tinasmor skriver:
Åh altså det kan jeg godt se. Min venindes ældste er snart 11 år, så der er jo selvfølgelig stor forskel. Hvad siger de kloge som I har til at hjælpe jer? Bunder det i jaloxi eller er det "blot" drillerier som tager overhånd, en slags magtkamp mellem dem eller hvordan og hvorledes? De må jo have erfaring på området, har de sagt noget om det bliver nemmere om et par år når den ældste skal i skole? Har dig og din mand mulighed for at lave noget med drengene hver for sig og virker de så gladere? Er de ligegode om at starte "balladen" eller der det som regel den ene der starter med at provokere?
Hvor er det dejligt at de er så velfungerene og vellidte når de ikke er sammen med brormand, sådan har det også altid været med min venindes børn. Det var kun når de to var sammen der opstod problemer.
Jeg har jo slet ingen erfaring på dette område, men kunne man tænke sig at hvis de gik til noget sammen hvor de oplever hinanden på en mere positiv måde at det så kunne hjælpe lidt. Tænker f.eks på svømning eller gymnastik eller noget. Altså hvor der var mange andre børn og de ikke nødvendigvis behøvede at gå op og ned af hinanden. Men igen I får jo heldigvis de redskaber I skal bruge fra de professionelle, men synes også som en anden skrev, at det ikke lyder så godt at der er nogle der har "opgivet". For hvis de kun er 3 og 4 år burde man da på en eller anden måde bedre kunne hjælpe med at ændre deres adfærd end hvis de f.eks var 9 og 8 år, så håber den rådgiver I har nu virkelig kan gøre en forskel for jer, da jeg kan forestille mig hvor frustreret du må være i nogle tilfælde.
Er dine børn altid efter hinanden eller har de ikke også gode stunder hvor de f.eks kan hygge til en dvd eller lign?
hehe lige først det er to piger
de "kloge"hoveder siger at det bare er drillerri der tager oveerhånd... de mener ik det er jaloxi...(heldigvis)
og de mener de vokser fra det... emn syntes bare 1½ år er lang tid hvor de har været sådan her og vil altså helst ik ha der skal være sådan har i 1 år mere... (tror jeg sku ik mig og manden kan holde til)... nej det er ik særlig fedt at der er nogle der har givet op for som du selv siger burde det være letter nu end når de bliver ældre.... men dem der har givet op har bare smidt i hovedet af os, at vi bare må finde os i at de er som de er. og at de ALDRIG bliver anderledes... dem vi har nu er SMADER søde og forstående... og de mener godt de kan hjælpe, men at det selvfølgelig tager tid.
ja det er SKØNT at der ik er problemer mellem dem og andre børn og ja det er faktisk kun hvis det KUN ER DE TO SAMMEN... er der andre børn, er de bedste venner og holder sammen.
jamen de går til dans sammen og der er ik nogle problemer... for der er andre børn og der er de uadskillige... det er som om det kun er når de er ALENE med hinanden og andre voksne at de ryger i totterne på hinanden...
vi har overvejet om de bare KEDER sig... men altså de har:
2 værelser med legesager
legerum med legesager
tegnekrog men maling, perler, malebøger og sminke dukker
film hjørne, med jeg ved ik hvor mange film
KÆMPE have med alt de vil ha.
så jeg ved ik hvad de mere ønsker sig... og vi bruger 2 timer om dagen HVER DAG MINIMUM på kun ov være sammen med dem... hvor vi slet ik laver andet... og der slogs de også...
vi skiller dem også ad og laver noget med et barn hver og bytter også rundt på hvilket barn vi har... f.eks. min mand har den store i dag og jeg har den bette i morgen er det omvendt.
tænke tænke tænke forstår det ik
