skal vi blive ved med at tro på det`?

Kære piger og drenge...

åhr altså, nu sidder jeg igen med tankerne "jeg gider fandeme ikke mere, jeg er her jo kun for vores datters skyld" og så spørger I sikkert jer selv hvad han har gjort, men jeg ved det ikke.. Han har ikke gjort noget specielt han ikke må, faktisk så er han den som jeg forelskede mig i dengang for to år siden, men jeg har forandret mig, meget. Dengang vi fandt hinanden gik vi begge meget i byen, arbejdede meget og havde hver vores liv - sammen. Jeg blev gravid og vi var begge to rigtig glade, men jeg har bare tænkt mange mange gange siden vi fik vores datter, jeg orker ik det her mere, han er slet ikke den mand jeg går og drømmer om. Jo han er en dejlig far, jeg elsker ham og han er da også dejlig at være sammen med, men vi vil bare overhovedet ikke det samme i vores liv. Vi har ikke de samme drømme, ikke de samme mål, ikke de samme (eller bare næsten de samme) holdninger til noget her i livet og vi er begge lige stædige så det er en endeløs kompromisfyldt forhold vi har. 
Jeg bliver ofte ked af det, og det skyldes også at mit selvværd ikke er så godt, men alligevel skal han da tage hensyn synes jeg? Jeg synes ikke han interesserer sig for mig, det er som om han synes jeg bare "skal" være der til at lave mad, have sex med, passe vores datter og sådan, men han værdsætter det ikke særlig højt. jeg trænger til at få benene slået væk under mig, til at blive forført, til at føle mig som hans prinsesse som han vil gøre alt for. han siger sætningen, jeg vil gøre alt for dig og være din for evigt, men jeg mangler handling!

Tankerne kører rundt i hovedet på mig, samtidig med en tung sten ligger på mit bryst, jeg har brug for at græde ud foran ham, få snakket tingene igennem så jeg er ved at brække mig, men han vil ikke snakke om alting. Det går nok, siger han...
Jeg tænker tit, jeg er ikke i det rigtige forhold.. men jeg synes det er synd for vores datter hvis vi går fra hinanden..

skulle lige af med tankerne.. 

Anonym skriver:

Kære piger og drenge...

åhr altså, nu sidder jeg igen med tankerne "jeg gider fandeme ikke mere, jeg er her jo kun for vores datters skyld" og så spørger I sikkert jer selv hvad han har gjort, men jeg ved det ikke.. Han har ikke gjort noget specielt han ikke må, faktisk så er han den som jeg forelskede mig i dengang for to år siden, men jeg har forandret mig, meget. Dengang vi fandt hinanden gik vi begge meget i byen, arbejdede meget og havde hver vores liv - sammen. Jeg blev gravid og vi var begge to rigtig glade, men jeg har bare tænkt mange mange gange siden vi fik vores datter, jeg orker ik det her mere, han er slet ikke den mand jeg går og drømmer om. Jo han er en dejlig far, jeg elsker ham og han er da også dejlig at være sammen med, men vi vil bare overhovedet ikke det samme i vores liv. Vi har ikke de samme drømme, ikke de samme mål, ikke de samme (eller bare næsten de samme) holdninger til noget her i livet og vi er begge lige stædige så det er en endeløs kompromisfyldt forhold vi har. 
Jeg bliver ofte ked af det, og det skyldes også at mit selvværd ikke er så godt, men alligevel skal han da tage hensyn synes jeg? Jeg synes ikke han interesserer sig for mig, det er som om han synes jeg bare "skal" være der til at lave mad, have sex med, passe vores datter og sådan, men han værdsætter det ikke særlig højt. jeg trænger til at få benene slået væk under mig, til at blive forført, til at føle mig som hans prinsesse som han vil gøre alt for. han siger sætningen, jeg vil gøre alt for dig og være din for evigt, men jeg mangler handling!

Tankerne kører rundt i hovedet på mig, samtidig med en tung sten ligger på mit bryst, jeg har brug for at græde ud foran ham, få snakket tingene igennem så jeg er ved at brække mig, men han vil ikke snakke om alting. Det går nok, siger han...
Jeg tænker tit, jeg er ikke i det rigtige forhold.. men jeg synes det er synd for vores datter hvis vi går fra hinanden..

skulle lige af med tankerne.. 

Har du fortalt ham hvordan du har det? Evt. vist ham det du har skrevet her?

Måske ville parterapi være en god idé for jer? Så kan du få luftet dine tanker og han er tvunget til at lytte til dig - og rent faktisk HØRE dig.

Jeg synes at det er et kæmpe problem, at I ikke deler de samme drømme, håb og mål for fremtiden. Hvis I går i hver jeres retning så kan I naturligvis ikke være sammen. Men var det også sådan inden der kom et barn ind i billedet?

Og hvad har givet dig så dårligt selværd? Selvfølgelig skal din kæreste tage hensyn til at du ikke har det godt med dig selv. Men du skal jo samtidigt også arbejde med at få det bedre med dig selv.

Jeg har ikke lige de vise sten i den her situation. Det lyder mest af alt som om du har givet op og overvejer at afslutte forholdet.

Men et stort til dig - det er ikke en let situation at stå i.

Ihh, det lyder som noget jeg kunne have skrevet...  Så kan ikke give dig nogle råd, føler mig selv magteslød, ser tiden an og håber på forbedringer... sender dig et  og håber du finder en god løsning og jeg selv ligeså...

Mussel skriver:

Har du fortalt ham hvordan du har det? Evt. vist ham det du har skrevet her?

Måske ville parterapi være en god idé for jer? Så kan du få luftet dine tanker og han er tvunget til at lytte til dig - og rent faktisk HØRE dig.

Jeg synes at det er et kæmpe problem, at I ikke deler de samme drømme, håb og mål for fremtiden. Hvis I går i hver jeres retning så kan I naturligvis ikke være sammen. Men var det også sådan inden der kom et barn ind i billedet?

Og hvad har givet dig så dårligt selværd? Selvfølgelig skal din kæreste tage hensyn til at du ikke har det godt med dig selv. Men du skal jo samtidigt også arbejde med at få det bedre med dig selv.

Jeg har ikke lige de vise sten i den her situation. Det lyder mest af alt som om du har givet op og overvejer at afslutte forholdet.

Men et stort til dig - det er ikke en let situation at stå i.

det er hårde ord at vide ham synes jeg. selvom det jo er sandt.. vi fik snakket lidt om det igår, men det er som om vi bare sætter en atreg over det, så går der en måneds tid og så når bøtten vender og jeg mangler det jeg beskrev, så er jeg helt nede igen... men åhr ha.. det er svært ja.

Parterapi vil han ikke, desværre...

Anonym skriver:

Ihh, det lyder som noget jeg kunne have skrevet...  Så kan ikke give dig nogle råd, føler mig selv magteslød, ser tiden an og håber på forbedringer... sender dig et  og håber du finder en god løsning og jeg selv ligeså...

også et  til dig.. ih, nu er vi begge anonyme, kunne ellers være rart at skrive med en om det som er i samme situation...?

Jeg kan egentlig godt forstå dig.. Og selv om du ikke synes din datter skal være dele barn, så skal du også tænke på dig selv. For det er ikke optimalt i længden at have en mor der ikke er rigtig glad..

Min kæreste og jeg har været sammen i fem år, og jeg elsker ham højt, men der er dage hvor jeg bare ikke gider ham.. Og desværre har det resulteret i at jeg er brændt lidt varm på en anden. Og jeg går og er i dårligt humør over for kæresten konstant. Ham jeg er brændt varm på ved det ikke og jeg er sikker på det ikke er gengældt. men det er tanken om det er mere spændende.

Men hun er bedre tjent med at komme videre med dit liv, for det vil resultere i skænderier og sure miner og det er bare heller ikke fedt for nogen

Anonym skriver:

Jeg kan egentlig godt forstå dig.. Og selv om du ikke synes din datter skal være dele barn, så skal du også tænke på dig selv. For det er ikke optimalt i længden at have en mor der ikke er rigtig glad..

Min kæreste og jeg har været sammen i fem år, og jeg elsker ham højt, men der er dage hvor jeg bare ikke gider ham.. Og desværre har det resulteret i at jeg er brændt lidt varm på en anden. Og jeg går og er i dårligt humør over for kæresten konstant. Ham jeg er brændt varm på ved det ikke og jeg er sikker på det ikke er gengældt. men det er tanken om det er mere spændende.

Men hun er bedre tjent med at komme videre med dit liv, for det vil resultere i skænderier og sure miner og det er bare heller ikke fedt for nogen

nej det er det selvfølgelig ikke.. men jeg elsker ham rigtig højt når der ikke er noget.. der er bare det der med at føle sig som hans prinsesse som jeg sådan mangler! at HAN tager initiativ til at vi skal lave noget sammen. det behøver ikke koste noget, men han skal snart få fingeren ud.. måske det var det jeg skulle snakke med ham om, inden JEGA brænder varm på en anden... jeg kan godt nogen gange tænke at græsset må være grønnere der og der, men det er det bare sjældent. hvorfra ved du det ikke er gengældt?

For mig lyder det til at du keder dig og savner kærestelivet. Så hvad med at få prinsessen passet og rigtig hygge dig om din kæreste? Når han ser hvor meget du nyder og hygge med ham, så kunne det være at han også vil gøre en indsats for at hygge om dig og behandle dig som en prinsesse...

lauramusen skriver:

For mig lyder det til at du keder dig og savner kærestelivet. Så hvad med at få prinsessen passet og rigtig hygge dig om din kæreste? Når han ser hvor meget du nyder og hygge med ham, så kunne det være at han også vil gøre en indsats for at hygge om dig og behandle dig som en prinsesse...

åhr. hvis du vidste hvor mange gange jeg har gjort det.. det kan ikke tælles på 4 hænder..  og jeg har også prøvet at fortælle ham at jeg bare så gerne vil have at HAN også overrasker mig med alt mulig. evt. bare siger: "skat sæt dig ind i sofaen, så kommer jeg med noget" og at han så har bagt muffins eller sådan noget for MIN skyld...

Anonym skriver:

nej det er det selvfølgelig ikke.. men jeg elsker ham rigtig højt når der ikke er noget.. der er bare det der med at føle sig som hans prinsesse som jeg sådan mangler! at HAN tager initiativ til at vi skal lave noget sammen. det behøver ikke koste noget, men han skal snart få fingeren ud.. måske det var det jeg skulle snakke med ham om, inden JEGA brænder varm på en anden... jeg kan godt nogen gange tænke at græsset må være grønnere der og der, men det er det bare sjældent. hvorfra ved du det ikke er gengældt?

Jeg sagde på et tidspunkt til kæresten at jeg ikke følte vi lavede noget sammen, og det gjorde mig ked af det. Og så oppede han sig. Men vi har været sammen så længe nu at det desværre ikke kommer naturligt at lave noget sammen. Så det skal være når en af os siger at nu er det på tide. Desværre gider vi heller ikke altid de samme ting. Håber det snart vender, for man kører surt i det. Men jeg vil sige det helt klart vil hjælpe at du siger det til din kæreste så han ved det. for min var ked af jeg konstant var i dårlig humør og han vidste ikke hvad han skulle gøre, før han spurgte ind til hvad der var galt. Så det er bare meget vigtigt at snakke om tingene.

Græsset er nok ikke altid grønnere på den anden side, men når man kører træt i nogle ting så håber man det. Men man skal være villig til at miste alt for at finde ud af det. for siger man først stop til kæresten så skal man ikke regne med at kunne vende tilbage.

Ham jeg er brændt varm på er en god ven, og gennem alle årene har jeg set hans smag i piger, og det er ikke mig. Og jeg er bare 100 på at han ikke ser mig på den måde. plus han aldrig ville gøre det mod sine venner.