Har I besluttet hvor jeres børn skal bo hvis I dør?

er super ked af det med din veninde....

men dø jeg skal først blive 100 inden jeg dør det er mit mål ellers overtager min mor hvis vi skulle dø hun er ikke så gammel i nu og min dreng elsker min mor så det bliver helt klart der

Det er hårde tanker, men vi har også overvejedet det. Eller jeg har i hvert fald, for min mand kan slet ikke holde ud at tale om det. Vi har et vennepar som vi jeg gerne ville have at de skulle være hos, men de har selv to børn og vil gerne have flere, og de skal jo også kunne magte at tage flere børn ind. Jeg kan ikke huske om jeg har talt med min veninde om det, men vi har ikke ellers gjort det officiel.

Vi har tre børn, og det er sin sag at bede nogen som også selv har en travl hverdag om at være villig til at tage imod tre kriseramte børn.

Man kan vist lave et børnetestamente, hvor man kan nedskrive sine ønsker for børnene, men den er vist ikke juridisk bindende, så man kan ikke være 100% sikker på at den vil blive fulgt.

puha hvor er jeg ked af det med din veninde

Vi er heller ikke i tvivl om hvor Magnus skal være, hvis uheldet skulle være ude. Han har en skøn faster og onkel med 2 børn en på 4 og en på næste 2 så der er kun 9 måneder mellem ham og hans fætter. Der vil han få det godt. for at det aldrig bliver aktuelt.

Sidder her en sen nattetime og kan ikke sove... Tankerne kører rundt ogrundt. Besøgte i mandags min veninde, der har et barn stort set på alder med min egen. Hun har fået konstateret bystcancer med spredning til knoglerne. Det sidder i begge bryster, hele rygsøjlen og hofterne. Puha... Det var meget følelsesladet at høre hende fortælle om forløbet og jeg håber ved gud hun bekæmper den forfærdelige sygdom.

Men, men, men.... Nu ligger fruen jo her og spekulerer... Hvis det er mig, der dør, så skal lillemanden jo selvfølgelig være ved sin far og på sigt en ny kæreste. Mne hvad nu hvis det er os begge to, der ryger i svinget so to speak.... Nu har jeg ligget og gennemgået alle vores søskende og vennepar og fundet frem til, at der er to par, der kunne være gode kandidater til at han skulle bo hos dem. Men det er helt sikkert ikke de to par, som resten af familien regner med det skulle være! Så nu går mine tanker på, om man skulle gøre det helt officielt? Altså blive enige om et par, spørge om de vil påtage sig opgaven og så få det skrevet ned? Så var min tanke egentlig at andre i familien ikke skulle vide noget om det (andet end måske mine forældre) da det joo kun er i tilfælde af det allerværste og forhåbentlig aldrig bliver aktuelt.

Hvad har I andre gjort jer af tanker omkring dette? Har I tænkt på nogen, jeres børn skal bo ved? - og har I så snakket med dem om det?? Eller har I været som jeg selv var indtil for et par dage siden, overhovedet ikke været i nærheden af at forestille jer andet end at I lever til jeres børn er 60+??

Hmm, tunge tanker her halv fire tirsdag nat - men hold da op hvor blev jeg rystet i min verdenstro. På trods af at jeg har passet mange døende cancerpatienter. Det er bare første gang det rammer en af 'mine egne'.

Håber I andre sover godt

I sin tid, da min den ældste var lille, var der ingen tvivl..hun skulle have boet hos sin mormor og morfar..end of discussion!
Hendes far ville hun aldrig komme til at bo hos.
Hendes farmor eventuelt, men aldrig hendes far. Og som de yderste i rækken, ville det blive hos en af hendes farbrødre.
Jeg lavede endda børnetestamente i al stilhed, for alle tilfældes skyld.

Sidenhen bliv jeg atter gift og fik hendes 2 mindre søskende, og selv da vi gik fra hinanden og hun evt. dengang havde været mindreårig, så skulle hun have boet hos sin papfar med sine to søskende.
Og hvis der nu dengang var sket noget med både min mand nr 2 og mig, så skulle de alle 3 have været til deres morfar og mormor.

I dag er der kun en tilbage som ikke er myndig. Han er nu næsten 14 år og dermed har han jo selv et stort ord at skulle have sagt, men skulle der ske mig noget skal han fortsat være hos sin papfar ikke mere til det. Og hvis vi begge skulle smutte i svinget, så ville han frit kunne vælge mellem sin mormor, og sine 2 store søstre, så han er sikret så godt som man nu kan, og ellers i yderste instans, så har jeg en meget nær veninde som til hver en tid vil tage ham.

Men har man børn uanset om man så er single, gift igen eller ej, så er det vigtigt at man OGSÅ tager den slags ting i betragtning og laver et børnetestamente. Man behøver ikke at fortælle det til høj og lav, det er der ingen grund til, men de involverede skal naturligvis have det at vide.

Kærligst
Sussie

jeg regner med at lave børnetestamente der skal sikre mine børn BLIVER sammen - da de har hver sin far - og syntes det ville være synd hvis de BÅDE mister deres mor og deres bror/søster.

Gud nej.... det var dog helt forfærdeligt med din veninde...!!! Puha... kan slet ikke sætte mig ind i, hvor hårdt det må være.... HÅBER at hun bekæmper sygdommen, og kommer stærkt tilbage!!!

Vi har taget stilling.....!!! Det er vigtigt for mig at vide, at hvis der skulle ske os begge noget, så er vores datter sikret et trygt og kærligt hjem. Det vil blive min søster og hendes mand, som skal have forældremyndigheden over hende. De har selv to børn, og min søster elsker vores lille datter SÅ ufatteligt højt, så jeg ved, at hun ville have det skønt i deres lille familie. D

Nu skal vi blot have det skrevet ind i hendes børnetestamente!

Har kendskab til to kvinder, der inden for de sidste måneder er gået bort. De er begge døde af kræft. Den ene efterlod søn på 4 og tvillinger på 3. Den anden efterlod to små piger.

Så jeg har tænkt meget på det. Specielt, når jeg er alene med børnene. Mit ønske er, at de kommer til at bo hos mormor og morfar, hvis jeg går bort.

Man kan jo lave et børnetestamente, men det er i sidste ende myndighederne der bestemmer.

Jeg vil have at mikkel skal bo hos peter (min kæreste) hvis jeg dør. Men fordi peter ikke er hans far skal vi bo sammen i 2 år og være gift for at peter kan få del i myndigheden over mikkel og derved sikre sig 100% at mikkel bliver hos peter hvis jeg dør. Et børnetestamente kan ikke give dem samme tryg,-eller eller sikkerhed. I tilfælde af at både mig og peter omkommer tror jeg at min mor og min lillebror,samt onkel og tante vil tage hånd omkring mikkel..Skummel tanke..den fylder faktisk rigtig meget. Hvad skal der ske hvis jeg dør? Uhh

Uuuuhhh det gør mig ondt at læse det med din veninde...

Vil håbe jeg aldrig skal dø i så tidlig en alder at mine drenge skal til at bo et andet sted...

Jeg lever sammen med deres far så hvis han går væk før mig er jeg der jo og omvendt...

Men skulle vi dø sammen i en tidlig alder og drengene skal bo et andet sted er jeg looooost...

Jeg har 2 par venner som jeg ville kunne bruge, men de har jo selv masser af børn nu...

Min søster har selv to og et ekstra og Caspers søster bor på Sjælland og vi i Jylland...

Der er ekstra arbejde ved at have mine drenge og der skal kæmpes mod systemerne ofte... Ingen andre end mig kan det...

Jeg kan ikke klare tanken og håber og ber til at vi bliver gamle sammen...

Majbritt

Vi har et vennepar, som ville dø for mine børn, og skulle det blive nødvendigt, så ville jeg uden tøven aflevere dem der.

De har selv en datter på 14, men har ikke kunnet få flere, og jeg vil vove at påstå, at de elsker mine børn ligeså højt som deres eget.

Vi kan dog ikke lave børnetestamente som vil være noget værd, da de er over 40 år ældre end vores unger.