Fødselsdag og skuffet over familie.

lisesp83 skriver:

Hej piger.

Jeg havde jo fødselsdag igår den 3 maj. Jeg plejer aldrig rigtig at holde noget..

Nå men, om morgenen kl 7, modtager jeg en slatten sms fra min FAR. Hvor han skriver tillykke. Mere hører jeg ikke fra ham. Ingen gave, blomst eller opkald.

Kl 11, henter jeg mine søstre og min mor. Vi tager på café og spiser. Det viser sig så, at jeg får maden gratis, pga min fødselsdag. FEDT!! .. Min mor betaler for mine søstre ( 16 år & 20 år), og jeg får så at vide af hende, at jeg skal lige give hende 35 kr, fordi min sodavand ikke var med i tilbuddet om gratis mad. Den havde hun lagt ud for.

Jeg gir hende de 35 kroner. (fred være med det)

Vi spiste i en anden by end den vi bor i. Jeg lagde bil til. Jeg fik INGEN benzin penge eller fødselsdags gave af min EGEN mor.

Men fik dog en buket blomster af min søster (20 år)

Syns i jeg er sippet? Jeg forlanger jo ikke kæmpe gaver, men måske bare en blomst eller!! Det er jo tanken der tæller.

Hilsen Lise - som dagen derpå, egentlig føler sig en smule ked.

 

 

Det var dog en underlig måde at fejre sin søsters og datters fødselsdag.
Jo, jeg kan ski godt forstå du er skuffet
Så du får lige et forsinket fødselsdagsknus fra mig.

Kærligst
Sussie

Jeg kan godt forstå dig, og syntes ikke du på nogen måder er sippet.. Når man er blevet mor, og egentligt tilsidesætter sine egne behov, har man altså brug for at blive "forkælet" lidt bare en enkelt dag.. Jeg syntes jeg gør så meget ud af mine børn og mands fødselsdag, men hyggelig dækket morgenbord, lys, osv osv. Laver lige den/de kage og det mad de ønsker, og hygger om dem, os sammen med dem.. Men i år da vi så nåede til min fødselsdag.. HMM, min mand ringede 1 time før han skulle have haft fri (kl 13) at han sørme måtte blive til kl 21 i stedet.. Jeg var SÅ skuffet.. Godt nok havde han købt en gave, men hvad er der ved en gave, når man ikke har familien at være sammen med..

En god fødselsdag er kombinationen af det hele, nærvær, gave og at man ikke føler sig ligegyldig.. Kan på alle måder godt følge dig i du blev ked af det..

Annette

Laulund87 skriver:

Jo det lyder en smule fesent, må jeg indrømme 

Selvom det ikke kommer an på gaver og penge, var jeg nok også blevet en smule skuffet

Håber du havde en hyggelig dag, trods alt

Tak søde.

Men havde nu en god dag trods alt.

Jeg kan godt forstå at du er skuffet, det ville jeg også være

Dot D skriver:

Det er ikke så tit, jeg bliver godt gammeldags mopset, men det ville sørme blive der, hvis det var min familie, der var sådan.

Kan helt klart forstå dine tanker.... Jeg er også en smule naiv og godtroende, så jeg håber på dine vegne, at de overrasker dig på et senere tidspunkt

Der skal dælme også meget til, før jeg bliver mopset.

Men lige i denne situation, fik jeg sku helt ondt. Da jeg stod op i morges, følte jeg slet ikke, at jeg egentlig fyldte år igår.

Jeg satser ikke på en senere overraskelse, for sådan fungerer de slet ikke.

MorTilGabriel skriver:

Jeg kan godt forstå, at du er skuffet.

Jeg ville selv blive ked af det, hvis det var min familie.

Selvfølgelig handler det ikke om at få gaver, men når nu du var sammen med dem på din fødselsdag, havde det da været rart med en lille gestus - og så synes jeg de 35 kr. er at gå i små sko for din mor.

Du er ikke sippet.

Mange tak.

Ja en lille påmindelse om evt påskønnelse du ved.

Loppe skriver:

Jeg kan godt forstå du bliver ked af det, det ville jeg også blive.

Her i vores familie gør vi ikke særlig megt ud af fødselsdage, og det er bestemt ikke med min gode vilje. Jeg synes altid jeg bliver skuffet til min fødselsdag (OG til mine børns fødselsdag). I lang tid har jeg forsøgt at skrue forventinger ned, så jeg ikke bliver skuffet. Måske er det også noget du skal arbejde med?

Hvor om alt er, så er det i hvert flad en dum dag ikke at føle sig værdsat.

Jeg har INGEN forventninger. Hele min barndom var præget at lovninger og svigt.

Men en påskønnelse denne éne gang om året, er vel ikke for meget forlangt?

Maja84 skriver:

Jeg synes det virker mærkeligt det hele, jeg ville omvendt aldrig bede om benzin penge og ville også ha betalt for maden, for selvom man spiser ude ville jeg også se det som mine gæster på min dag. det hele hænger jo også sammen med økonomi, og hvordan det kører i jeres familie, plejer i at være på gaver,, og Hvordan kører det generelt med gaver i jeres familie, vi har aftalt hvor meget vi giver for til hinandne osv, så vi har noget at gå ud fra.

Kan dog sagtens forstå hvis du følte dig lidt skuffet over dagen

Stort tillykke med fødselsdagen

Mange tak

Nu ligger landet sådan, at de hellere end gerne vil køres rundt, da jeg er den eneste med bil i den familie. Og jeg har gjort det med glæde, for jeg hjælper gerne. IKKE én eneste gang har jeg bedt om benzinpenge. Men der kommer en dag, hvor man måske er nød til at stejle lidt.

Jeg vil ikke "misbruges" af min egen familie.

SussieThyssen skriver:

Det var dog en underlig måde at fejre sin søsters og datters fødselsdag.
Jo, jeg kan ski godt forstå du er skuffet
Så du får lige et forsinket fødselsdagsknus fra mig.

Kærligst
Sussie

Ihh Sussie, mange tak altså

akskovmose skriver:

Jeg kan godt forstå dig, og syntes ikke du på nogen måder er sippet.. Når man er blevet mor, og egentligt tilsidesætter sine egne behov, har man altså brug for at blive "forkælet" lidt bare en enkelt dag.. Jeg syntes jeg gør så meget ud af mine børn og mands fødselsdag, men hyggelig dækket morgenbord, lys, osv osv. Laver lige den/de kage og det mad de ønsker, og hygger om dem, os sammen med dem.. Men i år da vi så nåede til min fødselsdag.. HMM, min mand ringede 1 time før han skulle have haft fri (kl 13) at han sørme måtte blive til kl 21 i stedet.. Jeg var SÅ skuffet.. Godt nok havde han købt en gave, men hvad er der ved en gave, når man ikke har familien at være sammen med..

En god fødselsdag er kombinationen af det hele, nærvær, gave og at man ikke føler sig ligegyldig.. Kan på alle måder godt følge dig i du blev ked af det..

Annette

Lige præcis..

Så godt skrevet, og det er sådan jeg føler.

Jeg smider gerne det jeg har i hænderne for at hjælpe andre. Måske skulle jeg lade være med det.

Men ja, jeg vil da gerne værdsættes indimellem. Og meget gerne af min egen familie.