hvor det bare irritere mig

Mumto3 skriver:

ja, så kan jeg godt se at det virker mærkeligt

håber I finder ud af det!

Mange tak. Håber jeg også

benjamins'mor skriver:

Kender det altalt for godt, købte engang en barselsgave til en, da jeg så selv fødte fik jeg ingenting? Det syntes jeg var lidt underligt.

Men var gaven ønsket fra den pågældende gravide?

Nu har jeg ikke læst tråden færdigt, så ved ikke om du skriver noget om det senere, men jeg fik selv barselsgaver fra folk som jeg intet ønske havde om at få fra, da jeg i en modsat situation (hvor de var gravide og fødte) skulle give dem en gave... Og der har jeg ingen intentioner om at købe gave til dem, ejheller besøge selvom de besøgte mig på sygehuset og købte en bamse...

TIL TS; jeg kan godt følge dig i dine tanker, det er heller ikke fair du kunne bruges inden, og derefter intet hører.. Men har du prøvet og skrive/ringe til hende og fortælle hvordan du føler? Nu ved jeg ikke om hvor hård fødsel eller hvordan det er gået for hende som nybagt mor, men det kan jo tænkes hun ikke har haft overskud til og se for mange mennesker? Eller der er sket en misforståelse? 

Jeg vil lige påpege jeg ikke holder med nogen i denne sag, men ser tingene fra en anden vinkel...

TykkeTrunteMor skriver:

Men var gaven ønsket fra den pågældende gravide?

Nu har jeg ikke læst tråden færdigt, så ved ikke om du skriver noget om det senere, men jeg fik selv barselsgaver fra folk som jeg intet ønske havde om at få fra, da jeg i en modsat situation (hvor de var gravide og fødte) skulle give dem en gave... Og der har jeg ingen intentioner om at købe gave til dem, ejheller besøge selvom de besøgte mig på sygehuset og købte en bamse...

 

TIL TS; jeg kan godt følge dig i dine tanker, det er heller ikke fair du kunne bruges inden, og derefter intet hører.. Men har du prøvet og skrive/ringe til hende og fortælle hvordan du føler? Nu ved jeg ikke om hvor hård fødsel eller hvordan det er gået for hende som nybagt mor, men det kan jo tænkes hun ikke har haft overskud til og se for mange mennesker? Eller der er sket en misforståelse? 

 

Jeg vil lige påpege jeg ikke holder med nogen i denne sag, men ser tingene fra en anden vinkel...

Jeg ved fødselen tog lang tid. og dagen efter skrev jeg med hende og hun sagde hun var træt og at de glædede sig til at komme hjem. Jeg kan læse mig frem til på facebook at alt går godt og han er nem. og at hun får besøg ofte, samt selv er afsted. Og hendes far siger alt er fantastisk.

Dejligt for hende tænker jeg. det er da skønt alt er som det skal være. efterfølgende skriver jeg for at høre om hvornår vi kan se den lille. Intet svar. skriver en anden dag og spørger hvordan det går. intet svar. og sådan fortsætter det.

sendte for ca en time siden endnu en sms og intet svar. og jeg ved der heller ikke kommer noget.

Hvad jeg ikke forstår er at hun kan svare andre og hun har tid/overskud til at se andre. men når det kommer til mig/os så har hun ikke.

Jeg bliver gal. tænk engang jeg har spildt så meget tid på hende. Jeg har fået alt planlagt til at det passede med at jeg kunne tage med hende når hun havde brug for det. men det betyder intet.

jeg skrev og sagde at jeg synes det var dårligt jeg ikke havde hørt noget og om hun var sur. og der hørte jeg ikke noget. så lige nu er mit valg at jeg lader hende være. hun har fået chancen og hun skal ikke tro jeg hopper og springer for hende. jeg har familie og venner der har mere brug for mig

Hej

Vil bare sige at jeg er i den overbevisning at venner er den familie man selv vælger og familie er noget påtvunget noget. Man skal jo ikke nødvendigvis elske alle bare fordi man er i familie. Hvis du føler dig trådt på og udnyttet og du tilmed ikke kan få en forklaring, så kan jeg da ikke se nogen problemer i at vælge kusinen fra? Jeg har selv valgt min farbror fra, da han gennem hele min barndom har gjort kæmpe forskel på min kusine og jeg (jævnaldrene) bl.a ved at inviterer hende med til Kreta mens jeg sad lige ved siden af osv, samtidig med at han altid skal komme med spydige kommentar osv. Jeg har længe bare set igennem fingre med det, fordi det jo var familie og det var ikke normalt at man ikke kunne med den osv, lige indtil den dag han ikek ville komme til min datters fødselsdag fordi min mor kom. Der sagde jeg til ham at de fremover ikke ville blive inviteret til noget som helst for selvf kom min mor det er da klart. De har så efterfølgende valgt at slette mig på FB osv. (barnligt I know, men nu er de også kun et par og 50 )

En anden ting er en historie med min kusine: Jeg snakkede med hende dagligt og besøgte hende flittigt da hun var gift med sin x mand, da de blev skilt blev det kun til endnu flere besøg, byture mv. Hun finder en ny mand og flytter langt væk efter kun 14 dages bekendtskab med denne mand. Det er nu 2 år siden og jeg har snakket med hende sammenlagt 5 gange hvor af den ene gang var til deres bryllup. Jeg inviterede dem til barnedåb, men de kom ikke. Fremover bliver de kun inviteret af pligt, jeg ønsker egentlig ikke at tilbringe tid med dem, når de tilsyneladende har så travlt med deres nye liv at hun ikke engang har tid til et tlf opkald.

Jeg kan kun sætte mig ind i hvor frustrende det er at sidde tilbage med en følelse af udnyttelse og frustrationer hvor hvordan andre handler. Men det er livet efter min mening for kort til. Jeg vælger hellere min familie fra i sådanne henseender frem for mine venner. Håber du finder ud af hvorfor hun er sådan og om ikke andet så håber jeg mine erfaringer kan give dig mod på at vælge fra i stedet for at gå og have det skidt

henh01 skriver:

Hej

Vil bare sige at jeg er i den overbevisning at venner er den familie man selv vælger og familie er noget påtvunget noget. Man skal jo ikke nødvendigvis elske alle bare fordi man er i familie. Hvis du føler dig trådt på og udnyttet og du tilmed ikke kan få en forklaring, så kan jeg da ikke se nogen problemer i at vælge kusinen fra? Jeg har selv valgt min farbror fra, da han gennem hele min barndom har gjort kæmpe forskel på min kusine og jeg (jævnaldrene) bl.a ved at inviterer hende med til Kreta mens jeg sad lige ved siden af osv, samtidig med at han altid skal komme med spydige kommentar osv. Jeg har længe bare set igennem fingre med det, fordi det jo var familie og det var ikke normalt at man ikke kunne med den osv, lige indtil den dag han ikek ville komme til min datters fødselsdag fordi min mor kom. Der sagde jeg til ham at de fremover ikke ville blive inviteret til noget som helst for selvf kom min mor det er da klart. De har så efterfølgende valgt at slette mig på FB osv. (barnligt I know, men nu er de også kun et par og 50 )

En anden ting er en historie med min kusine: Jeg snakkede med hende dagligt og besøgte hende flittigt da hun var gift med sin x mand, da de blev skilt blev det kun til endnu flere besøg, byture mv. Hun finder en ny mand og flytter langt væk efter kun 14 dages bekendtskab med denne mand. Det er nu 2 år siden og jeg har snakket med hende sammenlagt 5 gange hvor af den ene gang var til deres bryllup. Jeg inviterede dem til barnedåb, men de kom ikke. Fremover bliver de kun inviteret af pligt, jeg ønsker egentlig ikke at tilbringe tid med dem, når de tilsyneladende har så travlt med deres nye liv at hun ikke engang har tid til et tlf opkald.

Jeg kan kun sætte mig ind i hvor frustrende det er at sidde tilbage med en følelse af udnyttelse og frustrationer hvor hvordan andre handler. Men det er livet efter min mening for kort til. Jeg vælger hellere min familie fra i sådanne henseender frem for mine venner. Håber du finder ud af hvorfor hun er sådan og om ikke andet så håber jeg mine erfaringer kan give dig mod på at vælge fra i stedet for at gå og have det skidt

Hej jeg siger tusinde tak for at du skrev din historie med din familie. Jeg synes det er flot du tog de valg du gjorde. og jeg kan sagtens forstå at du gjorde det. Det er så usselt gjort af din onkel når du sidder lige ved siden af. men tit tænker folk kun på sig selv. og de er ikke klar over hvordan det påvirker os andre.

Og hvad ang. din kusine, så kan man kun få den følelse at man kunne bruges som det passede hende. Og så har hun da ikke fortjent dig.

Jeg elsker min familie men det sidste år synes jeg bare der har været så mange problemer, hvor små ting er blevet gjort store. min fætter blev gift sidste år og ingen var inviteret udover hans kones familie. jeg var kun med pga min kæreste var venner med min fætter. efterfølgende hører vi intet fra ham eller hans mor. de er simpelthen sure over der ikke er kommet gaver fra den side af familien. måske hvis de inviterede var der kommet gaver. Men sådan nogele ting som folk synes skal køres op. og det irritere mig grænseløst. og så har jeg ærlig talt ikke behov for dem i mit liv.

Jeg har de dejligste venner som for mig betyder alt i verden. og et eller andet sted vil jeg hellere vælge at tilbringe tid sammen med dem end familien. for dem er der ikke nogen problemer med.

samantha1986 skriver:

Jeg ved fødselen tog lang tid. og dagen efter skrev jeg med hende og hun sagde hun var træt og at de glædede sig til at komme hjem. Jeg kan læse mig frem til på facebook at alt går godt og han er nem. og at hun får besøg ofte, samt selv er afsted. Og hendes far siger alt er fantastisk.

Dejligt for hende tænker jeg. det er da skønt alt er som det skal være. efterfølgende skriver jeg for at høre om hvornår vi kan se den lille. Intet svar. skriver en anden dag og spørger hvordan det går. intet svar. og sådan fortsætter det.

sendte for ca en time siden endnu en sms og intet svar. og jeg ved der heller ikke kommer noget.

Hvad jeg ikke forstår er at hun kan svare andre og hun har tid/overskud til at se andre. men når det kommer til mig/os så har hun ikke.

Jeg bliver gal. tænk engang jeg har spildt så meget tid på hende. Jeg har fået alt planlagt til at det passede med at jeg kunne tage med hende når hun havde brug for det. men det betyder intet.

jeg skrev og sagde at jeg synes det var dårligt jeg ikke havde hørt noget og om hun var sur. og der hørte jeg ikke noget. så lige nu er mit valg at jeg lader hende være. hun har fået chancen og hun skal ikke tro jeg hopper og springer for hende. jeg har familie og venner der har mere brug for mig

Ej jamen så havde jeg nok valgt og reagere som du gør, og nok også mere voldsomt... Det er da for dårligt hun kan svare andre men ikke dig.. Havde nok valgt og afbryde forbindelsen helt og tage så stor afstand som muligt..

det er bare ikke iorden det hun gør...

Håber du finder en løsning som passer dig bedst.

TykkeTrunteMor skriver:

Ej jamen så havde jeg nok valgt og reagere som du gør, og nok også mere voldsomt... Det er da for dårligt hun kan svare andre men ikke dig.. Havde nok valgt og afbryde forbindelsen helt og tage så stor afstand som muligt..

det er bare ikke iorden det hun gør...

Håber du finder en løsning som passer dig bedst.

Jeg er sådan en person som gerne vil at andre har det godt, og så sætter jeg mine behov til sidst. dette har jeg dog nu valgt ikke at gøre. for jeg gider ikke blive trådt mere på. Så hun er valgt fra for mit vedkommende. Og jeg er nået dertil at folk bliver lige så stille valgt fra, hvis der er for mange problemer. for synes det er godt træls at bruge sin tid på at gøre andre tilpasse.