Hvornår følte du det blev lettere som nye forældre?

Vi har slet ikke haft det problem og har hele tiden følt mig som den mor jeg var og så var det jo bare sådan.

Nicklas har heldigvis også bare været et mønstre barn.

Syntes dog det er mega hård at være "alene" mor i 14 dag ad gangen men vi klare os jo. og kan kan jo meget selv nu

Da jeg havde forstået, at det altid ville det være svært. De har forskellige tigersprign og fase hele tiden. Da jeg ind i mit hjerte har forstået, hvad min bedstemor og mor sagde så mange gang, så blev det pludseligt nemmere. Min mål var at have tid til at tisse og gå i bad, alt andet blev en måske har jeg tid. Og med nr2 var det bare så nemt, for jeg vidste, hvad det handlede om. Nu synes jeg, at der er mange ting som er nemmere efter de bliver 3. Men jeg synes osgå, at nyfødte og babier er magiske og den tid kommer aldrig tilbage og jeg går rundt og savner den tid. Det gik alt for hurtigt. Jeg følger mig, som om jeg gjord alligevel meget og at jeg har nydt min barsel rigtig meget på at tænke på mine børn og IKKE andet. Og det var godt, for du vil ikke stå om nogle år og tænkte, at du kunne have gjord det bedre dengang du var på barsel! Hyg dig!

Jeg har stemt 3-4 mdr., for der begyndte han at sove igennem.

Han var underernærret i starten pga. jeg ikke havde nok mælk til ham. Så da vi var gået over til flaske og han havde fået indhentet sin vægt, så begyndte han at sove igennem med en fast soverytme. Så det bliver nemmere, når rutinen rigtig er faldet på plads

Rockertand skriver:

Åhh, det lyder hårdt, jeg tror da lige, at jeg skal være glad og taknemmelig (det er jeg skam også). Håber, at det bliver meget bedre meget snart.

Jeg tror også, at det havde været anderledes, hvis jeg ikke fik nemme børn - jeg havde da frygtet et kolikbarn, men fik det stik modsatte, altid lalle-glad, højst lidt pylren, har altid sovet igennem osv.

RESPEKT fra mig til dig.

og det var naturligvis Nemesis, der fik øje på mig.

Silja har haft en række problemer siden fødslen. Hun havde refluks i ret svær grad, så udover at gylpe så meget at hun ikke fik mad nok, havde hun halsbrand og gylpede ren mavesyre op. Hun kunne så heller ikke tåle den syrehæmmende medicin (og der er bare ikke rigtigt nogen valgmuligheder, når de er så små) men fik ondt i maven af det, så vi måtte skifte lidt frem og tilbage mellem medicin og ikke medicin. Smerterne gjorde at hun ikke ville spise, og derfor ikke tog ordentligt på.

Hun er også så heldig at være ørebarn, så da hun var 5 måneder fik hun dræn, fordi hun på det tidspunkt havde så meget væske på ørene at hun var stort set døv. Ørelægen mente også at væsken var medvirkende til at hun ikke ville spise, da det er ret ubehageligt at sutte med ondt i ørerne.

Jeg skal være ærlig at indrømme at jeg med jævne mellemrum har fortrudt at vi har fået hende... og jeg har altid været enormt ked af det og skamfuld bagefter, men det er noget af det søvnmangel og frustrationer kan gøre. Jeg tror ikke at jeg er anderledes end andre mødre. Man klarer det og overlever fordi man ikke har noget valg. At bryde sammen er bare ikke "tilladt". Man bider tænderne sammen og fortsætter, fordi man ikke kan gøre andet. Tude kan man gøre op ad manden, når ungerne er blevet puttet. Og på et eller andet tidspunkt har man fået løst op for problemerne, og tingene bliver langsomt bedre.

Nu er solen heldigvis begyndt at skinne - på mere end 1 måde. Siljas refluks er for aftagende. Hun får stadig special MME, men har nu været af Nexium i en måned og hun virker ikke plaget af syre. Hun har heller ikke haft betændelse i ørene i snart 3 uger (noget hun har været meget plaget af efter hun fik dræn, og stoppede dræn virker jo ikke..). Vi skal til undersøgelse med hende hos en fys på Hillerød på fredag, fordi hun er ret svag motorisk på nogle områder. Hun bryder sig ikke om at bruge sine ben og selvom hun har fået scannet hofter (hun sad i UK) og de er fine, vil hun stadig ikke lægge noget vægt på benene, men motorikken er det sidste der rigtigt plager - udover at hun nu skal til at lære sovevaner...

Og lige om lidt er min barsel overstået og jeg sidder faktisk og føler mig snydt. Snydt for mit "nemme" barn og for min rigtigt hyggelige barsel, som jeg var sikker på at jeg skulle have efter at have nummer 1, der også havde svær refluks (hun var dog ikke plaget af syre - hun kunne bare ikke holde noget nede) og kolik.

Gad vide hvad der ville ske, hvis vi bestemte os for en 3'er?

Det her er min lille, lækre solstråle den anden dag. Hun har lige fundet ud af at det er sjovt at ryste på hovedet..

http://www.youtube.com/watch?v=2RtisqmyYuY

Skouboe skriver:

http://www.youtube.com/watch?v=2RtisqmyYuY

Hvor ER hun dejlig  

Jeg kan sagtens forstå dine tanker i den situation, du har stået i, og det er godt nok store udfordringer, du har haft - jeg kan slet ikke sætte mig ind i, hvordan det er at have et sygt barn og håber heller aldrig, at jeg kommer til at opleve det.

Jeg burde nok have haft 1/2 barsel og doneret den anden halvdel til dig  

første gang var det mest de første par uger der var hårdest mentalt synes jeg, fordi amningen skulle op og køre og man skulle vænne sig til at være på hele tiden.

Men da det jo er det bédste i verden synes jeg man ser ud over de dårlige småting og ser det gode i det meste.Min søn føv først igennem da han var 10 mdr, indtil da var vi oppe ca 10 gange hver nat.DET var hårdt, men alligevel vil jeg stadig sige de første uger.

Men med nr 2 var det de første 6 mdr, for hun var et bøvle hoved hver aften og ville KUN have mor mor mor mor. Hun tog for lidt på  og vi tvang nærmest mad i hende fra 3,5 mdr fordi hun var for tynd. Og vi kæmpede SÅ meget med at få hende til at spise og tage på i vægt, menså begyndte hun stille og roligt at tage på, kunne sidde selv, lege osv. Var stadig meget tynd til 1 års undersøgelsen, så hun har givet os mange bekymringer og det er jo hårdt som forælder.

Men alt i alt er det da lidt hårdt at være nybagt mor, men så er det da heller ikke værre, for mig i hvert fald.

Jeg får så stor nydelse af at være mor, at se på mine små babyer(og senere lidt større børn) at alt andet er lige meget, bare de er hos mig.

Måske som generelt svar på det hele, nej, synes faktisk det at blive mor er langt mindre hårdt end jeg havde forventet.

De første 5-6 mdr. var ret nemme, min datter havde en rytme helt fra start og var meget nem - men fra 6 mdr. tog hun revanche, hvilket ikke blev bedre af at hun også havde væske på ørerne.

Nu er hun næsten 1 år og jeg kan næsten ikke huske, hvordan det var ikke at have hende. Men jeg savner min nattesøvn...

jeg har faktisk aldrig oplevet det som hårdt at være MOR eller blive MOR. jeg har ikke savnet tiden før fødslen/graviditeten osv., som jeg kan læse mange gør.

til gengæld synes jeg det har været hårdt for parforholdet. vi har naturligvis nogle ting med i bagagen, som har gjort det ekstra hårdt, men vi har da virkelig skullet kæmpe for at blive ved at holde hinanden i hånden gennem de sidste 5 måneder!

Anonym skriver:

Jeg synes det ekstremt hårdt at være ny mor og ville høre hvornår i synes i blev jer selv igen, fik mere søvn, kom ind i rutinerne og fik en "hverdag"..? Ikke savnede tiden før barn og decideret bare kom ind i rollen?

Jeg har stemt blankt, da vi fra dag 1 havde et barn med et kæmpe sovehjerte, så har aldrig følt at det har været hårdt at blive mor.

Derimod synes jeg det er møg hårdt når de skal stikkes og bliver syge og er kede af det

Anonym skriver:

Jeg synes det ekstremt hårdt at være ny mor og ville høre hvornår i synes i blev jer selv igen, fik mere søvn, kom ind i rutinerne og fik en "hverdag"..? Ikke savnede tiden før barn og decideret bare kom ind i rollen?

Jeg kan virkelig godt forstå du synes det er hårdt, for ja (for de fleste) er det bare super hårdt.

Jeg tror vi snakkede om a vi var kommet ind i en dejlig og rolig tid da sønnen var omkring 3-4 måneder, men så fik han et tigerspring og så var det noget andet der var hårdt.

Så det skifter meget. Men starten, ugerne efter fødseln synes jeg var rigtig hårde, men bare rolig, det skla nok blive bedre.

Det tager også til a finde sig ind i forældrerollen, selvom man uden tvivl bliver MOR den dag han ligger i dine arme for første gang.