Søskende.... En svag - en stærk?

bb78 skriver:

Her har det været mig der har været meget genert - og kan stadig være det i store folkemængder  Min lillesøster er meget selvstændig og udadvendt. Hov, og der er 2 års forskel 

Se, endnu et eksempel der underbygger min teori Hehe....

Loa skriver:

Se, endnu et eksempel der underbygger min teori Hehe....

Nemmerlig 

Der er faktisk en logisk forklaring på det.

Det har noget med "pladser" at gøre. (tilbage til urtid og det der)

I en flok har folk som oftes forskellige arbejdsfordelinger, og hvis søster nummer 1 er meget ambitiøs og selvstændig er pladsen ligesom optaget.
Derfor vil søster nummer 2 som oftest vælge en anden retning (underbevidst), fordi den første "plads" ligesom allerede er taget.

Var det til at forstå?

Noneother skriver:

Der er faktisk en logisk forklaring på det.

Det har noget med "pladser" at gøre. (tilbage til urtid og det der)

I en flok har folk som oftes forskellige arbejdsfordelinger, og hvis søster nummer 1 er meget ambitiøs og selvstændig er pladsen ligesom optaget.
Derfor vil søster nummer 2 som oftest vælge en anden retning (underbevidst), fordi den første "plads" ligesom allerede er taget.

Var det til at forstå?

Sejt..... Vidste ikke at det ligesom lå i kortene hvordan søskende nr.2 skulle være......

Mine drenge er kun hhv. 1 år og knap 4 år gamle, så kan ikke sige så meget om dem endnu - i hvert fald ikke den lille. MEN umiddelbart er de hinandens modsætninger.

Den store er meget udadvendt, elsker andre mennesker, elsker at der er gang i den...knald på! Han elsker at komme ud og opleve, men har svært ved at håndtere det, og græder om natten når der er sket for meget om dagen, eller hvis der er store forandringer - hvis vi f.eks. rejser på ferie. Endvidere har han svært ved at aktivere sig selv, og har faktisk altid haft det. Lige så udadvendt han er om dagen, lige så stor tryghedsnarkoman er han om natten, hvor han har det allerbedst hvis han kan mærke mor eller far ved siden af.  

Den lille virker til at have det bedst herhjemme, og kan for det meste aktivere sig selv. Han lukker sig lidt inde i sig selv når vi f.eks. er ude og handle, men så snart vi træder ind af døren herhjemme blomstrer han, griner og leger. Han er ikke vild med fremmede mennesker, og gemmer ofte sit ansigt hvis fremmede taler til ham. Men han virker til at være et harmonisk lille menneske, som ikke reagerer på forandringer - som f.eks. at starte i vuggestue.

Lise

Mig og mine søskende er godt nok forskellige af køn..

Jeg ved ikke om man kan sige at nogen af os er mere stærke end de andre.

Men jeg er altid den der har haft styr på mit liv, jeg har altid vidst hvilken retning jeg skulle gå, jeg har haft fast kæreste siden jeg var 13 år (vi er så lige gået fra hinanden) Kort sagt, har jeg altid haft enormt meget selvtillid og vidst hvilken retning jeg ville gå med alt. Og har det stadig!

Min lillebror som er cirka halvandet år yngre end mig, har egentlig hvilet i sig selv meget længe, men inden det, var han nok alligevel den svageste af os tre søskende, han har bare altid gemt det i sig selv.

Min anden lillebror som er 3 år yngre end mig, har egentlig også altid været en stærk person. Da mine forældre blev skilt, var han dog den der tog det hårdest (han var 4 år) og ham der har taget det hårdest også som teenager.
Han har haft det svært i skolen, og lavede altid ballade. Men nu er han den der har mest styr på sit liv hvis man kan sige det sådan.. Han har SÅ meget selvtillid, at det nogen gange er til at brække sig over, men nu har han haft mod til at stå frem med det han altid har tumlet med, og nu "vinder" han...

Så alt i alt.... den mellemste af os, er den der er "svagest" (ihh kan ikke lide det ord) men han er den der holder tilbage og ikke rigtig ved hvad han skal..og ikke skal... og os andre to er egentlig (nu) meget ens..

Min lillesøster (efternøler) er helt sin egen.. Hun er bumstærk mentalt, trods hun kun er 7 år, og jeg er sikker på hun er den der tit vil stå forrest, hvis der er noget andre ikke tør!

Min lillebror og jeg er meget forskellige:

Jeg er nok mere stille og tilbageholdende på mange områder (især i nye sammenhænge/situationer) men jeg vil da også sige jeg er meget mere selvstændig end han er! Vi har begge stort temperament, men han farer ud meget hurtigere end jeg - jeg kan godt "gemme" på det, men så lige pludseligt skal det bare UD!

Så vi er forskellige - bare en en anden kombination end dem du stillede op

Sådan er det i hvert tilfælde i min familie!

Min søster er ØNSKEbarnet, jeg blev lidt uheldigt til på et uheldigt tidspunkt, og er kun her, fordi det blev opdaget for sent til en abort.

Jeg plejer at sige, at da min søster blev født, der dryssede englene rosenblade ned fra himlen og satte hende på en pidestal for folk at beundre. Da jeg blev født holdt englene fri.  Dette er slet ikke ment som en offerrolle - sådan er det bare fordelt.

tazz skriver:

Sådan er det i hvert tilfælde i min familie!

Min søster er ØNSKEbarnet, jeg blev lidt uheldigt til på et uheldigt tidspunkt, og er kun her, fordi det blev opdaget for sent til en abort.

Jeg plejer at sige, at da min søster blev født, der dryssede englene rosenblade ned fra himlen og satte hende på en pidestal for folk at beundre. Da jeg blev født holdt englene fri.  Dette er slet ikke ment som en offerrolle - sådan er det bare fordelt.

 

Oh no, det må ikke være rart at have det sådan

Er det så også dig der er den usikre og hende den selvsikre?

Loa skriver:

Oh no, det må ikke være rart at have det sådan

Er det så også dig der er den usikre og hende den selvsikre?

Uadtil ja. Hun kan ikke snuppe hvis jeg får opmærksomhed, så maser hun sig frem og tager opmærksomheden. Det har medvirket til, at jeg automatisk (og ubevidst) trækker mig, når hun træder ind i et rum. Og har også medført, at jeg ikke har kontakt med min familie udover mine forældre og søskende.

Indadtil, så er jeg nok alligevel den der er stærkest. Hun kan slet ikke fungere socialt, da hun ALTID har ret - lige meget hvor uret hun så i grunden har. Og hun lægger ikke skjul på, at alle andre i verdenen, uden undtagelse, er direkte dumme. Jeg har så lært at lytte til folks argumenter og danne mig en mening derfra, og lært at se det gode og smukke i andre folk. Så i den sidste ende er jeg kommet stærkest ud af det forhold.