tine1985 skriver:
Godaften de damer 
Ville lige høre om der er nogen af jer, som har set dokumentaren "Født for tidligt" som vises på kanal 4 i aften?
Sagen er den at jeg selv er sengeliggende resten af min graviditet (er kun 26+2), grundet truende for tidlig fødsel, da min livmoderhals desværre er blevet påvirket af mine plukveer.
Da jeg var indlagt på hospitalet blev vi tilbud,t at snakke med en børnelæge, der kunne forklare hvad vi kunne forvente hvis jeg føder. Vi valgte at udskyde dette, da jeg kun var 23+5, og det på det tidspunkt ville skræmme mere, end det ville gavne. Så vi har aftalt med lægerne, at vi først tager denne samtale, når vi er forbi de 28+0, som er meget afgørende for lille pigen inde i maven.
Men men men, nu ligger jeg her og er alligevel ret nysgerrig, da jeg så, at de vil vise dette program i aften. Synes det ville være rart, at få nogle historier fra det virkelige liv, og se hvordan det påvirker forældrerne og pårørende. For dét børnelægen kan fortælle, er jo meget med statistikker, og en masse praktisk information, så tror det der vil være svært, også at få plads til alt det mere menneskelige og følelsesmæssige aspekt.
Samtidig vil jeg holde fast i, at vi ikke skal male fanden på væggen. Og det ved jeg, at jeg vil risikere, hvis det program også viser de dårlige sider af det hele. Men viser det sig derimod at være solstrålehistorier, kunne det jo være en rigtig positiv oplevelse.
Så hvis nogen af jer kender programmet. Er det positivt eller negativt, eller begge sider de viser? Og ville i anbefale at jeg så det, eller er det måske bedst at springe over, og tage det på et senere tidspunkt?
På forhånd tak! Og beklager hvis det blev lidt rodet 
Tine
åååhhh p**** den udsendelse vil jeg bare SÅ gerne have haft set da jeg selv fødte for tidligt!!!