Min mand vil ikke med ind når jeg skal føde.

Min mand vil helst stå ude på fødegangen til jeg har født... Han synes at hele situationen er for mærkelig og han bryder sig ikke om det. Ik nok med at min mand er en vatp.. så har han også sagt nogle ting som har såret mig. mht at når jeg skal føde har de bare at tøre vores barn af inden han tager imod det, m.m og værre ting er blevet sagt. vi har skændtes i 2 timer nu og jeg er bare træt.. når han siger sådanne ting er jeg meget itvivl om han er voksen nok til opgaven og om det er ham jeg skal være sammen med resten af mit liv

Nu er det også bare det at vi har mistet 4 gange og skal prøve igen, dog under behandling med immunglobulin og prednison. så det skulle helst gerne lykkes denne gang.

Nu tænker jeg at den oplevelse skal han da heller ikke have, hvis han ikke kan se det smukke og fantastiske i det. er lidt skuffet.

Hvordan var jeres mænd under fødslen/fødslerne?

MischaKuhr skriver:

Min mand vil helst stå ude på fødegangen til jeg har født... Han synes at hele situationen er for mærkelig og han bryder sig ikke om det. Ik nok med at min mand er en vatp.. så har han også sagt nogle ting som har såret mig. mht at når jeg skal føde har de bare at tøre vores barn af inden han tager imod det, m.m og værre ting er blevet sagt. vi har skændtes i 2 timer nu og jeg er bare træt.. når han siger sådanne ting er jeg meget itvivl om han er voksen nok til opgaven og om det er ham jeg skal være sammen med resten af mit liv

Nu er det også bare det at vi har mistet 4 gange og skal prøve igen, dog under behandling med immunglobulin og prednison. så det skulle helst gerne lykkes denne gang.

Nu tænker jeg at den oplevelse skal han da heller ikke have, hvis han ikke kan se det smukke og fantastiske i det. er lidt skuffet.

Hvordan var jeres mænd under fødslen/fødslerne?

 

Først og fremmest skal du have et kram, at miste fire gange må være umådeligt hårdt.

Hvad angår din kæreste, så kan der jo være mange grunde til at han ikke vil med ind på fødestuen. Nogle mænd får det jo direkte dårligt af at være på et sygehus. En mulighed kunne være at alliere sig med en anden du har det rigtig godt med, en søster, mor, svigermor, veninde, som kan være med på sygehuset og være hos dig i den sidste tid af fødslen og så kan din kæreste gå, når han synes det blvier for meget. I kunne også vælge at kontakte en uafhængig jordemoder, der giver fødselsforberedelse til par, hvor I kan få snakket forventninger og føleleser igennem, så I begge ved hvad I går ind til.

Prøv at sætte dig ned med kæresten og uden at virke bebrejdende, så spørg ham, hvad det er han frygter ved at være med, og få en god snak med ham.

Held og lykke med det hele.

MischaKuhr skriver:

Min mand vil helst stå ude på fødegangen til jeg har født... Han synes at hele situationen er for mærkelig og han bryder sig ikke om det. Ik nok med at min mand er en vatp.. så har han også sagt nogle ting som har såret mig. mht at når jeg skal føde har de bare at tøre vores barn af inden han tager imod det, m.m og værre ting er blevet sagt. vi har skændtes i 2 timer nu og jeg er bare træt.. når han siger sådanne ting er jeg meget itvivl om han er voksen nok til opgaven og om det er ham jeg skal være sammen med resten af mit liv

Nu er det også bare det at vi har mistet 4 gange og skal prøve igen, dog under behandling med immunglobulin og prednison. så det skulle helst gerne lykkes denne gang.

Nu tænker jeg at den oplevelse skal han da heller ikke have, hvis han ikke kan se det smukke og fantastiske i det. er lidt skuffet.

Hvordan var jeres mænd under fødslen/fødslerne?

 

kan godt forstå du er skuffet... det ville jeg osse være... Ej, en vatnissen han dog er... jo det er måske ikk lige frem et kønt syn i sig selv, men oplevelsen er fantastisk, a føde sit barn... men nu må han da lige komme ind i kampen..!! hvor lang tid er der til du skal føde..?? mon ikk han når a ændre mening..??

Har ikke prøvet at have en mand der har sagt sådan så du får lige et kram

Jeg står alene med min fødsel og skal føde her i April. Jeg har det nu sådan at jeg vil gerne have tørt lillepigen af inden hun blir lagt op, det vil jeg nu ha det bedst med.

Men jeg syntes da når man er kærester/mand/kone og man venter barn sammen så gør man det hele sammen. Så jeg håber for dig at han ændre mening og gerne vil deltage for at støtte dig og få oplevelsen :-)

stort

min kæreste var med inde på stuen da jeg fødte, på et tidspunk skal han lige have lidt luft og går ud på gangen.. skulle have den der epodural, og det kunne han ikke lige klare at se på da de stak forkert flere gange.
han siger at det er meget værre at stå ude på gangen, for så kan man høre alle dem der  er ved at føde..
håber at han ombestemmer sig, det er en oplevelse man skal have sammen

Man kan ikke kun være med, når det dufter af vaniljebudding!!! Du gad garanteret også godt være alle andre steder end dér når du skal føde, du har bare ikke valget. Og i mine øjne har han heller ikke!

Har en veninde hvis man sad og drak kaffe i opholdsstuen mens hun fødte - det passede fint for dem. Men MIN mand skulle den ondefløjtme have bevidstløshed eller nær-dødoplevelse som undskyldning før han slap. Det er dér du aller mest har brug for ham, så er det i mine øjne hans forbandede pligt at være der.

Jeg forstår ikke det med barnet  forventer han, at det har været i bad før det bliver præsenteret for sin far?

Det bedste i verdenen er, at få sit barn direkte op på maven I det øjeblik er man så ligeglad med alt, man er bare lykkelig og udmattet. Sygeplejeskerne og JM tørrer så barnet af mens det ligger hos dig. Forstår ikke, at nogen vil misse det øjeblik... jeg kunne genleve det for evigt.

smølfine skriver:

Først og fremmest skal du have et kram, at miste fire gange må være umådeligt hårdt.

Hvad angår din kæreste, så kan der jo være mange grunde til at han ikke vil med ind på fødestuen. Nogle mænd får det jo direkte dårligt af at være på et sygehus. En mulighed kunne være at alliere sig med en anden du har det rigtig godt med, en søster, mor, svigermor, veninde, som kan være med på sygehuset og være hos dig i den sidste tid af fødslen og så kan din kæreste gå, når han synes det blvier for meget. I kunne også vælge at kontakte en uafhængig jordemoder, der giver fødselsforberedelse til par, hvor I kan få snakket forventninger og føleleser igennem, så I begge ved hvad I går ind til.

Prøv at sætte dig ned med kæresten og uden at virke bebrejdende, så spørg ham, hvad det er han frygter ved at være med, og få en god snak med ham.

Held og lykke med det hele.

Tak

ja han er sergent i forsvaret og har set ting og sager når han har været udsendt... og så kan han ikke være med til en fødsel???

åhhh.. ja det er svært at forstå ham synes jeg. synes jo selv at det er en fantastisk oplevelse... var til min nevøs fødsel.. og tog imod.

jeg har prøvet at spørge ham hvad det er der gør det man han synes bare at det er det hele, hele situationen der er for underlig, det kan jeg jo ikke bruge til noget...

PernilleB skriver:

kan godt forstå du er skuffet... det ville jeg osse være... Ej, en vatnissen han dog er... jo det er måske ikk lige frem et kønt syn i sig selv, men oplevelsen er fantastisk, a føde sit barn... men nu må han da lige komme ind i kampen..!! hvor lang tid er der til du skal føde..?? mon ikk han når a ændre mening..??

han skal udsendes til august og vi prøver at blive gravide lige inden, hva vi aldrig har haft problemer med. så jeg skal gå her hjemme og klarer det hele imens han er væk. han kommer hjem 1½ måned før jeg skal føde...

vi har som sagt prøvet nogle gange og er blevet vant til tanken. nu har de fundet ud af at jeg har et aggressivt immunforsvar som de gør noget ved næste gang jeg bliver gravid. så vi gennemgik lige nogle tanker og følelser i går og så kom vi jo ind på dette emne...

ja synes godt nok også at han skal spænde hjelmen engang. hihi

kiwifrugten skriver:

Har ikke prøvet at have en mand der har sagt sådan så du får lige et kram

Jeg står alene med min fødsel og skal føde her i April. Jeg har det nu sådan at jeg vil gerne have tørt lillepigen af inden hun blir lagt op, det vil jeg nu ha det bedst med.

Men jeg syntes da når man er kærester/mand/kone og man venter barn sammen så gør man det hele sammen. Så jeg håber for dig at han ændre mening og gerne vil deltage for at støtte dig og få oplevelsen :-)

Jeg har det på nøjagtig samme måde og tror at han vil fortryde hvis han ikke kommer med ind. tror heller ikke at han ville kunne holde sig udenfor døren i den tid.

ja synes også det er vigtigt at man er sammen om det. det er trods alt mig det gør alt arbejdet... hæhæ

Mon ikke det er fordi han ikke står i det endnu. Min mand regnede ikke med at han kunne klare det, han havde dog ikke noget valg i min bgog. Skulle jeg igennem det, så skulle han også.

Og nu hvor vi har fået tre stk, ville han ikke have været en eneste foruden. Han synes det er meget stor oplevelse, som han ikke ønsker vi deler med andre end jm der er tilstede. Så da vi valgte hjemmefødsel, så valgte vi hjælpere fra

Han har stået og holdt mit ene ben - på første parket, og han har prøvet at sidde og ae mig på håret. Alle tre gange har han fældet en tåre og taget imod bebs, så snart han fik "lov" at holde, og kysset deres små blodige og fedtede hoveder...