Abort eller ej?

Du skal følge dit hjerte og gøre hvad du føler det er bedst for dig og hvad du føler du kan give dit barn..

Jeg har fået en abort, jeg fortryder dog intet da jeg ikke kunne tage vare for et barn. Og jeg var overhovedet ikke i det sted i mit liv hvor jeg var klar, tid, penge, sted eller noget...

Håber du finder u a det rigtige for dig...

 

Du kan kun gøre hvad der er det rigtige for dig! For det er dig der skal leve med den beslutning du tager, uanset hvad du vælger!

Jeg tænker bare, at du skal tage alle ting med i dine overvejlser Både hvis du får en abort og hvis du beholder barnet!

Held og lykke med hvad end du beslutter

 

 

Mit eneste råd er, følge dit hjerte og hvad du har lyst til ..

husk på din kæreste kan altid forlade dig, også selvom du får fjernet barnet .. men barnet kan du ikke få igen ..

(hvis du forstå)

Først en STOR krammer til dig

Jeg ved hvordan det er at stå i situationen, jeg har selv prøvet det. Jeg var 19 år og under uddannelse, da jeg fandt ud af at jeg ventede min datter. Min kæreste, som dengang var 24, følte sig overhovedet ikke klar til at blive far og ønskede også at jeg fik en abort. Jeg var enig med ham i, at det overhovedet ikke var et godt tidspunkt at bringe et barn til verden. Jeg lovede at få bestilt en tid til abort, men blev ved med at udskyde det. Jeg følte jo allerede noget for det her barn i min mave. Og til sidst sagde jeg til ham, at jeg blev nødt til at gennemføre graviditeten - med eller uden ham! Jeg snakkede med min mor om det, og hun sagde at de selvfølgelig ville støtte mig, uanset hvordan situationen endte.

Min kæreste blev heldigvis, og da først vores datter var født, skammede han sig over, at han overhovedet havde tænkt ordet abort  

Idag har vi den dejligste datter på 7 år og en skøn lillebror på 2 år  

Jeg håber selvfølgelig for jer, at I finder ud af det sammen. Men uanset hvad, skal DU føle efter i dit hjerte, hvad der føles rigtigt for DIG - for lige meget hvad du vælger, vil beslutningen komme til at påvirke resten af dit liv.

Hej ved godt det er en svær situation du står i.. men ja hvis du gør hvad din kæreste siger og får en abort så kan du jo ikke vide om han bare går fra dig efter du har fået fjernet det.. Så jeg ville sige at du helt klart skal følge dit hjerte og du skal virkelig overveje om du virkelig vil have det fjernet, man kan godt stå alene med det jeg stod alene med min datter i halvandet år før jeg mødte ham jeg skulle være sammen med.. Men håber du tager den rigtige beslutning..

Følg dit hjerte.....

Jeg fik i juli 06 en abort, jeg boede på det tidspunkt sammen med min kæreste gennem 4 år, vi havde lejlighed, bil, jobs og jeg var 18 og han var 24 år og han kom med alverdens undskyldninger for at han ikke ville og meddelte mig at hvis jeg valgte barnet betød det at han gik, på trods af at han vidste vi ik beskyttede os....

Jeg valgte en abort, fordi jeg følte mig presset ud i det, ville ik miste ham og alt hvad vi havde, selvom det på det tidspunkt allerede var dødt, ligesom det barn skulle... Men bagefter hadede jeg ham så meget for hva han havde "fået mig til" at jeg ikke ku se ham i øjenene, tudede hver eneste dag i 14 dage, mens jeg gik hjemme.... Så jeg smed ham ud efter en måned, og har fortrudt det så mange gange siden, altså at jeg fik den abort...

Undskyld det blev så langt...

Følg dit hjerte, siger det dig at du skal være Mor, jamen så er det det du skal... Så må han bare smutte...

 

Det er en rigtig svær situation, og jeg håber du kommer godt ud af den.

Ville du kunne klare det økonomisk? Kan i blive hos din mor? Hvad med din uddannelse? Hvordan vil du forklare dit barn at far ikke ønsker at se mig?

Der er mange andre ting i det, end at du nok skal klare det. For det kan du selvfølgelig hvis du skal!! MEN der kommer også et barn ud af det, og hvordan vil situationen være for barnet?

Jeg er IKKE imod abort, og jeg synes det er fint det er et valg. Tag en snak med din mor, for det vil jo nok være hende der skal være din støtte uanset om du gennemfører eller ej. Jeg går egentlig ud fra, at du under alle omstændigheder er færdig med den fyr, når han nu er som han er?


Tænk dig godt om, og gør det du finder mest rigtigt

Jeg stod i samme situation, da jeg fandt ud af at jeg var gravid med min datter, min mand ville ikke have barnet, og holdet på at det skulle fjernes. Jeg var ulykkelig, jeg græd i mange dage og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Men da vi ikke brugte beskyttelse, viste vi jo at det kunne ske, og det sagde jeg til ham, men han ville alligevel have det fjernet. Efter en uge med meget kold luft mellem min mand og jeg, sagde jeg til ham at jeg IKKE ville have en abort, men ville beholde barnet. Jeg sagde så også til ham, at hvis han stadig mente at jeg skulle få en abort, så ville jeg flytte, for det lille liv jeg havde i maven, skulle ingen steder. Han valgte så at acceptere at jeg ville have det barn og den dag i dag elsker han hende mere end noget andet.

Så kan kun råde dig til at følge dit hjerte

Ud fra de ting du skriver så tror jeg det bedste ville være at beholde det. Du skal nok klare det uden den der mand som  siger at han ikke vil være der for dig. Da jeg var gravid var jeg 19 år, boede hos min far med mine 2 hunde i en to værelses lejlighed. Nu bor jeg til leje i et hus med have og her er kun mig, hundene og mit barn som bor her. Man er i stand til meget uden man er klar over det og nogle mænd siger de skriver og ikke vil have noget med barnet af gøre men når det kommet til stykket så vil de gerne men der er altså også nogle der står ved det de siger.

Stort krammer, du skal nok klare den, det er jeg sikker på

Årh, stakkels dig, har selv stået i samme problemer, og jeg valgte abort 2 gange, fordi min kæreste ikke er klar. Jeg fortryder det hver dag, så tænk dig rigtig godt om inden du gør noget