Jeg har vist været udsat for en slags overgreb??

Kæmpe knus fra mig også

Kan følge dig har selv været igennem noget ligende, dette varede i knap 4 år før jeg ture gå fra ham.

Men jeg er jo os så heldig at jeg er kommet videre og mig og min forlovede venter nu vores første bare

Men jeg synes du skal fortælle din mand hvordan og hvorledes så han ved hvorfor du kan reagerer som du gør, det har jeg gjort og på den måde kan han bedere forholde sig til hvorfor jeg gør som jeg gør og hvorfor jeg reagerer på nogle ting som jeg gør, for vidste han intet ville han ikk kunne forstå mig, det siger han også selv til mig.

Men ellers som jeg kan se nogle a de andre sige prof hjælp tror jeg os vil hjælpe dig, jeg fik intet hjælp for ville ikk fortælle det til nogen og har derfor desværre været så langt ude at jeg var ved at tage mit liv, men nu har jeg snakket det hele igennem med min familie, venner og min forlovet og jeg har det godt nu, men som du os siget man kan godt få nogle klip fra hvordan det var den gang men så snak med nogen om det plejer jeg at gøre og det har hjulpet på mig.

Anonym skriver:

Min mand har svært ved at tackle det og klare sine egne tanker omkring det fordi det min ex gjorde tit var noget med sex eller andet intimt som I kunne læse. Det gør ham vred og ked og han har svært ved at få det puttet et sted hen, hvis du forstår. Derfor har jeg svært ved at fortælle ret meget om det...

Jeg tror jeg vil bede min læge om samtaler hos en prof. til at få bearbejdet det jeg kan huske og som dukker op undervejs...

Tak for dit svar!  (Og tillykke med din lille længe ventede spire! Jeg har fulgt dine indlæg længe. Altså ikke på den klamme stalker-agtige måde , men fordi du har gjort indtryk på mig i det du skriver og i jeres kamp for jeres lille mirakel!)

Tusind tak  Det er dejligt at vide nogen har fulgt med 

Jeg håber du finder en god terapeut at tale med. 

Kan godt forstå din mand har svært ved at tackle det, og han skal måske heller ikke vide alt. Det sværeste kan du så tage med en professionel. 

Jeg håber og ønsker alt det bedste for dig, og at det må hjælp dig at få talt med nogen om det, så det sidste greb kan slippes 

Anonym skriver:

Jeg tror også jeg har brug for en af afslutte tingene med - ikke til at grave nye ting frem for de kommer åbenbart af sig selv! Det er underligt at de gør det, man skulle jo tro jeg kunne huske det hele...

Tak for dit svar.

Jaa, noget med at når du er klar, altså dit sind, så kommer tingene til dig. Når du er klar til at kapere det. Det var du da nok ikke da det skete, hvilket er helt forståeligt! Jeg håber du finder ud af det hele, og kan komme videre med dit liv - uden at det påvirker dig

Det var da så lidt!

Anonym skriver:

Nej det er rigtig ubehageligt - for jeg troede egentlig længe at jeg var kommet videre - og så begynder der at poppe nye ting op ud af det blå. Det er rigtig klamt og det skræmmer mig og gør mig ked af det! ØV!

ja det kan jeg godt forstå at det gør. jeg håber du får bearbejdet det og kan lægge det bag dig, så meget som man nu kan

Anonym skriver:

For 7 år siden kom jeg ud af et fysisk og psykisk voldeligt forhold. Det varede 1 år. Jeg var 21 og han var 28 da vi mødte hinanden.

Her, alle de år efter, bliver der ved med at dukke nye ting op i min hukommelse.

F.eks. i dag da jeg var i bad slog det mig at dette senarie flere gange er foregået: Vi er gået i seng, han vil have sex men jeg har ikke lyst. Han bliver ved med at plage og pille selvom jeg siger nej og til sidst giver jeg op og lader ham ordne det han skal mens jeg ligger med tårerne trillende ned af kinderne. Er det voldtægt??

Et andet eks: Han ser pornofilm på nettet med noget anal udblokning af den virkelig voldsomme slags. Jeg vil ikke se det men han siger at det skal jeg for det vil han prøve på mig. Han gjorde det heldigvis aldrig, men det var ydmygende at blive tvunget til at se.

Igen et eks: Jeg tabte mig mange kg i forholdet og min menstruation blev væk. Han troede jeg var gravid og jeg testede negativ. Han troede jeg snød med testen og derfor skulle han se at jeg tissede på testen. Igen enormt ydmygende! Jeg var heldigvis ikke gravid og ville heller ikke være det!

Endnu et eks: Han låste mig inde på badeværelset fordi jeg havde været på besøg hos en lesbisk medstuderende for at lave opgave. Han var overbevist om at jeg havde været utro! Det havde jeg jo ikke...!

Endnu, endnu et eks: Han tvang mig ned på sengen og undersøgte mit underliv fordi han ledte efter tegn på at jeg havde været sammen med en anden mand! Det havde jeg ikke...!

Alle disse ting er noget som efterfølgende er kommet op i min hukommelse. Det er uhyggeligt og hver gang føler jeg mig lidt sat tilbage til den tid. Jeg er lykkeligt gift nu og har 2 smukke børn. Min mand er meget kærlig men aner ikke halvdelen af hvad der er foregået for jeg syntes det er svært at dele med ham og jeg er bange for at det vil forpeste vores forhold. Men jeg hader at det gamle forhold stadig skal have den magt!!

Jeg trængte til at få luft og det var rart at få det skrevet ned. Tusind tak fordi du læste med!

(Man kan svare som anonym)

Jeg har kun i mindre grad og kort tid prøvet noget som bare lignede lidt.

Godt at du er kommet viddre i dit liv og få snakket med så mange som muligt, eller en psykolog som du kan fortælle det til igen og igen og hvergang der dukker noget nyt op til overfladen.

Hvor er du sej, at du for det bearbejdet selvom det gør ondt.

Anonym skriver:

Jeg har svært ved at fortælle åbent om det og ønsker ikke medlidenhed fra min familie og omgangskreds. Jeg er meget typen: Vil selv, kan selv! Hvis du forstår? Det er nok ikke altid godt men det er svært at ændre på.

Talte du med psykolog dengang? Håber din ex. snart vil lade dig være heæt. Jeg har heldigvis intet hørt eller set til min ex siden!

Nej har ikke talt med en psykolog om det.

Jeg ved hvad du mener, jeg er gså vil selv, kan selv typen. Jeg har heller ikke sagt det hele på en gang, men det er kommet frem lidt af gangen. Ved ikke om det er det der har bearbejdet det eller tiden. Måske begge dele. Og kender alt til det med billeder/episoder der dukker op engang imellem.

Men tror bare at det bliver bedre og man tænker mindre over det, eller at man bliver mindre påvirket af tankerne, så går det den rigtige  vej. Tror aldrig det går helt væk. Bare det ikke bliver værre og værre, for så er det nok bedre at vende det med en psykolog.

Stakkels dig.
Et stort og kærligt knus herfra.
Og så synes jeg da, at du skulle se at få tingene behandlet hos en psykolog, så du kan slippe det og komme videre.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Kæmpe knus fra mig også

Kan følge dig har selv været igennem noget ligende, dette varede i knap 4 år før jeg ture gå fra ham.

Men jeg er jo os så heldig at jeg er kommet videre og mig og min forlovede venter nu vores første bare

Men jeg synes du skal fortælle din mand hvordan og hvorledes så han ved hvorfor du kan reagerer som du gør, det har jeg gjort og på den måde kan han bedere forholde sig til hvorfor jeg gør som jeg gør og hvorfor jeg reagerer på nogle ting som jeg gør, for vidste han intet ville han ikk kunne forstå mig, det siger han også selv til mig.

Men ellers som jeg kan se nogle a de andre sige prof hjælp tror jeg os vil hjælpe dig, jeg fik intet hjælp for ville ikk fortælle det til nogen og har derfor desværre været så langt ude at jeg var ved at tage mit liv, men nu har jeg snakket det hele igennem med min familie, venner og min forlovet og jeg har det godt nu, men som du os siget man kan godt få nogle klip fra hvordan det var den gang men så snak med nogen om det plejer jeg at gøre og det har hjulpet på mig.

Det er dejligt at høre at du er kommet godt ud på den anden side. Og tillykke med jeres lille spire, iøvrigt!

Jeg har, her til morgen, forberedt min mand på at vi bør snakke lidt om tingene i aften når ungerne er puttet. Så det er jeg spændt på hvordan det bliver. Jeg har helt ondt i maven over at skulle åbne mig så meget!

Tak for dit svar!

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Tusind tak  Det er dejligt at vide nogen har fulgt med 

Jeg håber du finder en god terapeut at tale med. 

Kan godt forstå din mand har svært ved at tackle det, og han skal måske heller ikke vide alt. Det sværeste kan du så tage med en professionel. 

Jeg håber og ønsker alt det bedste for dig, og at det må hjælp dig at få talt med nogen om det, så det sidste greb kan slippes 

Tak!

Anonym skriver:

Nej har ikke talt med en psykolog om det.

Jeg ved hvad du mener, jeg er gså vil selv, kan selv typen. Jeg har heller ikke sagt det hele på en gang, men det er kommet frem lidt af gangen. Ved ikke om det er det der har bearbejdet det eller tiden. Måske begge dele. Og kender alt til det med billeder/episoder der dukker op engang imellem.

Men tror bare at det bliver bedre og man tænker mindre over det, eller at man bliver mindre påvirket af tankerne, så går det den rigtige  vej. Tror aldrig det går helt væk. Bare det ikke bliver værre og værre, for så er det nok bedre at vende det med en psykolog.

Jeg glæder mig i hhvert fald til at det igen kommer lidt i baggrunden, for syntes det fylder meget nu. Efter jeg har oprettet dette indlæg og læst jeres svar er det gået op for mig hvor meget det egentlig påvirker mig - specielt i forhold til sex og intimitet med min mand! Det er ret meget faktisk og jeg har længe bare skudt skylden på graviditeter, træthed osv...

Glæder mig til at få det bearbejdet og lukket!