hvordan er det liiige med pseudotvillinger

Anonym skriver:

om det er 18 eller 24 mdr så er dte vel stadig tæt, og giver nogle udfordringer, som jeg godt kunne tænke mig at vide hvordan andre evt har løst, feks spørgsmålet om barnevogn, da et barn på 2 jo ikke er færdig med at bruge barnevogn endnu

Vi har selv snakken om at påbegynde pb nr 2 snart.. L er 4 mdr, og selvom der ikke skulle meget til før jeg ventede hende, jamen så kan kroppen jo have ændret sig

Med hensyn til barnevogn har vi snakket om at anskaffe en mere, da L jo stadig vil have stor glæde af den vi har nu.

Synes slet ikke det er egoistisk at ville have børn tæt, tværtimod synes jeg det er en virkelig flot ting man tør give sig i kast med det! Held og lykke til jer,  fingre for i får hvad i ønsker

MoarJ skriver:

Jeg er selv pseudotvillinge... der er 18 mdr mellem mig og min søster... 

Da vi var små, havde vi glæde af hinanden... Den dag idag, har vi ikke rigtigt noget sammen... 

Det er jo så forskelligt fra søskende til søskende i den kategori... 

ådan er det også med min lillebror og jeg.

Fantastisk barndom, men har intet sammen som voksne.

Vores de to store drenge er der 20 mdr imellem og jeg gør/gjorde det ikke igen. Mellem nr 2 og 3 er der 4½ år. Men det er jo smag og behag.

Skal da lige indskyde til trådstarteres at ALLE børn får glæde af hinanden. Det handler om kemi og ikke aldersforskel!

VH Kloster - der mener at have erfaring med børn tæt på og børn med mellemrum

celkt skriver:

uden at ville fornærme nogen...

 

jeg syntes ikke man skal stræbe efter at få pseudo-tvillinger...!!

Jeg har fået et sæt med 12 mnd imellem ved et 'uheld' og det er har været f****** hårdt, og er det stadigvæk. Og vi har hele tiden gået og ventet på den der 'nej, hvor de får glæde af hinanden, når de bliver større..' aha-oplevelse, men den er stadig ikke kommet, nu hvor de er 5 og 6 år gamle, de bliver faktisk bare mere og mere stride ved hinanden, jo ældre de bliver.

Jeg føler, at min den ældste er gået glip af rigtigt meget, ved at blive storebror så hurtigt, og havde jeg kunnet gøre det om idag, tror jeg ikke jeg ville have valgt at få nummer to, selvom jeg selvfølgeligt elsker hende over alt på jorden.

Jeg syntes, det er en egoistisk ting, som forældrene vælger af hensyn til egne ønsker, at få pseudotvillinger bevidst, for der er absolut ingen garanti for at de bare bliver super-tætte og får vildt meget glæde af hinanden. Og hvordan man end vender og drejer det, så går der altså noget overskud fra den ældste når man får en til så hurtigt, foruden at man om end ubevidst pålægger ham/hende noget ansvar ved at skulle være den ældste, fra de er meget små.

 

Så nej, er der nogen, der spørger mig, om jeg vil anbefale dem, at få to søskende tæt på hinanden, så svarer jeg, at det vil jeg ikke, jeg mener ikke der bør være mindre end 2 år imellem dem. Heller ikke af hensyn til moderens krop, (for det er HÅRDT at være non-stopgravid i to år!) eller af hensyn til forældrenes indbyrdes forhold.

 

Simpelthen sååååååååå enig.

jeg er selv også pseudotvilling
der er 10 måneder mellem mig og min søster. som små havde vi ikke ret mange glæder sammen fordi vi altid skulle være under konkurence og vi havde mange samme venner pga vi lå så tæt.. jeg var pisse sur over hun nåede være ligeså gammel om mig, inden jeg fyldte.. hun havde fødselsdag i dec og jeg i nov.


men nu idag er der ingenting! nu vi kun glade og stolte af vi pseudotvilling

Jeg har pseudotvillinger med præcist 18 måneder imellem og jeg vil ikke anbefale til det til min værste fjende!

Nu er der kæmpe forskel på børn, og hvis man har en nem 1'er og får en nem 2'er er det sikkert ikke slemt, men jeg har kun en nem 1'er...

Min nummer 2 er syg og har været det siden fødslen. Hun har refluks, for meget mavesyre, er ørebarn (fik dræn i da hun kun var 5 måneder, så slemt var det) og de gange hvor hun har sovet mere end 45 minutter ad gangen både dag og nat kan tælles på 2 hænder. Som regel sover hun kun 15-20 minutter ad gangen om natten.

Det i sig selv er slemt nok, men at prøve at være noget for en 2-årig, der bare gerne vil have sin mor når man har sådan en baby er næsten umuligt.

Hvis jeg havde vidst hvor meget det ville komme til at gå ud over min ældste, havde jeg nok ikke valgt at gennemføre graviditeten da jeg blev gravid meget før forventet.

Der er selvfølgeligt ingen forældre der håber at få sådan en baby, men det sker altså indimellem og der er noget man er nødt til at overveje. Når man har flere børn er det jo ikke kun mor og far der betaler prisen, men også de andre søskende og hvis de ikke er gamle nok til at forstå hvorfor der går tid/energi fra dem, kan det være rigtigt svært.

Kommer mine døtre så også til og være pseudotvillinger ??? har termin her den. 25 juni og min ældste datter bliver 2 år den 21 august... ????

jeg har også to børn tæt på hinanden den store fra 09-08-09 den lillle fra 24-10-10..

hvis du spør mig om jeg ville gøre det om hvis jeg skruden tiden tilbage så ja.. men det er alene forde de 9 mdr med ham i maven var rigtig hår og kig meget ud over min store pige da min krop ikke kunne holde til at være gravid så hurtig lige efter..

min i dag nyder jeg det og det har slet ikke været nogen problemer hun elsker sin lillebrod og gør bare alt for ham og han ser hvis meget op til sin søster for er hun der er alle andre bare total lige meget..

men syntes da ærlig at det at have to ble børn det var ikke lige mig nu er min store pige lige blevet ble fra og ja ved godt hun ikke engang er fyldt 2 år men hun er klar kun haft 2 uhel siden lørdag...

men ja kort og godt det er mange positiv ting ved at få dem så tæt 

Anonym skriver:

Det er under 24 mdr

http://www.min-mave.dk/artikler/graviditet/generel-information-til-gravide/gravid-med-pseudotvillinger.htm

okay har bare fundet andre steder på nette hvor der står under 18 mdr... 

Så har jeg da selv pseudotvillinger hvis det er under 24 mdr... 

celkt skriver:

uden at ville fornærme nogen...

 

jeg syntes ikke man skal stræbe efter at få pseudo-tvillinger...!!

Jeg har fået et sæt med 12 mnd imellem ved et 'uheld' og det er har været f****** hårdt, og er det stadigvæk. Og vi har hele tiden gået og ventet på den der 'nej, hvor de får glæde af hinanden, når de bliver større..' aha-oplevelse, men den er stadig ikke kommet, nu hvor de er 5 og 6 år gamle, de bliver faktisk bare mere og mere stride ved hinanden, jo ældre de bliver.

Jeg føler, at min den ældste er gået glip af rigtigt meget, ved at blive storebror så hurtigt, og havde jeg kunnet gøre det om idag, tror jeg ikke jeg ville have valgt at få nummer to, selvom jeg selvfølgeligt elsker hende over alt på jorden.

Jeg syntes, det er en egoistisk ting, som forældrene vælger af hensyn til egne ønsker, at få pseudotvillinger bevidst, for der er absolut ingen garanti for at de bare bliver super-tætte og får vildt meget glæde af hinanden. Og hvordan man end vender og drejer det, så går der altså noget overskud fra den ældste når man får en til så hurtigt, foruden at man om end ubevidst pålægger ham/hende noget ansvar ved at skulle være den ældste, fra de er meget små.

 

Så nej, er der nogen, der spørger mig, om jeg vil anbefale dem, at få to søskende tæt på hinanden, så svarer jeg, at det vil jeg ikke, jeg mener ikke der bør være mindre end 2 år imellem dem. Heller ikke af hensyn til moderens krop, (for det er HÅRDT at være non-stopgravid i to år!) eller af hensyn til forældrenes indbyrdes forhold.

 

Jeg er 100% enig.

Godt skrevet...

Der findes ingen garantier for, at søskende kan sammen, om der så er 1½ år eller 6 år mellem dem - at søskende kommer godt ud af det med hinanden er kun noget, man som forældre kan håbe på. Uanset hvornår i en søskenderække, børn fødes, er der ingen garantier for, hvilke børn de bliver. En 2'er har fuldt ud ligeså stor risiko for at blive et kolikbarn, som en 1'er har.

Jeg har altid sagt, at det at jeg kunne få lov til at give mine piger hinanden, er noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort. Der er 20½ måned mellem dem, og jeg har ikke fortrudt et eneste sekund. Det første halve år var hårdt - meget hårdt ind imellem - men derfra er det bare blevet mere og mere fantastisk. Ja, mine børn skændes, de slås, de uenes....men de har et helt særligt bånd. De forstår hinanden på et plan, som vi andre ikke kan være med på...ind imellem har de den der "tvillingeforståelse". I og med, at de er født så forholdsvist tæt på hinanden, kan Annika ikke huske tiden, før Lina blev født. De er altid i hinandens bevidsthed og hinandens ve og vel ligger dem begge meget på sinde. Annika har altid haft en sjette sans, når det gælder Lina (den nat, Lina blev født, vågnede Annika på minuttet, hvor Lina kom til verden...var vågen et kvarter og sov så ellers tungt resten af natten...).

Med ovenstående sagt, så har jeg rigtig meget positivt at sige om pseudotvillinger! Mine egne oplevelser er i hvert fald overvejende positive, og vi overvejer at gentage succesen om nogle år