen

Jeg har vidst det en af de tre gange og jeg vil ikke vide det hvis jeg skal have flere...det forhold jeg har til det ufødte barn er ikke kønsbestemt og jeg synes magien forsvinder ved at vide det.

Vi viste vi ventede en dreng, fik vi at vide til md scanning. Og vil også vide det næste gang.

Første gang vidste vi at vi skulle have en dreng men anden gang kunne de ikke se det ved skanninger, var dog selv helt overbevist om at det var en pige, og det var rigtigt :-P hvis der bliver en næste gang, vil vi gerne vide kønnet der vis det kan lade sig gøre

Vidste det ikke første gang og syntes det var dejligt, at have den overaskelse til fødslen. Nu er jeg gravid for anden gang og kender kønnet og det syntes jeg rent faktisk også er dejligt. Synes det er svært, for det kan være spænende at vente til fødslen, men det forstærker også barnets personlighed når man mærker den inde i maven at kende kønnet. Det er også sjovt, at kunne fortælle barn nr. 1 om det er en lillebror elller lillesøster, der er på vej. Men vil ikke sige noget er bedre end andet. Ville dog aldrig foretage en kønscanning af barnet, hvis ikke jeg fik det af vide til de tilbudsscanninger man får. Det er barnets sundhed, der er det væsentlige synes jeg. 

Vi kendte ikke kønnet - men alle de "kloge" hoveder i familien (her er det svigerfamilien som snakkes om - min egen bor i Jylland, så de så ikke rigtig mave ordentligt) sagde: " den mave - det er helt sikkert en dreng"... Havde dog få veninder som holdte på det var en pigemave...

Grunden til vi ikke kendte kønnet var, at min mand ikke ville vide det. Jeg måtte gerne vide det, men skulle så holde det hemmeligt.. Ja som om jeg vil kunne det, jeg vil da gå amok i lyserødt eller lyseblåt, og vil da ikke have mulighed for at skjule det særlig godt. Så jeg gik med på vognen med ikke at kende kønnet. Og det er en af de bedste beslutninger - for endte med at få pk.

Fik pk pga h*n lå med bagdelen godt nede i bæknet, og sad faktisk fast på en måde de ikke må. Så det var kejsersnit til mig. Så vi havde det sådan, vi kendte dato (mandag den 25. Okt. 2010), tid (imellem kl. 12-13 - kom dog hurtigere til) og stedet (Gentofte) - så vist vi også havde kendt kønnet, havde der ikke været meget surprice (stave) til familien.. Udover cm. og vægt.

Dagen kom - vi tog på Gentofte - kl. 11.28 blev vi forældre til en lille PIGE..

Svigermor var meget overrasket og glad, kan ikke lige huske hvad min svigerfar sagde, min egen far græd af glæde (han er kun far til piger) og min mor var ellevild - hun ville gerne have vi fik en pige først..

Barn nr. 2's køn skal også være en surprice (stave) både for os, familien og vennerne

Nadia&Daniel skriver:

Vi kendte ikke kønnet - men alle de "kloge" hoveder i familien (her er det svigerfamilien som snakkes om - min egen bor i Jylland, så de så ikke rigtig mave ordentligt) sagde: " den mave - det er helt sikkert en dreng"... Havde dog få veninder som holdte på det var en pigemave...

Grunden til vi ikke kendte kønnet var, at min mand ikke ville vide det. Jeg måtte gerne vide det, men skulle så holde det hemmeligt.. Ja som om jeg vil kunne det, jeg vil da gå amok i lyserødt eller lyseblåt, og vil da ikke have mulighed for at skjule det særlig godt. Så jeg gik med på vognen med ikke at kende kønnet. Og det er en af de bedste beslutninger - for endte med at få pk.

Fik pk pga h*n lå med bagdelen godt nede i bæknet, og sad faktisk fast på en måde de ikke må. Så det var kejsersnit til mig. Så vi havde det sådan, vi kender dato (mandag den 25. Okt. 2010), tid (imellem kl. 12-13 - kom dog hurtigere til) og sted (Gentofte) - så vist vi også havde kendt kønnet, havde der ikke været meget surprice (stave) til familien.. Udover cm. og vægt.

Dagen kom - vi tog på Gentofte - kl. 11.28 blev vi forældre til en lille PIGE..

Svigermor var meget overrasket og glad, kan ikke lige huske hvad min svigerfar sagde, min egen far græd af glæde (han er kun far til piger) og min mor var ellevild - hun ville gerne have vi fik en pige først..

Barn nr. 2's køn skal også være en surprice (stave) både for os, familien og vennerne

Altså jeg er helt med på at det er meget praktisk at vide kønnet, men nu har vi jo ligsom én - så skulle man få en dreng er det jo ikke det værste i verden at skulle ud og shoppe tøj til baby  !

 Jeg synes også bare det kunne være rigtig sjovt at få det som en overraskelse når vi skal have nummer to 

Men dejlig historie - tak  ..

Tina&Daniel skriver:

Hej piger (og drenge)  !
Da vi fik Laura vidste vi jo godt at det blev en pige, men hvor mange af jer vidste egentlig hvilket køn baby havde inden fødslen var ovre? 
Og vil i gøre det anderledes næste gang? 

Vi vidste det blev en dreng. Og ville også gerne vide det næste gang, da jeg slet ik har tålmodighed til at vente hehe
Syntes også det er rart man kan købe drenge og pige ting, og ik kun neutrale ting..

Da jeg ventede Sofus fik vi til MD scanningen at vide, at vi skulle have en dreng. Denne gang vil vi ikke vide det...

 

Med vores første ville vi ikke vide hvad det var.. Det blev en Luna og nu her med vores søn, ville vi vide det. Kunne slet ik vente med det.. Pga. meget stor risiko for downsyndrom, fik jeg taget moderkage biopsi i uge 15 og vidste jo dermed allerede kønnet dér OG 100% det rigtige, for det var jo tjekket på x eller y kromosomer.. Det blev så vores lille Sirius

Vi ville gerne vide det og tilkøbte en kønsscanning omkring uge 16. Vi fik at vide at det er en lille dreng der gemmer sig derinde. Min mand var ligeglad med kønnet, blot nysgerrig og ville gerne se baby igen... Politisk ukorrekte jeg, ønskede mig en lille pige og havde behov for kønsscanningen for at indstille mig på at skulle være mor til en dreng (havde godt på fornemmelsen det var en dreng). Jeg er superlykkelig for at vi gjorde det, det har givet mig mulighed for at glæde mig og finde fordele ved at få en dreng først, i stedet for at risikere at blive skuffet når han kom ud. Plus mit MEGET dominerende planlæggergen er blevet tilfredsstillet ifht indkøb af babyudstyr ;0)