For 7 år siden kom jeg ud af et fysisk og psykisk voldeligt forhold. Det varede 1 år. Jeg var 21 og han var 28 da vi mødte hinanden.
Her, alle de år efter, bliver der ved med at dukke nye ting op i min hukommelse.
F.eks. i dag da jeg var i bad slog det mig at dette senarie flere gange er foregået: Vi er gået i seng, han vil have sex men jeg har ikke lyst. Han bliver ved med at plage og pille selvom jeg siger nej og til sidst giver jeg op og lader ham ordne det han skal mens jeg ligger med tårerne trillende ned af kinderne. Er det voldtægt??
Et andet eks: Han ser pornofilm på nettet med noget anal udblokning af den virkelig voldsomme slags. Jeg vil ikke se det men han siger at det skal jeg for det vil han prøve på mig. Han gjorde det heldigvis aldrig, men det var ydmygende at blive tvunget til at se.
Igen et eks: Jeg tabte mig mange kg i forholdet og min menstruation blev væk. Han troede jeg var gravid og jeg testede negativ. Han troede jeg snød med testen og derfor skulle han se at jeg tissede på testen. Igen enormt ydmygende! Jeg var heldigvis ikke gravid og ville heller ikke være det!
Endnu et eks: Han låste mig inde på badeværelset fordi jeg havde været på besøg hos en lesbisk medstuderende for at lave opgave. Han var overbevist om at jeg havde været utro! Det havde jeg jo ikke...!
Endnu, endnu et eks: Han tvang mig ned på sengen og undersøgte mit underliv fordi han ledte efter tegn på at jeg havde været sammen med en anden mand! Det havde jeg ikke...!
Alle disse ting er noget som efterfølgende er kommet op i min hukommelse. Det er uhyggeligt og hver gang føler jeg mig lidt sat tilbage til den tid. Jeg er lykkeligt gift nu og har 2 smukke børn. Min mand er meget kærlig men aner ikke halvdelen af hvad der er foregået for jeg syntes det er svært at dele med ham og jeg er bange for at det vil forpeste vores forhold. Men jeg hader at det gamle forhold stadig skal have den magt!!
Jeg trængte til at få luft og det var rart at få det skrevet ned. Tusind tak fordi du læste med! 
(Man kan svare som anonym)
vil bestemt ikke lade dette indlæg glide videre uden at give en krammer
og jeg forstår dig 100% ....
Jeg har været i et forhold i 5 år, hvor jeg var udsat for grov vold, overværelse af vold mod barn, seksuel udnyttelse og overgreb (ja voldtægt) og mange, mange andre ting..
idag 3 år efter fylder det stadig så meget af mit liv... og der bliver ved med at dukke ting op i mit hoved... det kan være små ting der trikker det...
Jeg har haft over 20 samtaler hos en psykolog og det hjalp.... resten er min "egen" kamp med de redskaber jeg har fået....
Så ja, som andre skriver, snak med en professionel om det, og snak med din mand om det.. snak med dem du stoler på.. jo flere gange du får det fortalt jo bedre... Har jeg erfaret! Det at fortælle det højt til nogen den dag idag, kan stadig få mig til at ryste! Har du prøvet at fortælle det højt til en? (det hele)
Hvis du ønsker at snakke med mig om "mere"... så er du velkommen til at skrive, for jeg forstår 1000% din situation!
