Min mand vil ikke med ind når jeg skal føde.

Man kan ikke kun være med, når det dufter af vaniljebudding!!! Du gad garanteret også godt være alle andre steder end dér når du skal føde, du har bare ikke valget. Og i mine øjne har han heller ikke!

Har en veninde hvis man sad og drak kaffe i opholdsstuen mens hun fødte - det passede fint for dem. Men MIN mand skulle den ondefløjtme have bevidstløshed eller nær-dødoplevelse som undskyldning før han slap. Det er dér du aller mest har brug for ham, så er det i mine øjne hans forbandede pligt at være der.

Jeg forstår ikke det med barnet  forventer han, at det har været i bad før det bliver præsenteret for sin far?

Det bedste i verdenen er, at få sit barn direkte op på maven I det øjeblik er man så ligeglad med alt, man er bare lykkelig og udmattet. Sygeplejeskerne og JM tørrer så barnet af mens det ligger hos dig. Forstår ikke, at nogen vil misse det øjeblik... jeg kunne genleve det for evigt.

Lige præcis


Til TS:
Jeg tænker lidt højt nu, og serverer mine første tanker der faldt mig ind, da jeg læste dit indlæg:

Er hun gravid? Ja/nej? sikke dog en vatpik af en mand! Eller mand, det er han vel egentlig ikke... Se at komme væk! Han er ikke værd at planlægge sin fremtid sammen med, når man allerede er så grundlæggende uenige om hvad der er vigtigt for hinanden.

Ja undskyld mig, men ham der er da ikke værd at starte en familie med. Er han?
- Husk du skal være helt ærlig overfor dig selv, og mærke grundigt efter, for det er sgu besværligt at vælge den forkerte til at være far for sine børn......

Jeg håber I/du finder en løsning på næste kapitel i dit/jeres liv.

Kram Jo

ps: Det lyder lidt hårdt, og det skal tages med et gran salt, for jeg kender dig jo ikke, og har kun beskrevet mine første tanker, da jeg læste dit indlæg.

tazz skriver:

Man kan ikke kun være med, når det dufter af vaniljebudding!!! Du gad garanteret også godt være alle andre steder end dér når du skal føde, du har bare ikke valget. Og i mine øjne har han heller ikke!

Har en veninde hvis man sad og drak kaffe i opholdsstuen mens hun fødte - det passede fint for dem. Men MIN mand skulle den ondefløjtme have bevidstløshed eller nær-dødoplevelse som undskyldning før han slap. Det er dér du aller mest har brug for ham, så er det i mine øjne hans forbandede pligt at være der.

Jeg forstår ikke det med barnet  forventer han, at det har været i bad før det bliver præsenteret for sin far?

Det bedste i verdenen er, at få sit barn direkte op på maven I det øjeblik er man så ligeglad med alt, man er bare lykkelig og udmattet. Sygeplejeskerne og JM tørrer så barnet af mens det ligger hos dig. Forstår ikke, at nogen vil misse det øjeblik... jeg kunne genleve det for evigt.

meget smukt formuleret og jeg er helt enig.

tror jeg vil skrive de her ting ned til ham så jeg får formuleret mig ordentligt for ellers begynder vi bare at skændtes igen fordi han gør mig så ked af det.

tak for dit svar

ja det med badet der... han kom med nogle grove udtalelser. tror ikke at han har den fjerneste ide om hvordan det kommer til at forløbe.. han skal jo for pokker bare stå ved min side. kan ikke forstå hvorfor det skulle være så hårdt

Macaab skriver:

Mon ikke det er fordi han ikke står i det endnu. Min mand regnede ikke med at han kunne klare det, han havde dog ikke noget valg i min bgog. Skulle jeg igennem det, så skulle han også.

Og nu hvor vi har fået tre stk, ville han ikke have været en eneste foruden. Han synes det er meget stor oplevelse, som han ikke ønsker vi deler med andre end jm der er tilstede. Så da vi valgte hjemmefødsel, så valgte vi hjælpere fra

Han har stået og holdt mit ene ben - på første parket, og han har prøvet at sidde og ae mig på håret. Alle tre gange har han fældet en tåre og taget imod bebs, så snart han fik "lov" at holde, og kysset deres små blodige og fedtede hoveder...

Nååhh hvor fint han har undskyldt mange gange for hans reaktion og vil gerne med for min skyld. håber også at han indser hvor godt det var at han var med...

jeg fødte en lille pige da jeg var 16 uger henne. for 4 gange mit immunforsvar der havde ødelagt det for os. men han sad ved siden af og nussede mig og var der 100% så jeg tænker lidt, hvorfor skulle det være anderledes næste gang. denne gang var da kun mere ubehagelig og trist fordi jeg kun var 16 uger henne og skulle føde vores datter som vi ikke kunne tage med os hjem. vi så hende også bagefter. og han ville heller ikke have været det foruden. så tror nu nok at han kan komme over det. han siger at han ikke bryder sig om sygeplejerske og jordemoder der taler "babysprog/latterligt" til kvinderne når de skal føde, det kan jeg godt følge ham i, men hvad har det med vores oplevelse af gøre?.

man han vil gerne være der.

SpunkenJo skriver:

Lige præcis


Til TS:
Jeg tænker lidt højt nu, og serverer mine første tanker der faldt mig ind, da jeg læste dit indlæg:

Er hun gravid? Ja/nej? sikke dog en vatpik af en mand! Eller mand, det er han vel egentlig ikke... Se at komme væk! Han er ikke værd at planlægge sin fremtid sammen med, når man allerede er så grundlæggende uenige om hvad der er vigtigt for hinanden.

Ja undskyld mig, men ham der er da ikke værd at starte en familie med. Er han?
- Husk du skal være helt ærlig overfor dig selv, og mærke grundigt efter, for det er sgu besværligt at vælge den forkerte til at være far for sine børn......

Jeg håber I/du finder en løsning på næste kapitel i dit/jeres liv.

Kram Jo

 

ps: Det lyder lidt hårdt, og det skal tages med et gran salt, for jeg kender dig jo ikke, og har kun beskrevet mine første tanker, da jeg læste dit indlæg.

hehe tak

men så slem er han nu heller ikke. han er lidt underlig engang imellem men jeg får altid min vilje og han kan godt se at det også var det bedste. men han opfører sig sgu lidt naivt..

men jeg er sikker på at det nok skal gå godt.

jeg fødte vores kun 16. uger galme datter hvor han sad ved min side og var der for mig 100 % der var intet af mærke på ham og han trøstede mig og hjalp til hvor han kunne. han er en god mand. Men han gør mig lidt sur og skuffet engang imellem. men er sikker på at han nok skal være der for mig næste gang også der er det forhåbentlig en glædes dag. for næste gang skal det gå godt

MischaKuhr skriver:

hehe tak

men så slem er han nu heller ikke. han er lidt underlig engang imellem men jeg får altid min vilje og han kan godt se at det også var det bedste. men han opfører sig sgu lidt naivt..

men jeg er sikker på at det nok skal gå godt.

jeg fødte vores kun 16. uger galme datter hvor han sad ved min side og var der for mig 100 % der var intet af mærke på ham og han trøstede mig og hjalp til hvor han kunne. han er en god mand. Men han gør mig lidt sur og skuffet engang imellem. men er sikker på at han nok skal være der for mig næste gang også der er det forhåbentlig en glædes dag. for næste gang skal det gå godt

 

SpunkenJo skriver:

Måske var oplevelsen sidste gang mere voldsom for ham end han selv vil erkende?

Jeg ønsker jer det bedste

Go weekend

Det var ikke mindst volsomt og surealistisk for mig. men vi klarede os igennem det sammen. og vi er stadig sammen den da i dag selvom vi har mistet 4 gange og været en meget hårdt periode igennem

man må tage livet som det kommer.

Måske var oplevelsen sidste gang mere voldsom for ham end han selv vil erkende?

Jeg ønsker jer det bedste

Go weekend

Tænkte netop på det samme.

Måske er han rædselsslagen for, at opleve det igen. Tror virkelig, at han vil fortryde det voldsomt, hvis han bliver væk fra en fødsel som ender lykkeligt.

Min fødsel var temmelig dramatisk, og det endte med, at min mand fik Anna over svøbt i en dyne, og så sad han og fodrede hende med MME på sprøjte for at få hendes blodsukker op, mens lægerne koncentrerede sig om mig, så jeg ikke pludslig skred i svinget. Anna var stadig blodig og snasket, men jeg tror virkelig, at de fik et bånd de to, mens de sad der og klarede verdenssituationen. Har et billede, hvor han stadig står med hende i dynen, og han har blod på fingrene og dynen og lidt på næsen, men han er lykkelig  Synd for din mand at snyde sig selv for oplevelsem

Mit barns far sagde at han gerne ville være der men ikke i det jeg skulle presse baby ud. Han gik ofte ud for at ryge. Og han var ude da jeg skulle presse og så sagde JM vi henter ham lige selv om jeg sagde at han havde sagt at han ikke var sikker. Men han klarede det godt og en god støtte. Han fortalte bagefter at han slet ikke tænkte på alle de "klamme" ting som blod og sådan. Han sagde det var en så stor oplevelse at han ikke tænkte på de ting han frygtede. Han er glad for han var der den dag i dag

Måske ændre din mand indstilling med tiden. I kan også gå til fødsels forberedelse og så kan han se hvad der sker der og høre samt læse

PsychedeliC skriver:

Mit barns far sagde at han gerne ville være der men ikke i det jeg skulle presse baby ud. Han gik ofte ud for at ryge. Og han var ude da jeg skulle presse og så sagde JM vi henter ham lige selv om jeg sagde at han havde sagt at han ikke var sikker. Men han klarede det godt og en god støtte. Han fortalte bagefter at han slet ikke tænkte på alle de "klamme" ting som blod og sådan. Han sagde det var en så stor oplevelse at han ikke tænkte på de ting han frygtede. Han er glad for han var der den dag i dag

Måske ændre din mand indstilling med tiden. I kan også gå til fødsels forberedelse og så kan han se hvad der sker der og høre samt læse

Det håber jeg han gør

Min kæreste var ikke med til fødslen af Hasse, og vil heller ikke være med til forestående fødsel/fødsler.. Han vil gerne være med, hvis veerne trækker ud selvfølgelig, men når barnet skal ud vil han også være i et andet rum. Det er okay med mig, men også kun fordiat jeg kendte til hans holdning længe inden jeg havde min mor med også, og hun skal også med næste gang