Det er der jo ingen økonomisk fremtid i..?!

Anonym skriver:

Jeg ved det, 3 jobs, 3 afslag, men det var jo ikke det som var pointen; Det var netop, hvordan man holder et job? Og hvordan man sparker sig selv i *****!?

jamen, det er der kun een som er herre over..... DIG!

ud af starthullerne og igang....

Ni-ko-li-ne skriver:

jamen, det er der kun een som er herre over..... DIG!

ud af starthullerne og igang....

Jeg prøver

Anonym skriver:

Jeg prøver

det er ikke nok at prøve, har jeg lært..... man skal gøre det!

kan din mand ikke hente jeres søn hvis du ikke kan nå det?

det er ikke nok at prøve, har jeg lært..... man skal gøre det!

kan din mand ikke hente jeres søn hvis du ikke kan nå det?

Sagtens!

Jeg kan ikke forklare hvad der sker med mig, når jeg skal begynde et nyt sted...? I bund og grund har jeg det nok bedst herhjemme i mine trygge rammer?

Har oz lige fået lagt budget om, så fik sørme 1500 kr. mere om mdr. nu, så det er jo ikke fordi jeg er "fattig". Jeg kunne bare godt tænke mig og komme lidt ud, men må vel bare sparke mig selv i røven som i siger, og måske starte ud med et deltidsjob?

Anonym skriver:

Sagtens!

Jeg kan ikke forklare hvad der sker med mig, når jeg skal begynde et nyt sted...? I bund og grund har jeg det nok bedst herhjemme i mine trygge rammer?

Har oz lige fået lagt budget om, så fik sørme 1500 kr. mere om mdr. nu, så det er jo ikke fordi jeg er "fattig". Jeg kunne bare godt tænke mig og komme lidt ud, men må vel bare sparke mig selv i røven som i siger, og måske starte ud med et deltidsjob?

ja det kan du jo gøre, det er da en start....

man skal udnytte tiden mens man kan... din mand får heller ikke sygedagpenge på ubestemt tid jo...  Så det er godt at spare op evt...

Anonym skriver:

Hej!

Jeg sad og snakkede med manden forleden - jeg har flere gange fået tilbudt et job, og været vild for at komme igang igen, men dagen før jeg skal møde, er jeg sprunget fra Jeg kommer i tvivl om det virkelig er det, jeg vil? Er der en fremtid i det? Kender jeg nogen der? Vil jeg komme til og kende nogen på arbejdspladsen? Kan de lide mig? Er jeg for lang tid væk fra min datter? Kan jeg nå og aflevere og hente hende i DP? Osv. osv. osv.

Jeg kan simpelthen ikke komme igang. Før barsel var jeg i butik, som jeg ELSKEDE! Men den måtte lukke pga. krisen

Jeg har måtte indse at jeg nok aldrig kommer igang igen? jeg kan ikke forestille mig, hvad jeg skulle lave? Det eneste som interesserer mig er mad, mode/hår/negle og computere (især Powerpoint og Publisher, billedredigering).

Kokke-udd. tager for lang tid og har virkelig dumme arb. tider. Skulle jeg igang med frisør udd., skal jeg ha´ en læreplads først og computere... Ja, det er bare en hobby. Så se! Undskyldninger, undskyldninger, undskyldninger!

Men hvad så? Hjemmegående husmor? Hvad så med penge?Manden har jo heller ikke noget job nu, går på sygedagpenge. Fik et ryk i ryggen, da han skulle løfte noget tungt på jobbet...

Kommunens måde og hjælpe på er at sende mig på jobkursus? Men det er jo ikke noget problem for mig og finde jobbet - problemet er og holde det!!

Hej

Kan sagtens følge dig i de tanker du gør dig. Især med at være nervøs for at starte. Jeg har altid været nervøs når jeg sku starte et nyt sted, men har sagt til mig selv hver gang, "det er første dag idag, den er værre end alle andre, og den skal bare overståes!"

Når så jeg er mødt op, er stemningen slet ikke som jeg har forventet - alle folk er søde, og nysgerrige for at se hvem du er, som du sikkert også er for at se hvem du skal arbejde sammen med. Og den første dag, bliver man som regel ikke smidt lige ud i det, men starter ligeså stille op.

Hvis du er bange for du ikke kan nå at hente din datter, er for meget væk osv., må du sige det til jobsamtalen, for det er mange firmaer forstående overfor, og så har du også dit på det rene. Er du den de lige står og mangler, så er de villige til at gå lidt på kompromis med tiden.

Så mit bedste råd er, at første dag bare er noget der skal overståes, og ses som en oplevelse. Sammenligner det selv med et møde i f.eks. kommunen, som jeg nogle gange kan være nervøs for - hvis ikke jeg møder op, er der bare ingen penge til mig

katrine7 skriver:

Hej

Kan sagtens følge dig i de tanker du gør dig. Især med at være nervøs for at starte. Jeg har altid været nervøs når jeg sku starte et nyt sted, men har sagt til mig selv hver gang, "det er første dag idag, den er værre end alle andre, og den skal bare overståes!"

Når så jeg er mødt op, er stemningen slet ikke som jeg har forventet - alle folk er søde, og nysgerrige for at se hvem du er, som du sikkert også er for at se hvem du skal arbejde sammen med. Og den første dag, bliver man som regel ikke smidt lige ud i det, men starter ligeså stille op.

Hvis du er bange for du ikke kan nå at hente din datter, er for meget væk osv., må du sige det til jobsamtalen, for det er mange firmaer forstående overfor, og så har du også dit på det rene. Er du den de lige står og mangler, så er de villige til at gå lidt på kompromis med tiden.

Så mit bedste råd er, at første dag bare er noget der skal overståes, og ses som en oplevelse. Sammenligner det selv med et møde i f.eks. kommunen, som jeg nogle gange kan være nervøs for - hvis ikke jeg møder op, er der bare ingen penge til mig

Der har du da egentlig ret i  Møderne ved kommunen er også næsten altid ved fremmede mennesker, og frygter det hver gang, men som du siger; møder man ikke op, får man ingen penge! 

Dette her er ikke en fornærmelse..
Men jeg tror du bakker lidt ud fordi du har det "bedst" med at gå hjemme, for så er du sikker på du kan nå det hele omkring dig..

ALLE der starter i nyt job kan ikke vide om det er fremtidens job de har fundet.
Kræver man kommer ind i det... og giver sig tid og en god chance for at bevise om det er noget eller ej.
.. Imens du så er på job, så kan du jo gå med de tanker om det er dig eller ej.. og så søge andet job ved siden af.


KAST dig ud i det.. .. og hvis du ikke er i stand til det, så må du søge hjælp eller ta en med i hånden

Bshizzle skriver:

Dette her er ikke en fornærmelse..
Men jeg tror du bakker lidt ud fordi du har det "bedst" med at gå hjemme, for så er du sikker på du kan nå det hele omkring dig..

ALLE der starter i nyt job kan ikke vide om det er fremtidens job de har fundet.
Kræver man kommer ind i det... og giver sig tid og en god chance for at bevise om det er noget eller ej.
.. Imens du så er på job, så kan du jo gå med de tanker om det er dig eller ej.. og så søge andet job ved siden af.


KAST dig ud i det.. .. og hvis du ikke er i stand til det, så må du søge hjælp eller ta en med i hånden

 

Anonym skriver:

Der har du da egentlig ret i  Møderne ved kommunen er også næsten altid ved fremmede mennesker, og frygter det hver gang, men som du siger; møder man ikke op, får man ingen penge! 

Altså herhjemme, er det f.eks. altid mig, som skal tage kontakt til alle der skal snakkes med, fordi min kæreste arbejder så længe som han gør, og jeg synes bestemt ikke det er særlig sjovt. Kan sagtens udskyde det et par dage, nogle gange, men jeg ved også bare at hvis ikke JEG gør det, bliver det ikke gjort

Så tror, måske, det ku være noget med at være lidt bange for at tage ansvar? Eller også har jeg misforstået noget