Jeg føler med dig, men det er jo ikke noget, du selv er herre over, husk det. Det er forskelligt, hvordan man reagerer på at være alene hjemme hver dag, men hvis det er svært for dig, så prøv at fylde dagene med nogle projekter, som du ellers ikke har tid til. Sy, strik, lav dejlig mad, køb udstyr over nettet, læs bøger og aviser, skriv mails og snak i telefon, plant forårsblomster, se Desperate Housewives og drik kakao m.m.
Jeg går selv hjemme og har arbejdet med at se tiden som et afbræk i en travl hverdag. Jeg ville være irriteret på mig selv bagefter, hvis jeg ikke bare nød den lidt, selv om jeg også indimellem bliver fanget af øv-følelsen. Det er nok meget naturligt, at det er svært at se sig selv i et nyt billede.
Ikke flere tårer, du skal have det rigtig rart, det har alle fortjent, også selv om der skal arbejdes på det. Held og lykke med det hele.

Anmeld