Anonym skriver:
Kære Baby piger.
Jeg er virkelig på herrens mark, jeg er i et forhold og har været det i 1½ år og har hele tiden haft det super godt med min kæreste.... MEN.
Jeg har en kammerat som jeg mødte for 4-5 år siden hvor vi talte meget sammen og så meget til hinanden, men det blev aldrig til noget mellem os.
Fik så en kæreste engang som styrede mig fuldstændig og bestemte hvem jeg måtte tale med, så han bad mig skrive til denne kammerat at han aldrig skulle kontakte mig mere osv. hvilket jeg havde det utroligt dårligt med at skulle skrive - for ønskede ikke at miste min gode ven.
Jeg blev så single for jeg ikke ville leve i det forhold længere pga. hans kontrollerende væremåde, jeg skrev så efter noget tid til min kammerat at jeg var ked af den sviner han fik dengang og at min daværende fyr bad mig skrive det osv. osv. Han sagde at det ikke gjorde noget, blot at han blev meget chokeret men nu var glad for at jeg skrev til ham igen!
Mødte så min nuværende kæreste og har hele tiden haft kontakten til min kammerat, men dog mindre end da vi mødtes. Vi har skrevet lidt sammen af og til, dog uden noget med følelser eller noget der ligner.
Men her i weekenden mødtes vi så hurtigt (min kæreste var til stede) hvor min kammerat lige hurtigt kom forbi nede i byen og sagde hej udenfor og gav mig et knus, efter det knus og det korte gensyn efter 3 år ca. har jeg ikke kunne få ham ud af hovedet. Vi har skrevet lidt sammen efter (igår) hvor jeg skrev hvordan jeg havde det osv. han fortalte at han flere gange har tænkt på mig de sidste par år, men at han har prøvet at slå mig ud af hovedet bl.a. pga. dengang hvor han jo ikke måtte kontakte mig og så nu fordi jeg har kæreste.
Men han syntes ligesom jeg at det var dejligt at ses der i weekenden.
Men nu kan jeg så bare mærke at jeg stadig er vild med ham og nok har lidt følelser i klemme hos ham, sidder konstant og kigger på min tlf for at se om han har skrevet osv.
Men manden har jo travlt, så føles som en evighed 
Hvad pokker skal jeg, er glad for min kæreste - men forbander ham af og til langt væk. Og nu er der blusset gamle følelser op igen for mit vedkommende som jeg ikke ved om jeg bare skal prøve at ignorere?
Har ikke rigtig fået ud af ham hvordan han har det osv. andet end at han tænker på mig og som sagt har gjort det de sidste par år, samt at han syntes det var dejligt at se mig igen
Hvad pokker gør jeg, føler jeg holder min kæreste for nar og at jeg forvirrer mig selv 
Kan bare ikke glemme ham 
Kærlig hilsen
Den fortvivlede
min tanke er at det lyder som om det er blevet hverdag med kæresten og så kommer der noget nyt og spændende, tror helt ærligt ikke der er det store i det, for der kommer jo også en hverdag hvis du dropper kæresten og får noget med ham. men det kommer selvfølgelig an på hvad du føler osv. 
