Det er der jo ingen økonomisk fremtid i..?!

katrine7 skriver:

Altså herhjemme, er det f.eks. altid mig, som skal tage kontakt til alle der skal snakkes med, fordi min kæreste arbejder så længe som han gør, og jeg synes bestemt ikke det er særlig sjovt. Kan sagtens udskyde det et par dage, nogle gange, men jeg ved også bare at hvis ikke JEG gør det, bliver det ikke gjort

Så tror, måske, det ku være noget med at være lidt bange for at tage ansvar? Eller også har jeg misforstået noget

Herhjemme er det også altid mig, som ringer hvor der skal ringes, og mig som planlægger hvad der skal planlægges, o. lign.

Ansvar? Ved ikke?

Mit sidste job, som jeg blev fyret fra, fordi butikken lukkede, ELSKEDE jeg! Der startede jeg ud med weekendarbejde, og så som afløser når folk var syge eller var på ferie. og pludselig fik jeg tilbudt at stå i en af butikkerne selv (der var 6 af dem i landet) men som sagt pga. finanskrise, måtte den lukke og siden da har jeg ikke kunne få sparket mig selv igang igen

Så tror at løsningen er deltid til og starte med?

Anonym skriver:

Herhjemme er det også altid mig, som ringer hvor der skal ringes, og mig som planlægger hvad der skal planlægges, o. lign.

Ansvar? Ved ikke?

Mit sidste job, som jeg blev fyret fra, fordi butikken lukkede, ELSKEDE jeg! Der startede jeg ud med weekendarbejde, og så som afløser når folk var syge eller var på ferie. og pludselig fik jeg tilbudt at stå i en af butikkerne selv (der var 6 af dem i landet) men som sagt pga. finanskrise, måtte den lukke og siden da har jeg ikke kunne få sparket mig selv igang igen

Så tror at løsningen er deltid til og starte med?

Tja, jeg ved ikke hvorfor, men jeg har det også tit sådan, at det er "nemmere" at lade være, og blive hjemme, for der er man tryg.

Men ja, tror da et deltidsjob vil hjælpe dig

Anonym skriver:

Hej!

Jeg sad og snakkede med manden forleden - jeg har flere gange fået tilbudt et job, og været vild for at komme igang igen, men dagen før jeg skal møde, er jeg sprunget fra Jeg kommer i tvivl om det virkelig er det, jeg vil? Er der en fremtid i det? Kender jeg nogen der? Vil jeg komme til og kende nogen på arbejdspladsen? Kan de lide mig? Er jeg for lang tid væk fra min datter? Kan jeg nå og aflevere og hente hende i DP? Osv. osv. osv.

Jeg kan simpelthen ikke komme igang. Før barsel var jeg i butik, som jeg ELSKEDE! Men den måtte lukke pga. krisen

Jeg har måtte indse at jeg nok aldrig kommer igang igen? jeg kan ikke forestille mig, hvad jeg skulle lave? Det eneste som interesserer mig er mad, mode/hår/negle og computere (især Powerpoint og Publisher, billedredigering).

Kokke-udd. tager for lang tid og har virkelig dumme arb. tider. Skulle jeg igang med frisør udd., skal jeg ha´ en læreplads først og computere... Ja, det er bare en hobby. Så se! Undskyldninger, undskyldninger, undskyldninger!

Men hvad så? Hjemmegående husmor? Hvad så med penge?Manden har jo heller ikke noget job nu, går på sygedagpenge. Fik et ryk i ryggen, da han skulle løfte noget tungt på jobbet...

Kommunens måde og hjælpe på er at sende mig på jobkursus? Men det er jo ikke noget problem for mig og finde jobbet - problemet er og holde det!!

Hvorfor kontakter du ikke et rekrutteringsbureau? De kan nogen gange se nogle muligheder, som man ikke selv lige har tænkt over. Og du ved jo, hvad du interesserer dig for - det er jo en god platform at starte fra.

Og ja, som de andre ikke så pænt har sagt, så er det vist bare at sparke sig selv i røven og komme derud af. Men jeg kan godt forstå det er svært, når man har været på barsel og ikke har noget at komme tilbage til. Men verden er fuld af muligheder, og du er så heldig at bo i DK, hvor du kan tage hvilken som helst uddannelse, du ønsker dig.

Tulle28 skriver:

Hvorfor kontakter du ikke et rekrutteringsbureau? De kan nogen gange se nogle muligheder, som man ikke selv lige har tænkt over. Og du ved jo, hvad du interesserer dig for - det er jo en god platform at starte fra.

Og ja, som de andre ikke så pænt har sagt, så er det vist bare at sparke sig selv i røven og komme derud af. Men jeg kan godt forstå det er svært, når man har været på barsel og ikke har noget at komme tilbage til. Men verden er fuld af muligheder, og du er så heldig at bo i DK, hvor du kan tage hvilken som helst uddannelse, du ønsker dig.

God idé havde jeg heller ikke tænkt på...

Kender det alt for godt. Jeg blev færdig med min barsel for 4 måneder siden. Jeg fik så et nyt job lige efter min barsel sluttede. Arbejdet der en måned, så bliver man fyret(har ikke spurgt hvorfor). Ja jeg var faktisk glad for at blive fyret fordi så kunne jeg være hjemme når jeg skaæ hente min datter og være sammen med familien. Bare nyde livet med dem. Men nu er jeg så på sygedagpenge(har fået depression)

Men så tænkte jeg over hvad det er jeg vil. Jeg vil sku læse til datamatiker. Og det kræver hf. Så den har jeg tilmeldt mig til som jeg skal tage til august(hvis ikke min depression bliver værre)

Så ja en uddannelse er os en mulighed hvis du ikke gider med det du havde gang i inden barsel

Anonym skriver:

Hej!

Jeg sad og snakkede med manden forleden - jeg har flere gange fået tilbudt et job, og været vild for at komme igang igen, men dagen før jeg skal møde, er jeg sprunget fra Jeg kommer i tvivl om det virkelig er det, jeg vil? Er der en fremtid i det? Kender jeg nogen der? Vil jeg komme til og kende nogen på arbejdspladsen? Kan de lide mig? Er jeg for lang tid væk fra min datter? Kan jeg nå og aflevere og hente hende i DP? Osv. osv. osv.

Jeg kan simpelthen ikke komme igang. Før barsel var jeg i butik, som jeg ELSKEDE! Men den måtte lukke pga. krisen

Jeg har måtte indse at jeg nok aldrig kommer igang igen? jeg kan ikke forestille mig, hvad jeg skulle lave? Det eneste som interesserer mig er mad, mode/hår/negle og computere (især Powerpoint og Publisher, billedredigering).

Kokke-udd. tager for lang tid og har virkelig dumme arb. tider. Skulle jeg igang med frisør udd., skal jeg ha´ en læreplads først og computere... Ja, det er bare en hobby. Så se! Undskyldninger, undskyldninger, undskyldninger!

Men hvad så? Hjemmegående husmor? Hvad så med penge?Manden har jo heller ikke noget job nu, går på sygedagpenge. Fik et ryk i ryggen, da han skulle løfte noget tungt på jobbet...

Kommunens måde og hjælpe på er at sende mig på jobkursus? Men det er jo ikke noget problem for mig og finde jobbet - problemet er og holde det!!

Hvad lever du af? Hvis du får offentlig forsørgelse, må du selvfølgelig ud af busken og i gang.

Anonym skriver:

Hej!

Jeg sad og snakkede med manden forleden - jeg har flere gange fået tilbudt et job, og været vild for at komme igang igen, men dagen før jeg skal møde, er jeg sprunget fra Jeg kommer i tvivl om det virkelig er det, jeg vil? Er der en fremtid i det? Kender jeg nogen der? Vil jeg komme til og kende nogen på arbejdspladsen? Kan de lide mig? Er jeg for lang tid væk fra min datter? Kan jeg nå og aflevere og hente hende i DP? Osv. osv. osv.

Jeg kan simpelthen ikke komme igang. Før barsel var jeg i butik, som jeg ELSKEDE! Men den måtte lukke pga. krisen

Jeg har måtte indse at jeg nok aldrig kommer igang igen? jeg kan ikke forestille mig, hvad jeg skulle lave? Det eneste som interesserer mig er mad, mode/hår/negle og computere (især Powerpoint og Publisher, billedredigering).

Kokke-udd. tager for lang tid og har virkelig dumme arb. tider. Skulle jeg igang med frisør udd., skal jeg ha´ en læreplads først og computere... Ja, det er bare en hobby. Så se! Undskyldninger, undskyldninger, undskyldninger!

Men hvad så? Hjemmegående husmor? Hvad så med penge?Manden har jo heller ikke noget job nu, går på sygedagpenge. Fik et ryk i ryggen, da han skulle løfte noget tungt på jobbet...

Kommunens måde og hjælpe på er at sende mig på jobkursus? Men det er jo ikke noget problem for mig og finde jobbet - problemet er og holde det!!

Hvad med at prøve at fjerne fokus fra selve jobkategorierne og så prøve at kigge på hvordan du ønsker dit fremtidige arbejdsliv skal være - 

hvordan skal arbejdstiderne være, skal det være inde/ude arbejde, skal det være med mennesker (som butik jo også er), skal det være med tal, med computere, servicemindet osv.

Og så stil dig selv det spørgmål om det du ønsker lige nu fra et arbejde er det samme du vil ønske dig i fremtiden

Og så først herefter prøve at stille de kriterier op for et job som gør at du ville kunne være glad i det job, skulle du så falde over en af de job der passer ind så skal du bare tage chancen.. 

Det er da feedback du får, også selv om de skriver du opfører dig som en forkælet unge:-)

For du burde ikke have et valg, du skal bare finde et job, hurtigst muligt og så er den bare ikke længere..... HVad der interesser dig er fuldkommen ligegyldigt, det kan du gå op i når du rent faktisk tjener penge i stedet for at modtage dem. 

Så er enig, stram baller og tag så det job, når du har fået det klan du lede efter det perfekte job med GOD samvittighed.

MariaE skriver:

Det er da feedback du får, også selv om de skriver du opfører dig som en forkælet unge:-)

For du burde ikke have et valg, du skal bare finde et job, hurtigst muligt og så er den bare ikke længere..... HVad der interesser dig er fuldkommen ligegyldigt, det kan du gå op i når du rent faktisk tjener penge i stedet for at modtage dem. 

Så er enig, stram baller og tag så det job, når du har fået det klan du lede efter det perfekte job med GOD samvittighed.

Sorry, tror jeg havde et akut anfald af PMS-galde!