Jer der valgte navngivning fremfor dåb..

Hvad var jeres tanker omkring hvorfor jeres lille ikke skulle døbes..

Min kæreste og jeg overvejer at navngive.. men kunne mærke på mine og hans forældre de studsede lidt over det da vi nævnte det.. Og hvad er der for og imod.. Jeg kan kun se at det er imod fordi hun så skal døbes hvis hun skal konfirmeres.. men ved virkelig ikke hvad vi skal..  Vi går aldrig i kirke selv og går slet ikke op i det.. jeg synes det virker forkert bare fordi det er en tradition i familien og fordi ens forældre synes man skal døbe.. men er sdan i tvivl..

Jeg har ikke børn endnu. Men når jeg får skal de ikke døbes - det valg vil jeg ikke tage for dem! Og personligt er jeg ikke religiøs på nogen måder, og det kommer mine børn heller ikke til at vokse op med. Min kæreste er enig. Desværre er svigerfars mor meget kristen, så det kommer nok ikke til at passe hende så godt.

Men mine børn skal ikke døbes fordi det er et valg de selv skal tage. Vil de så konfirmeres, til trods for at de ikke vokser op i et religiøst hjem overhovedet, jamen, så må de jo blive døbt til den tid  De skal ikke døbes bare fordi det er en tradition eller andet.

De skal heller ikke have en navngivningsfest, men en "velkommen til livet"-fest  

Den lykkelige skriver:

Hvad var jeres tanker omkring hvorfor jeres lille ikke skulle døbes..

Min kæreste og jeg overvejer at navngive.. men kunne mærke på mine og hans forældre de studsede lidt over det da vi nævnte det.. Og hvad er der for og imod.. Jeg kan kun se at det er imod fordi hun så skal døbes hvis hun skal konfirmeres.. men ved virkelig ikke hvad vi skal..  Vi går aldrig i kirke selv og går slet ikke op i det.. jeg synes det virker forkert bare fordi det er en tradition i familien og fordi ens forældre synes man skal døbe.. men er sdan i tvivl..

Hvorfor er du itvivl? Der må være noget siden du ikke bare med ro i sindet kan sige: selvfølgelig skal mit barn ikke døbes. Det ønsker jeg ikke for mit barn!

(den der med at man ikke vil tage valget på barnets vegne, den holder jo ikke. Man tager jo netop et valg, et valg så barnet senere kan lave om, og det gælder uanset om man er blevet døbt eller ej. Så kan det jo gøres om. Men vi vælger altid på barnets vegne om vi vil lade det døbe eller om vi ikke vil have det bliver døbt!)

Vores 3 børn er døbt, men det er fordi jeg ikke kunne forestille at mine børn ikke skulle have den gave som jeg anser dåben for at være. Men andre ser det jo helt anderledes, og tager derfor nogle andre valg!

Dinna88 skriver:

Jeg har ikke børn endnu. Men når jeg får skal de ikke døbes - det valg vil jeg ikke tage for dem! Og personligt er jeg ikke religiøs på nogen måder, og det kommer mine børn heller ikke til at vokse op med. Min kæreste er enig. Desværre er svigerfars mor meget kristen, så det kommer nok ikke til at passe hende så godt.

Men mine børn skal ikke døbes fordi det er et valg de selv skal tage. Vil de så konfirmeres, til trods for at de ikke vokser op i et religiøst hjem overhovedet, jamen, så må de jo blive døbt til den tid  De skal ikke døbes bare fordi det er en tradition eller andet.

De skal heller ikke have en navngivningsfest, men en "velkommen til livet"-fest  

Ja jeg har meget de samme tanker som dig omkring det.. Men dog synes jeg ikke at det med man tager et valg omkring det for dem har noget at sige.. Det gør man jo også ved ikke at døbe.. Men jeg er heller ikke kristen mht at gå i kirke osv.. og hun vil heller ikke komme til at vokse op i et "kristent" hjem.. Altså hvor der vil blive snakket om det.. vi går ikke op i det.. Men altså ved virkelig ikke..

Mumto3 skriver:

Hvorfor er du itvivl? Der må være noget siden du ikke bare med ro i sindet kan sige: selvfølgelig skal mit barn ikke døbes. Det ønsker jeg ikke for mit barn!

(den der med at man ikke vil tage valget på barnets vegne, den holder jo ikke. Man tager jo netop et valg, et valg så barnet senere kan lave om, og det gælder uanset om man er blevet døbt eller ej. Så kan det jo gøres om. Men vi vælger altid på barnets vegne om vi vil lade det døbe eller om vi ikke vil have det bliver døbt!)

Vores 3 børn er døbt, men det er fordi jeg ikke kunne forestille at mine børn ikke skulle have den gave som jeg anser dåben for at være. Men andre ser det jo helt anderledes, og tager derfor nogle andre valg!

Øh.... Jeg blander mig lige. Jeg tager ikke et valg på mine børns vegne ved ikke at døbe dem. At døbe dem ER at tage et valg for dem om at de skal døbes. For mig er det en selvfølge IKKE at blive døbt. Derfor er det for mig ganske normalt ikke at døbe mine børn, så det sker bare ikke, det er ikke et valg jeg tager om at de ikke skal døbes, for sådan er det bare. 

Det kan være svært at forstå når ikke man har det på samme måde som jeg har det, om at det, for mig, er en selvfølgelige at de ikke bliver døbt.

Den lykkelige skriver:

Ja jeg har meget de samme tanker som dig omkring det.. Men dog synes jeg ikke at det med man tager et valg omkring det for dem har noget at sige.. Det gør man jo også ved ikke at døbe.. Men jeg er heller ikke kristen mht at gå i kirke osv.. og hun vil heller ikke komme til at vokse op i et "kristent" hjem.. Altså hvor der vil blive snakket om det.. vi går ikke op i det.. Men altså ved virkelig ikke..

Prøv at læs det svar jeg har skrevet til hende den anden, så ser du hvad jeg mener med at tage valget!
Men hvad holder dig tilbage? familien? 

Mumto3 skriver:

Hvorfor er du itvivl? Der må være noget siden du ikke bare med ro i sindet kan sige: selvfølgelig skal mit barn ikke døbes. Det ønsker jeg ikke for mit barn!

(den der med at man ikke vil tage valget på barnets vegne, den holder jo ikke. Man tager jo netop et valg, et valg så barnet senere kan lave om, og det gælder uanset om man er blevet døbt eller ej. Så kan det jo gøres om. Men vi vælger altid på barnets vegne om vi vil lade det døbe eller om vi ikke vil have det bliver døbt!)

Vores 3 børn er døbt, men det er fordi jeg ikke kunne forestille at mine børn ikke skulle have den gave som jeg anser dåben for at være. Men andre ser det jo helt anderledes, og tager derfor nogle andre valg!

Jeg er i tvivl fordi der er for og imod ved begge tingene..  Jeg ved virkelig ikke.. Men det med at tage et valg for dem giver jeg dig ret i.. det gør man jo ogs ved ikke at lade dem døbe..

Dinna88 skriver:

Prøv at læs det svar jeg har skrevet til hende den anden, så ser du hvad jeg mener med at tage valget!
Men hvad holder dig tilbage? familien? 

Ja kan sagtens se det på den måde du skriver også.. altså med at tage valg for dem.. For jeg finder det heller ikke naturligt at hun skal døbes.. for mig er det også at tage et valg for hende.. For jeg synes på en måde det lidt falsk at skulle stå der i kirken og døbe hende når jeg egentlig slet ikke har kæmpe ønske om det..

Det er bare fordi min familie og især hans er lidt gammeldags mht det.. Jeg vil ikke gøre dem "kede af det".. kunne mærke på dem de synes det var meget mærkeligt.. Men på den anden side så er det jo vores barn/vores valg..

Men jeg tænker også hvis hun så af en eller anden grund skulle have lyst til så at blive konfirmeret så skal hun døbes inden og det må ikke være så fedt at stå der som 13-14 årig..  Eller overfor hendes venner/veninder når hun bliver ældre.. Hvis de alle er døbt.. vi bor ude på landet og folk er sku lidt mere gammeldages mht det..

Dinna88 skriver:

Øh.... Jeg blander mig lige. Jeg tager ikke et valg på mine børns vegne ved ikke at døbe dem. At døbe dem ER at tage et valg for dem om at de skal døbes. For mig er det en selvfølge IKKE at blive døbt. Derfor er det for mig ganske normalt ikke at døbe mine børn, så det sker bare ikke, det er ikke et valg jeg tager om at de ikke skal døbes, for sådan er det bare. 

Det kan være svært at forstå når ikke man har det på samme måde som jeg har det, om at det, for mig, er en selvfølgelige at de ikke bliver døbt.

Jeg kan slet ikke se ,at det ikke er et valg.

Vores drenge er ikke omskået, for det er kun noget jøder gør og vi er ikke jøder!!! jeg kunne ALDRIG drømme om at overveje at lade dem blive omskået!! ALDRIG, men derfor er det da stadig et valg. Hvis mine drenge en dag vil konvertere til jødedom, ja så har de et problem, for efter sigende skulle det være meget meget smertefuldt at blive omskået som voksen, men derfor ville jeg da slet ikke overveje at lade dem omskære som børn. Jeg synes det er dybt mærkeligt og naturstridigt at gøre sådan noget, så det vælger jeg fra.

Zafir herinde fra tror på Asetro (det de gamle vikinger troede på) ogderfor 'knæsætter' de deres børn, sådan som høre den tro til. Det fravælger jeg også på mine børns vegne. De skal IKKE knæsættes fordi jeg på ingen måde kan forholde mig til at tro på Thor og Odin. Men det er da også et valg jeg tager for mine børn, at jeg ikke synes de skal være en del af den religion.

-og sådan kunne man blive ved med alverdens trosretninger. Men ejg har svært ved at se at det ikke er et valg jeg foretager på mine børns vegne når jeg ikke vil indlemre dem i en eller anden trosretning (uanset hvilken det så er!)

Når du vælger at dine børn ikke skal døbes, så vælger du også at de ikke skal være medlem af folkekirken i Danmark, med alt hvad det medføre (f.eks. at man ikke skal begraves fra en kirke og at man ikke skal ligge på en kirkegård. Det ville jog være skide strengt hvis folk der ikke ønsker at være med i folkekirken skulle det!!! Så det er da et valg du tager på dit barns vegne (synes jeg))

Den lykkelige skriver:

Ja kan sagtens se det på den måde du skriver også.. altså med at tage valg for dem.. For jeg finder det heller ikke naturligt at hun skal døbes.. for mig er det også at tage et valg for hende.. For jeg synes på en måde det lidt falsk at skulle stå der i kirken og døbe hende når jeg egentlig slet ikke har kæmpe ønske om det..

Det er bare fordi min familie og især hans er lidt gammeldags mht det.. Jeg vil ikke gøre dem "kede af det".. kunne mærke på dem de synes det var meget mærkeligt.. Men på den anden side så er det jo vores barn/vores valg..

Men jeg tænker også hvis hun så af en eller anden grund skulle have lyst til så at blive konfirmeret så skal hun døbes inden og det må ikke være så fedt at stå der som 13-14 årig..  Eller overfor hendes venner/veninder når hun bliver ældre.. Hvis de alle er døbt.. vi bor ude på landet og folk er sku lidt mere gammeldages mht det..

 

 

Så tager du jo heller ikke et valg for barnet
Jeg synes I skal tænke på jeres barn - vil I døbe det ind i den kristne tro, uden at det vokser op i den kristne tro? Det synes jeg ikke giver mening. Og det er vel heller ikke noget man vil lære sit barn - at gøre tingene fordi "sådan er de"

Min morfar er super religiøs, elsker sin kirke,og han vil da også synes at det er mærkeligt når det er! Men så sætter jeg mig ned og forklarer ham hvordan og hvorledes.

Mht. det sidste så ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal skrive... Sådan noget tænker jeg ikke over. Jeg tænker ikke på hvad andre tænker. Men du tænker jo også på dit barn vegne - om det vil blive mobbet, set skævt på fordi det skal døbes. Men det kan jo ske, at barnet stolt kan sige til sine klassekammerater, at hun har valgt at blive døbt, fordi den kristne tro er vigtig for hende. Så er det jo faktisk noget der kan give respekt!