Kiksede dates

Holbæktrunten skriver:

Hehe, genial tråd... Og vil da vældig gerne prøve at bidrage lidt.

Da jeg blev single efter et forhold på 6 år, skulle min selvtillid boostes... Og hvilket andet sted kan gøre det bedre end Dating.dk? (baaaah)

Anyway, jeg oprettede en profil, og det kom der et par temmelig spøjse (og en enkelt seriøst spoooky) dates ud af...

Den første date var en herboende islænder. Han var temelig vedholdende omkring at invitere mig ud og spise, og da jeg endelig accepterer, bliver han super lykkelig og skriver at han er forelsket i mig...

Her begynder mine alarmklokker så at ringe - stodderen har jo aldrig set mig før, tror faktisk ikke engang vi havde talt i tlf. Anyway, jeg tænker "gratis mad" og går på den famøse date... Han viser sig så at være det stik modsatte af hvad han så ud til at være på billederne, chubby og med teenagebumser i hele krydderen(trods alder over de 25), og var åbentbart meget glad for sin nye tlf. I hvert fald fik jeg et længere foredrag om dens fortræffeligheder, og kunne da også ved selvsyn se at den kunne både smsé og ringe, da han åbentbart havde et meget stærkt bånd til sin familie, der konstant skulle opdateres (på islandsk) gennem hele aftenen. 

Han kringlede så at drikke sig så tilpas fuld, at jeg ikke kunne forsvare at sende ham den lange vej hjem (tror han var fra Lolland?), så han fik en madres på gulvet... Næste morgen losser jeg ham pænt men bestemt ud af døren, og håber at han synes at daten havde været ligeså rædselsfuld som jeg...

Desværre mente han blot at han var blevet endnu mere forelsket, og han forstod ikke rigtigt at følelsen ikke var gengældt. Det resulterede i at han i flere måneder skiftesvis skrev sviner-breve og kærlighedserklæringer til min på dating og sms... Da han tilsidst fattede at det ikke nyttede noget, mente han at jeg da skulle betale den parkeringsbøde han havde fået udenfor min opgang, nu jeg havde drukket ham så fuld at han ikke kunne parkere inden for stregerne...

I DONT THINK SO!

 Årh, hvor er du smålig!!! 

Rosa skriver:

MUUUAAAAHAHAHA Dorthe, for fanden!!! 

Rosa skriver:

NOOOO?!!!! Jeg har aldrig hørt noget lignende!!!???  Kæft hvor creepy - det er helt helt forkert!!! 

Var engang på en date med en fyr jeg havde mødt på en cafe. Vi tog hen et sted hvor der var livemusik, altså bare 3-4 unge mennesker der spillede kopi-hits. Vi sad og morede os over at det ikke lød særligt fantastisk (de var 18 år gamle max) og på vejen ud støder vi så på bandet, og jeg smiler til dem og siger pænt tak for musikken og at det var rigtig fint. Da vi kommer ud vender han sig rasende imod mig "Hvorfor står du og LYVER dem lige op i ansigtet??!!! Hvad fanden har du gang i???!" Jeg blev mildest talt forbløffet og nåede derfor ikke rigtigt at svare igen før han undskyldte og forsøgte at give mig en krammer... Jeg aner faktisk ikke rigtigt hvorfor (jo fordi han var megalækker, jeg var netop blevet single af egen fri vilje og var pænt beruset) men vi endte hjemme hos mig, hvor vi kom af tøjet og lige i sekundet inden vi.. you know... kom igang sætter han sig pludselig op splitterravende Hans Jørgen og vender ryggen til mig på sengen og begynder at hyle dramatisk  Jeg sætter mig op og lægger en hånd på hans ryg, og spørger hvad der er galt, og han vender sig rasende mod mig, med tårerne strømmende ned af ansigtet og råber hysterisk "Du fatter bare ikke en skid!!! Du kender mig overhovedet ikke!!!!" 

Det måtte jeg jo give ham ret i, og efter det spetakel havde jeg mistet enhver lyst til at lave om derpå!  Jeg fik stille og roligt listet mig i tøjet, og tilbragte herefter over en time på at få ham

1.til at stoppe med at tude og klynke dramatisk

2.til at tage sit tøj på, eller i det mindste dække sig lidt til - han sad jo bare der med bar røv og hylede på min sengekant

3. til at forstå at det var på tide at smutte UD af min lejlighed og hjem - (evt. til sin mor?)

Han ville ingen af delene, og jeg tilbød så at han kunne lægge sig i sengen og sove lidt og SÅ gå hjem. Jeg satte mig så ved spisebordet og han trillede om på ryggen og hylede videre. På det tidspunkt kan jeg huske at jeg syntes det var totalt komisk, og sms'ede endda lidt med en veninde mens han lå der... Pludselig klynkede han om jeg ikke godt ville komme og holde lidt om ham. Jeg sagde at nej, det ville jeg ikke, men jeg kunne komme over og sidde ved siden af ham og så kunne vi snakke lidt til han fik tøj på. Da jeg sætter mig ned kaster han sig ind over mit skød, klamrer sig til mig og fandme om han ikke ligesåstille begynder at HUMPE MIT BEN??????!!!!  Så var toget altså kørt for mig og jeg rejste mig meget bestemt, samlede hans tøj sammen og bad ham iskoldt om at gå. Han snøftede ig hulkede mens han kom i tøjet, og jeg kunne høre ham snøfte hele vejen henad gaden, mens jeg rystet fik ringet min veninde op. Jeg så ham aldrig igen men modtog et opkald dagen efter om at det var slut mellem os, for han kunne ikke overskue et forhold lige nu, og han synes ikke at vi passede sammen... Yeah, OK! 

Åhhh gud altså  Undskyld  Hvad sker der for nogen mænd??

Lige inden jeg skulle insemineres oprettede jeg en profil på Scor og mødtes med en fyr, der da vi kom hjem i seng, havde en klammeste babykrop...helt blød og glatbarberet OVERALT!  Der var bare ikke det mindste baby over ham...for han havde den ondeste sprog OG tog kvælertag på mig imens...jeg var SÅ rystet!!!

Jeg har også været på en kikset date. men det er ingenting i forhold til jeres.

Min veninde og jeg havde i folkeskolen oprettet en profil på dating. Hun havde en kæreste så det var for at finde en til mig. og jeg kommer i snak med den her fyr, som faktisk ser meget sød ud og som oveni købet bor i samme by.

Nå vi aftaler en dobbelt date med min veninde og hendes kæreste. og der var rigtig mange problemer med ham fyren. Han ville ikke se nogen film i biffen osv osv. Nå men vi finder en film, og mødes med ham uden for biffen, og han er absolut ikke den fyr jeg har skrevet med. Han har kæmpe overbid og nærmest en lille pukkel på nakken. og virkelig nørdet og jeg tænker bare nej nej nej.

Under filmen må veninden og jeg ned på toilet og vi begge to væmmes ved ham. Filmen slutter og vi tager hjem hver for sig. desværre synes han det var gået super godt og han vil gerne mødes igen. hvordan får man så lige på en pæn måde sagt du er ikke lige min smag.. Men det lykkes da og heldigvis hørte jeg ikke mere til ham. men jeg stoppede hurtig med at være på dating.

KaMa skriver:

PUUUUHA for en underlig starut! Han var da nærmest besat - som taget ud fra en god amerikansk film

Creepy-date... (netdatere skal IKKE læse denne her)

Jojo, man var da blevet lidt klogere af den første kiksede date fra dating.dk... Så nr 2 jeg mødtes med havde jeg skrevet med et par mdr.

Og helt ærligt, så lød han rigtig lovende. HAn skrev lange, filosofiske og velskrevne breve. Tilsidst overtalte han mig til at vi skulle tale i tlf sammen... Da jeg havde lært min lektie efter den sidste date, fik jeg hans tlf nr og ringede op med hemmeligt nr. 

Og så var det at alarmklokkerne så småt begyndte at kime igen. Ikke voldsomt højt, men de var der... Manden havde jo intet at sige! Jeg fattede simpelthen ikke, at ham der havde skrevet så spændende breve, var så uinteressant at snakke i tlf med. Jeg følte nærmest at jeg sad som en anden papegøje og sludrede med mig selv. 

Nå, jeg slog det hen med at han nok var nervøs... Og da brevene blev ved at være interessante, endte det med at jeg accepterede hans middagsinvitation.

Det var vinter, og pissekoldt. Jeg ankom til det aftalte sted på aftalte tidspunkt - og der var ingen date. "Fuck, jeg er blevet brændt af" tænkte jeg... Synes dog alligevel at han liiige skulle have 10 min til at komme. Mens jeg står og venter ser jeg en høj skummel skikkelse der står ca 400 m fra mig. Efter lidt tid begynder den at bevæge sig hen imod mig... Bliver faktisk lidt bange. Men det viser sig så at være min date... Pyyyha.

Han spørger hvor jeg har lyst at spise, og jeg vælger en restaurant (da han tydeligvis ikke kan beslutte sig) der er ejet af nogle udlændinge. Udemærket mad, til rimelige priser. Da jeg er på vej op af trappen, kommer den første racistiske bemærkning... Kan ikke huske hvad, blot at den var racistisk, og jeg blev lidt chokeret.

Nå, men vi går ind og bestiller vores mad... HAn bestiller først, og bestiller COLA(???) til maden... - jeg havde ellers lige glædet mig til en stor fadbamse der kunne tage toppen af nerverne, men vælger ydmygt en lille (min øl vil jeg fandme have!). Maden kommer, og jeg forsøger desperat at få gang i en samtale, men den er desværre ligeså død som ved tidl tlf samtaler... 

Nu er jeg så heldigvis ikke den der er lettest at slå ud, og kan blive temmelig direkte. Blev simpelthen så provokeret af at det eneste tidspunkt han kunne tale, var når han skulle brokke sig over maden til tjenerne. Så jeg spørger om ikke han havde brug for en øl til at slappe lidt af på...?

Tilsidst indrømmer han så at han er på ANTABUS, efter at have kørt spritkørsel... Nå, ok... Jamen så skal du da ikke drikke. Det tager jeg nu meget stille og roligt, og det er som om at det løsner lidt op for ham. I hvert fald spørger han ind til det guldkors jeg har om halsen. ENDELIG tænker jeg, og fortæller glad den historie der ligger bag mit smykke... Hvorefter han siger at han "ikke tror på smykker, og de er dårlig karma - for ham altså"...

Ok, myyyystisk holdning... Men jaja, det er jo hans krop, og tilsyneladende er hans foretrukne kropsudsmykning tattoveringer (men det kommer vi tilbage til).

Trods hans brok over hovedretten, er han klar på dessert, men da jeg melder pas vil han alligevel ikke have noget. Jeg har heldigvis en backup plan, jeg skal mødes med min veninde og hendes mand på en bar lidt senere. Min date er tydeligvis ikke klar til at afslutte aftenen, så han inviterer sig selv med på bar "bare indtil min veninde kommer". Nå, jaja, så sidder jeg da ikke og ser dum ud alene. Han mente at han skulle lære mig at spille pool, og det kunne da være ganske sjovt, tænker jeg.

Undervisning er tydeligvis ikke hans stærke side, ligeså det der med kropskontakt. Det ene øjeblik står han klistret op ad mig, det næste springer han væk som om han har brændt sig. Meget mærkeligt. 

Nå, min veninde bliver lidt forsinket, og min date foreslår at jeg liiige ku gå med ham hjem, for hans lillebror skulle lige have et eller andet i lejligheden... Og dum (og lettere beruset) går jeg med, da det ligger meget tæt på, og jeg skriver til min veninde hvor vi er. Det skulle jeg aaaaaldrig have gjort!

Lillebroderen viser sig at være en frisk gut - omend temmelig provokerende. ENdelig en udfordring! Så ham sludrer jeg faktisk temmelig godt med. Min date skiftesvis sætter sig op ad mig i sofaén, og springer op og går en lille runde. Tilsidst ryder det ud af mig "sig mig, HAR DU DAMP???" hvorefter han griner nervøst og nægter...

Lillebroderen går, og jeg leder efter en undskyldning for at gøre det samme. Men nu er min date ligepludselig blevet snakkesagelig. Han fortæller bla om sine bøger (jeg er imponeret over hans bogreol). Så hiver han pludselig en bog ud om Hitler, og viser mig et stort billede af ham, holder det op ved siden af sit ansigt og forklarer mig stolt hvor meget de to ligner hinanden - om jeg da ikke kan se det? (KÆMPE alarmklokker).

Herefter får jeg et MEGET langt foredrag om Hitlers fortræffeligheder og hvor meget fantastisk han har gjort for verden. Det viser sig så at min kære date er nazist, og har et kæmpe hagekors tattoveret på ryggen.... UF!

Endvidere når han også at forklare mig at kvínder skal kende deres plads, gøre rent og lave mad - og så forøvrigt sprede ben når manden har lyst, fordi at det er hendes måde at vise ham at hun elsker ham på... Min kæbe rørte næsten gulvet på dette tidspunkt, og jeg var begyndt at blive rigtig bange. Desuden havde jeg benyttet hans toilet tidligere på aftenen, hvor jeg havde set at han faktisk havde forskellig psykofarmaka og ADHD medicin stående fremme (arbejdede i psykiatrien dengang).

Jeg beslutter så at fortælle ham at nu skal jeg altså mødes med min veninde (har fået hende til at ringe), så nu vil jeg gå... Han insisterer på at bestille en taxa til mig "for der er sgu så mange psykopater derude" - Jotak, og det er der ikke herinde?

Han bestiller den dersens taxa, og da den kommer vil han ikke lade mig tage den, fordi at det er "en perker" der kører den... Siger til ham, at jeg sådan set er ligeglad, bare jeg kommer frem... Får tilsidst "lov" at tage den, HVIS jeg sætter mig ind på bagsædet... Så det gør jeg - de 100 m der er til en hæveautomat, hvorefter jeg hæver penge og sætter mig op på forsædet. Heldigvis havde taxachaufføren god humor, og fandt det umådelig morsomt.

Det var så min "spændende" ADHD, psykisk syge, x-fængslede, tvangsmedicinerede, antabus afhængige, nazistiske og mandschauvanistiske date... Herefter var jeg kureret i mange mange år...

Det skal dog lige siges, i tilfælde af at der er en enkelt netdater eller to der har læst med.... At jeg rent faktisk fandt min nuværende mand på dating.dk  

dorthemus skriver:

 Hahaha PINLIGT!!!!

Det minder mig meget om dengang jeg i 90'eren var på PW i Blokhus til sæson åbning (påsken) Min klassekammerat fra handelsskolen boede i Blokhus, så det var så nemt. De andre tøser vælger så at gå hjem alt for tidligt efter min mening, så jeg bliver på Peter Wessel. Da jeg så skal hjem er der en af de fyre vi havde festede med, som var så venlig at følge mig hjem. Han bliver lidt for kærlig på gåturen hjem og jeg ønskede egentlig bare at komme af med ham. Så siger at nu var vi fremme ved min venindes hus - så han fik et kram og måtte gå hjem uden gevinst. Men da han så er gået, går der total panik i mig, for det var IKKE min venindes hus. Og jeg kunne ikke huske hvor det lå eller hvordan det så ud. Total ramt af panik begyndte jeg bare at gå. Til sidst orker jeg ikke at gå mere og beslutter mig for at ligge mig til at sove på den bænk jeg lige var gået forbi. Da jeg har ligger der i måske et kvarter/halv time går det op for mig, at jeg ligger lige overfor min venindes hus  Jeg listede stille ind og lagde mig til at sove. Lovede mig selv, at jeg ikke ville fortælle det til nogen. Men det glemte jeg alt om dagen efter så tøserne fik heeeele historien med det resultat at jeg de efterfølgende gange fik stukket en lap papir med deres adresser og telefon numre i tilfælde at jeg ikke kunne finde hjem

Holbæktrunten skriver:

Creepy-date... (netdatere skal IKKE læse denne her)

Jojo, man var da blevet lidt klogere af den første kiksede date fra dating.dk... Så nr 2 jeg mødtes med havde jeg skrevet med et par mdr.

Og helt ærligt, så lød han rigtig lovende. HAn skrev lange, filosofiske og velskrevne breve. Tilsidst overtalte han mig til at vi skulle tale i tlf sammen... Da jeg havde lært min lektie efter den sidste date, fik jeg hans tlf nr og ringede op med hemmeligt nr. 

Og så var det at alarmklokkerne så småt begyndte at kime igen. Ikke voldsomt højt, men de var der... Manden havde jo intet at sige! Jeg fattede simpelthen ikke, at ham der havde skrevet så spændende breve, var så uinteressant at snakke i tlf med. Jeg følte nærmest at jeg sad som en anden papegøje og sludrede med mig selv. 

Nå, jeg slog det hen med at han nok var nervøs... Og da brevene blev ved at være interessante, endte det med at jeg accepterede hans middagsinvitation.

Det var vinter, og pissekoldt. Jeg ankom til det aftalte sted på aftalte tidspunkt - og der var ingen date. "Fuck, jeg er blevet brændt af" tænkte jeg... Synes dog alligevel at han liiige skulle have 10 min til at komme. Mens jeg står og venter ser jeg en høj skummel skikkelse der står ca 400 m fra mig. Efter lidt tid begynder den at bevæge sig hen imod mig... Bliver faktisk lidt bange. Men det viser sig så at være min date... Pyyyha.

Han spørger hvor jeg har lyst at spise, og jeg vælger en restaurant (da han tydeligvis ikke kan beslutte sig) der er ejet af nogle udlændinge. Udemærket mad, til rimelige priser. Da jeg er på vej op af trappen, kommer den første racistiske bemærkning... Kan ikke huske hvad, blot at den var racistisk, og jeg blev lidt chokeret.

Nå, men vi går ind og bestiller vores mad... HAn bestiller først, og bestiller COLA(???) til maden... - jeg havde ellers lige glædet mig til en stor fadbamse der kunne tage toppen af nerverne, men vælger ydmygt en lille (min øl vil jeg fandme have!). Maden kommer, og jeg forsøger desperat at få gang i en samtale, men den er desværre ligeså død som ved tidl tlf samtaler... 

Nu er jeg så heldigvis ikke den der er lettest at slå ud, og kan blive temmelig direkte. Blev simpelthen så provokeret af at det eneste tidspunkt han kunne tale, var når han skulle brokke sig over maden til tjenerne. Så jeg spørger om ikke han havde brug for en øl til at slappe lidt af på...?

Tilsidst indrømmer han så at han er på ANTABUS, efter at have kørt spritkørsel... Nå, ok... Jamen så skal du da ikke drikke. Det tager jeg nu meget stille og roligt, og det er som om at det løsner lidt op for ham. I hvert fald spørger han ind til det guldkors jeg har om halsen. ENDELIG tænker jeg, og fortæller glad den historie der ligger bag mit smykke... Hvorefter han siger at han "ikke tror på smykker, og de er dårlig karma - for ham altså"...

Ok, myyyystisk holdning... Men jaja, det er jo hans krop, og tilsyneladende er hans foretrukne kropsudsmykning tattoveringer (men det kommer vi tilbage til).

Trods hans brok over hovedretten, er han klar på dessert, men da jeg melder pas vil han alligevel ikke have noget. Jeg har heldigvis en backup plan, jeg skal mødes med min veninde og hendes mand på en bar lidt senere. Min date er tydeligvis ikke klar til at afslutte aftenen, så han inviterer sig selv med på bar "bare indtil min veninde kommer". Nå, jaja, så sidder jeg da ikke og ser dum ud alene. Han mente at han skulle lære mig at spille pool, og det kunne da være ganske sjovt, tænker jeg.

Undervisning er tydeligvis ikke hans stærke side, ligeså det der med kropskontakt. Det ene øjeblik står han klistret op ad mig, det næste springer han væk som om han har brændt sig. Meget mærkeligt. 

Nå, min veninde bliver lidt forsinket, og min date foreslår at jeg liiige ku gå med ham hjem, for hans lillebror skulle lige have et eller andet i lejligheden... Og dum (og lettere beruset) går jeg med, da det ligger meget tæt på, og jeg skriver til min veninde hvor vi er. Det skulle jeg aaaaaldrig have gjort!

Lillebroderen viser sig at være en frisk gut - omend temmelig provokerende. ENdelig en udfordring! Så ham sludrer jeg faktisk temmelig godt med. Min date skiftesvis sætter sig op ad mig i sofaén, og springer op og går en lille runde. Tilsidst ryder det ud af mig "sig mig, HAR DU DAMP???" hvorefter han griner nervøst og nægter...

Lillebroderen går, og jeg leder efter en undskyldning for at gøre det samme. Men nu er min date ligepludselig blevet snakkesagelig. Han fortæller bla om sine bøger (jeg er imponeret over hans bogreol). Så hiver han pludselig en bog ud om Hitler, og viser mig et stort billede af ham, holder det op ved siden af sit ansigt og forklarer mig stolt hvor meget de to ligner hinanden - om jeg da ikke kan se det? (KÆMPE alarmklokker).

Herefter får jeg et MEGET langt foredrag om Hitlers fortræffeligheder og hvor meget fantastisk han har gjort for verden. Det viser sig så at min kære date er nazist, og har et kæmpe hagekors tattoveret på ryggen.... UF!

Endvidere når han også at forklare mig at kvínder skal kende deres plads, gøre rent og lave mad - og så forøvrigt sprede ben når manden har lyst, fordi at det er hendes måde at vise ham at hun elsker ham på... Min kæbe rørte næsten gulvet på dette tidspunkt, og jeg var begyndt at blive rigtig bange. Desuden havde jeg benyttet hans toilet tidligere på aftenen, hvor jeg havde set at han faktisk havde forskellig psykofarmaka og ADHD medicin stående fremme (arbejdede i psykiatrien dengang).

Jeg beslutter så at fortælle ham at nu skal jeg altså mødes med min veninde (har fået hende til at ringe), så nu vil jeg gå... Han insisterer på at bestille en taxa til mig "for der er sgu så mange psykopater derude" - Jotak, og det er der ikke herinde?

Han bestiller den dersens taxa, og da den kommer vil han ikke lade mig tage den, fordi at det er "en perker" der kører den... Siger til ham, at jeg sådan set er ligeglad, bare jeg kommer frem... Får tilsidst "lov" at tage den, HVIS jeg sætter mig ind på bagsædet... Så det gør jeg - de 100 m der er til en hæveautomat, hvorefter jeg hæver penge og sætter mig op på forsædet. Heldigvis havde taxachaufføren god humor, og fandt det umådelig morsomt.

Det var så min "spændende" ADHD, psykisk syge, x-fængslede, tvangsmedicinerede, antabus afhængige, nazistiske og mandschauvanistiske date... Herefter var jeg kureret i mange mange år...

Det skal dog lige siges, i tilfælde af at der er en enkelt netdater eller to der har læst med.... At jeg rent faktisk fandt min nuværende mand på dating.dk  

SKRÆMMENDE  

Godt du slap væk fra ham, og skønt at du fandt manden i dit liv et andet sted 

duddi. skriver:

 Hahaha PINLIGT!!!!

 

Det minder mig meget om dengang jeg i 90'eren var på PW i Blokhus til sæson åbning (påsken) Min klassekammerat fra handelsskolen boede i Blokhus, så det var så nemt. De andre tøser vælger så at gå hjem alt for tidligt efter min mening, så jeg bliver på Peter Wessel. Da jeg så skal hjem er der en af de fyre vi havde festede med, som var så venlig at følge mig hjem. Han bliver lidt for kærlig på gåturen hjem og jeg ønskede egentlig bare at komme af med ham. Så siger at nu var vi fremme ved min venindes hus - så han fik et kram og måtte gå hjem uden gevinst. Men da han så er gået, går der total panik i mig, for det var IKKE min venindes hus. Og jeg kunne ikke huske hvor det lå eller hvordan det så ud. Total ramt af panik begyndte jeg bare at gå. Til sidst orker jeg ikke at gå mere og beslutter mig for at ligge mig til at sove på den bænk jeg lige var gået forbi. Da jeg har ligger der i måske et kvarter/halv time går det op for mig, at jeg ligger lige overfor min venindes hus  Jeg listede stille ind og lagde mig til at sove. Lovede mig selv, at jeg ikke ville fortælle det til nogen. Men det glemte jeg alt om dagen efter så tøserne fik heeeele historien med det resultat at jeg de efterfølgende gange fik stukket en lap papir med deres adresser og telefon numre i tilfælde at jeg ikke kunne finde hjem

HAHAHAHAHA hvor godt  Hvor er det en herlig tråd

kan da også bidrage med en pinlig historie

havde skrevet med den her fyr over nettet i et stykke tid og havde så aftal og mødes hjemme hos mig.  

nå anyways kom dagen hvor han skulle komme kan høre han kommer op af trappen og banker på døren jeg åbner og det eneste jeg kan se er en KÆMPE buket roser og så falder han på knæ og siger helt desperat -"bettina jeg vil giftes med dig" blir helt paf og smækker døren i hovedet på ham(ups) står og tænker lidt, om hvor længe der mon går før han går igen men åbner så døren og lader ham komme ind. da han så får sat den her skov af roser fra sig ser jeg at han har en rød sløjfe omkring maven??? han siger det er fordi han er gaven til mig havde da nær kastet op af grin

nå men får snakket lidt med den her total desperate mand og forsøger og finde en måde og slippe ud af det på.. får sendt en PANIK sms til min gravide veninde, som ringer 5min senere og siger jeg blir nødt til og komme for hun skal føde nu.. det troede han heldigvis på og kørte slukøret hjem igen.. så ham heldigvis aldrig mere