Er jeg mega unfair??

Min kæreste er hjemme hos en ven for at drikke øl og spille xbox, og jeg har ikke set ham siden imorges, da han tog afsted i skole..

Bebs på 2,5 måned er i tigerspring og heeeeelt vildt pylret (læs: skrigende!) og har nærmest bare grædt lige siden kl 15. Nu er jeg helt vildt brugt og trænger til en pause, så jeg har bedt kæresten om at komme hjem.. Det er han bestemt ikke glad for for han havde tænkt sig at overnatte hos vennen, og havde glædet sig hele ugen..  Men han tager snart en bus hjem ..

Så kom jeg til at tænke mig om.. er jeg mega unfair, fordi jeg beder ham komme hjem? Jeg har godt nok efter mange timers vræl fået bebs til at slappe lidt af - og med alkohol i blodet kan han jo alligevel ik rigtig hjælpe så meget - udover at jeg har en voksen at dele mine frustrationer med...

Bare vær helt ærlig - er jeg unfair? eller er det okay, jeg hiver ham hjem?

 

uhh, jeg ved slet ikke, hvordan jeg skulle kunne klare at være enlig mor (selvom jeg ofte føler, jeg er det..)

 

Kan godt forstå du vil have lidt aflastning, og er godt træt. Men ja for at være ærlig, så synes jeg du er en smule unfair. Hvis har planlagt det og glædet sig hele uge, havde jeg ladet ham blive hos vennen.

 

Anonym skriver:

Min kæreste er hjemme hos en ven for at drikke øl og spille xbox, og jeg har ikke set ham siden imorges, da han tog afsted i skole..

Bebs på 2,5 måned er i tigerspring og heeeeelt vildt pylret (læs: skrigende!) og har nærmest bare grædt lige siden kl 15. Nu er jeg helt vildt brugt og trænger til en pause, så jeg har bedt kæresten om at komme hjem.. Det er han bestemt ikke glad for for han havde tænkt sig at overnatte hos vennen, og havde glædet sig hele ugen..  Men han tager snart en bus hjem ..

Så kom jeg til at tænke mig om.. er jeg mega unfair, fordi jeg beder ham komme hjem? Jeg har godt nok efter mange timers vræl fået bebs til at slappe lidt af - og med alkohol i blodet kan han jo alligevel ik rigtig hjælpe så meget - udover at jeg har en voksen at dele mine frustrationer med...

Bare vær helt ærlig - er jeg unfair? eller er det okay, jeg hiver ham hjem?

 

uhh, jeg ved slet ikke, hvordan jeg skulle kunne klare at være enlig mor (selvom jeg ofte føler, jeg er det..)

 

overhovedet ikke.

jeg havde gjort det samme i er "lige" blevet forældre, så jeg synes kun det er fair at han kommer hjem. og nu hvor han har været væk siden imorges, forstår jeg slet ikke at han kan se et problem i det. hmm.. jeg synes ihvertfald at det er helt iorden at du beder ham om at komme hjem

Jeg tror at jeg havde ladet ham blive hos vennen - af egoistiske årsager, ganske enkelt...

For så må han jo tage over i morgen, så du kan få sovet og slappet af... 

Jeg synes faktisk overhovedet ikke at det er unfair! Der skal helt sikkert være plads til at man kan gå ud og hygge sig, men hvis man har et barn på 2,5 måneder som er midt i et tigerspring, så må man sq udskyde det en uges tid eller lade være med at drikke alkohol og komme hjem i ordentlig tid, så man kan være til gavn, når man kommer hjem. 

Ville han synes det var i orden, hvis det var ham der sad hjemme med den lille, og du tog hjem til en veninde for at sladre og drikke drinks, og så lige overnatte der?

Når du ved han har glædet sig SÅ meget nej så syntes jeg ikke du er fair. Der skulle betydeligt mere til hvis jeg skulle ringe min kæreste hjem.

 

Du siger jo også selv han har alkohol i blodet og alligevel ikke rigtig er til gavn, mere selskab.

 

Når det så er sagt så kan jeg godt forstå du syntes det er hårdt, der er intet værre end ikke at kunne trøste/berolige sit eget barn. Håber i trods alt for en rolig nat.

Anonym skriver:

Min kæreste er hjemme hos en ven for at drikke øl og spille xbox, og jeg har ikke set ham siden imorges, da han tog afsted i skole..

Bebs på 2,5 måned er i tigerspring og heeeeelt vildt pylret (læs: skrigende!) og har nærmest bare grædt lige siden kl 15. Nu er jeg helt vildt brugt og trænger til en pause, så jeg har bedt kæresten om at komme hjem.. Det er han bestemt ikke glad for for han havde tænkt sig at overnatte hos vennen, og havde glædet sig hele ugen..  Men han tager snart en bus hjem ..

Så kom jeg til at tænke mig om.. er jeg mega unfair, fordi jeg beder ham komme hjem? Jeg har godt nok efter mange timers vræl fået bebs til at slappe lidt af - og med alkohol i blodet kan han jo alligevel ik rigtig hjælpe så meget - udover at jeg har en voksen at dele mine frustrationer med...

Bare vær helt ærlig - er jeg unfair? eller er det okay, jeg hiver ham hjem?

 

uhh, jeg ved slet ikke, hvordan jeg skulle kunne klare at være enlig mor (selvom jeg ofte føler, jeg er det..)

 

Aj det er sgu helt okay at du gerne vil have ham hjem - det er jo en del af det at have børn ..

kamtok skriver:

Jeg synes faktisk overhovedet ikke at det er unfair! Der skal helt sikkert være plads til at man kan gå ud og hygge sig, men hvis man har et barn på 2,5 måneder som er midt i et tigerspring, så må man sq udskyde det en uges tid eller lade være med at drikke alkohol og komme hjem i ordentlig tid, så man kan være til gavn, når man kommer hjem. 

Ville han synes det var i orden, hvis det var ham der sad hjemme med den lille, og du tog hjem til en veninde for at sladre og drikke drinks, og så lige overnatte der?

det var meget bedre formuleret end mit, og det var lige det jeg mente

jeg havde ihvertfald ikke givede min mand lov til det. efter 2,5 månede.

Jeg kan godt forstå hvorfor du gerne vil have ham hjem. Jeg står tit i samme situation fordi min mand arbejder meget sent, og tænker de samme tanker..

Havde jeg mulighed for at ringe ham hjem engang imellem så gjorde jeg det.

 

Havde jeg stået i din situation havde jeg gjort det samme HVIS jeg var nået dertil hvor jeg begynder at få "grimme" tanker om mit skønne barn pga frustrationer....

Når du ved han har glædet sig SÅ meget nej så syntes jeg ikke du er fair. Der skulle betydeligt mere til hvis jeg skulle ringe min kæreste hjem.

 

Du siger jo også selv han har alkohol i blodet og alligevel ikke rigtig er til gavn, mere selskab.

 

Når det så er sagt så kan jeg godt forstå du syntes det er hårdt, der er intet værre end ikke at kunne trøste/berolige sit eget barn. Håber i trods alt for en rolig nat.

Er helt enig

Syns det er lidt unfair at kalde ham hjem, nu han har glædet sig sådan.

Små børn er krævende. Og nogengange er det uoverskueligt bare at skulle se en time frem i tiden....
"at have små børn er som at have tandpine. Det gør satans ondt, men det går over igen" en ringe trøst, men hverken tandpine eller små børn er en sjov mundfuld til tider....

I må tale om en måde at gribe det an på så det blir mest muligt overskueligt næste gang der opstår sådan en situation som denne

Kram herfra