Blop'ens Mor skriver:
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre fra jer der bevidst valgte ikke at give jeres barn en sut. (også jer der måske overgav sig og endte op med sut alligevel.)
Jeg har søgt lidt herinde og synes kun jeg kan finde folk hvor barnet selv ikke ville tage sutten, mangler at høre fra jer der tog et bevidst valg omkring det.
Hvorfor valgte i det? Hvordan gik det? og sutten handler vel i bund og grund om tryghed, kan man ikke finde en anden måde at give det på når man ikke lige er der fysisk?! Hvad gjorde i?
-Sheila
Sutten handler i bund og grund om, at tilfredsstille det suttebehov et barn har. Anna fik om dagen tilfredsstillet det ved amning hos mig, det første halve år. Derfra valgte hun selv amningen fra, og udviste ikke suttebehov. Hun har heller aldrig haft sutteklud eller bamse eller andet i den stil.
Hun sov igennem (bortset fra en enkelt natteamning, hvor vi begge småblundede imens) fra hun var 5 uger gammel - der gav vi hende trygheden igennem en meget fast rutine, på et præcist tidspunkt med faste rutialer.
Hun valgte selv sutten fra som spæd, men da hun startede i vuggestue som 10 mdr., begyndte hun at spørge efter den, da hun så de andre bruge den. Der valgte vi den fra for hende. I vuggestuen syntes de, at det var meget synd, så de købte en sut til hende, som de gav hende når hun skulle sove.
Her hjemme fik hun den ikke! På det tidspunkt kunne hun ikke finde ud af, at bruge den, men gik bare med den i munden og gnaskede på gummiet. Og så blev jeg doven! Ikke om jeg gider bruge tid på afvænning for noget, hun aldrig har haft brug for.
Hun kunne sagtens finde ud af, at skelne mellem hjem og institution, og bad aldrig om sutten herhjemme. Mange sagde, at vi sagtens kunne lære hende at bruge sut som 6 mdr. gammel og endda ældre, men jeg forstod aldrig hvorfor vi skulle gøre det når det gik så fint uden