Hvordan tør I?

Hej alle.

Jeg har nu læst med på sidelinien på denne fantastiske side i et stykke tid, og har nu besluttet at det var på tide at begynde og deltage

Men... jeg har gjort mig mange overvejelser inden og vil i den forbindelse spørge jer, hvordan I tør?

Det skal bestemt ikke forstås negativt. Jeg synes der er så mange spændende indlæg herinde, men samtidig "udleverer" mange af jer jo jer selv.

Hvad er jeres tanker når i opretter et indlæg med et følsomt emne? Jeg selv, ville rigtig gerne selv kunne deltage op - og nedture i dette fællesskab, men er bange for at folk der ikke skal vide for meget om mit privatliv (familie o.lign.) vil finde vejen herind.

Jeg håber på en masse konstruktive svar

Pv86 skriver:

Hej alle.

Jeg har nu læst med på sidelinien på denne fantastiske side i et stykke tid, og har nu besluttet at det var på tide at begynde og deltage

Men... jeg har gjort mig mange overvejelser inden og vil i den forbindelse spørge jer, hvordan I tør?

Det skal bestemt ikke forstås negativt. Jeg synes der er så mange spændende indlæg herinde, men samtidig "udleverer" mange af jer jo jer selv.

Hvad er jeres tanker når i opretter et indlæg med et følsomt emne? Jeg selv, ville rigtig gerne selv kunne deltage op - og nedture i dette fællesskab, men er bange for at folk der ikke skal vide for meget om mit privatliv (familie o.lign.) vil finde vejen herind.

Jeg håber på en masse konstruktive svar

Jeg har personligt tænkt samme tanke, og har også lidt svært ved at forstå hvorfor nogen udlevere SÅ meget nogen gange.. Men det må de om..

Jeg skriver ihvertfald ikke mere end jeg kan stå ved, og synes er okay overfor andre

maria_wt skriver:

Jeg har personligt tænkt samme tanke, og har også lidt svært ved at forstå hvorfor nogen udlevere SÅ meget nogen gange.. Men det må de om..

Jeg skriver ihvertfald ikke mere end jeg kan stå ved, og synes er okay overfor andre

Åhh hvor er jeg glad for at jeg ikke er alene om disse tanker, for jeg føler mig på en måde en smule dum.

Jeg ville rigtig gerne kunne dele en masse oplevelser og problematikker omkring mine tre fantatsiske bonusbørn, og få andres syn på sagen, men jeg tør simpelthen ikke, af frygt for de forkerte læser det og det dermed giver ballade. Ikke fordi jeg ikke kan stå inde for hvad jeg skriver, men fordi det vil kunne give ballade.

Men rigtig mange gange tak for dig svar.

Pv86 skriver:

Hej alle.

Jeg har nu læst med på sidelinien på denne fantastiske side i et stykke tid, og har nu besluttet at det var på tide at begynde og deltage

Men... jeg har gjort mig mange overvejelser inden og vil i den forbindelse spørge jer, hvordan I tør?

Det skal bestemt ikke forstås negativt. Jeg synes der er så mange spændende indlæg herinde, men samtidig "udleverer" mange af jer jo jer selv.

Hvad er jeres tanker når i opretter et indlæg med et følsomt emne? Jeg selv, ville rigtig gerne selv kunne deltage op - og nedture i dette fællesskab, men er bange for at folk der ikke skal vide for meget om mit privatliv (familie o.lign.) vil finde vejen herind.

Jeg håber på en masse konstruktive svar

Jeg kan til dels godt forstå dig.

Selv tager jeg ikke mere følsomme emner op, end jeg kan tåle at blive konfronteret med af familie/venner o.l.
Mon ikke, at det er det samme andre gør? Altså at de bare har andre grænser...?

Og så tænker jeg lidt... Hvor tit sidder du selv og leder efter "noget" på din familie/venner/kolleger osv.?
Jeg tror ikke, at jeg kender nogen, der gør? Men det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er nogen, der gør det.

Og velkommen til  

Jeg tænker også som der bliver skrevet, at folk skriver vel ikke noget der går over deres grænser.... Og ellers skriver de som anonyme.....

Hvad er det folk skulle "turde"? (Det er den sætning, "hvordan tør i", jeg ikke helt forstår)

Pv86 skriver:

Åhh hvor er jeg glad for at jeg ikke er alene om disse tanker, for jeg føler mig på en måde en smule dum.

Jeg ville rigtig gerne kunne dele en masse oplevelser og problematikker omkring mine tre fantatsiske bonusbørn, og få andres syn på sagen, men jeg tør simpelthen ikke, af frygt for de forkerte læser det og det dermed giver ballade. Ikke fordi jeg ikke kan stå inde for hvad jeg skriver, men fordi det vil kunne give ballade.

Men rigtig mange gange tak for dig svar.

Jamen, i sådan et tilfælde, der ville jeg være anonym og også anonymisere hele indlægget, således at man ikke kan gennemskue, hvem og hvilke børn, der er tale om.

Ranarupta skriver:

Jeg kan til dels godt forstå dig.

Selv tager jeg ikke mere følsomme emner op, end jeg kan tåle at blive konfronteret med af familie/venner o.l.
Mon ikke, at det er det samme andre gør? Altså at de bare har andre grænser...?

Og så tænker jeg lidt... Hvor tit sidder du selv og leder efter "noget" på din familie/venner/kolleger osv.?
Jeg tror ikke, at jeg kender nogen, der gør? Men det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er nogen, der gør det.

Og velkommen til  

Du har ret... Jeg sidder aldrig selv og leder efter noget. Det var også bare en tanke. Og måske min frygt for at træde nogle over tæerne

Men kan helt sikkert følge hvad du skriver og det er jo egentlig meget logisk, selvfølgelig har folk forskellige grænser.

Ranarupta skriver:

Jeg kan til dels godt forstå dig.

Selv tager jeg ikke mere følsomme emner op, end jeg kan tåle at blive konfronteret med af familie/venner o.l.
Mon ikke, at det er det samme andre gør? Altså at de bare har andre grænser...?

Og så tænker jeg lidt... Hvor tit sidder du selv og leder efter "noget" på din familie/venner/kolleger osv.?
Jeg tror ikke, at jeg kender nogen, der gør? Men det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er nogen, der gør det.

Og velkommen til  

Jeg er enig med Ranarupta, jeg skriver ikke noget som jeg ikke kan tåle at blive konfronteret med.

Men jeg må da indrømme at jeg vil blive overordentlig overrasket - jeg har ikke givet nogle oplysninger der gør at en evt. ven eller familie eller andre kan sige "jeg ved lige præcis hvem der sidder bag den profil". Jeg er anonym, har et anonymt navn og billede har ikke oplyst min kærestes navn eller bopæl andet end vi kommer fra stor københavn - og det er der dælme mange der gør Så jo, jeg vil da blive MEGET overrasket hvis jeg bliver "fundet", men jeg har ikke skrevet noget jeg ikke vil eller kan stå ved

Loa skriver:

Jeg tænker også som der bliver skrevet, at folk skriver vel ikke noget der går over deres grænser.... Og ellers skriver de som anonyme.....

Hvad er det folk skulle "turde"? (Det er den sætning, "hvordan tør i", jeg ikke helt forstår)

Jeg kan godt se, at det lyder en smule negativt. Men det er bestemt ikke sådan ment.

Jeg synes det er fantastisk, at folk herinde skriver om deres liv på den måde. Det er lærerigt for andre og forhåbentlig får de konstruktive svar.  Men.. Ja... Jeg ville bare personligt være bange for at komme i klemme, i forhold til de folk jeg kender privat. (Men nu er de historier, jeg egentlig gerne ville debattere, også udover det sædvanlige).

Det er skønt at få en masse forskellige meninger, så tak!  

Pv86 skriver:

Du har ret... Jeg sidder aldrig selv og leder efter noget. Det var også bare en tanke. Og måske min frygt for at træde nogle over tæerne

Men kan helt sikkert følge hvad du skriver og det er jo egentlig meget logisk, selvfølgelig har folk forskellige grænser.

Jamen, der er faktisk en del, der nævner dét med, at de frygter at folk finder ud af noget om dem.
Og det er måske fordi, de har oplevet at visse folk snager.

Men som udgangspunkt, så ser jeg intet galt i, at jeg er åben omkring nogle ting. Andre ting rager, på den anden side, ikke folk

Men der er da nogle piger herinde, som har helt andre grænser end mig selv - både til den ene og den anden side. Og det kan være ret sjovt at læse med på