Anonym skriver:
Hej!
Jeg sad og snakkede med manden forleden - jeg har flere gange fået tilbudt et job, og været vild for at komme igang igen, men dagen før jeg skal møde, er jeg sprunget fra 
Jeg kommer i tvivl om det virkelig er det, jeg vil? Er der en fremtid i det? Kender jeg nogen der? Vil jeg komme til og kende nogen på arbejdspladsen? Kan de lide mig? Er jeg for lang tid væk fra min datter? Kan jeg nå og aflevere og hente hende i DP? Osv. osv. osv.
Jeg kan simpelthen ikke komme igang. Før barsel var jeg i butik, som jeg ELSKEDE! Men den måtte lukke pga. krisen
Jeg har måtte indse at jeg nok aldrig kommer igang igen? jeg kan ikke forestille mig, hvad jeg skulle lave? Det eneste som interesserer mig er mad, mode/hår/negle og computere (især Powerpoint og Publisher, billedredigering).
Kokke-udd. tager for lang tid og har virkelig dumme arb. tider. Skulle jeg igang med frisør udd., skal jeg ha´ en læreplads først og computere... Ja, det er bare en hobby. Så se! Undskyldninger, undskyldninger, undskyldninger! 
Men hvad så? Hjemmegående husmor? Hvad så med penge?Manden har jo heller ikke noget job nu, går på sygedagpenge. Fik et ryk i ryggen, da han skulle løfte noget tungt på jobbet...
Kommunens måde og hjælpe på er at sende mig på jobkursus? Men det er jo ikke noget problem for mig og finde jobbet - problemet er og holde det!!
Lyder rigtig træls, måske skulle du bare gøre alt for at finde noget du virkelig ønsker at lave? for det sgu intet fedt i at lave noget, bare for at lave noget! synes istedet du skulle tjekke de forskellige ting, finde noget der måske kunne holde dig fast 
