Til alle jer derude.

Anne skriver:

KHS skriver:

Anonym skriver:

Anne skriver:

Anonym skriver:

KHS skriver:

Jeg har overvejet meget om jeg skulle svare dig, dog uden at være anonym... Jeg har nemlig selv samme problem! Men jeg har valgt at svare dig, så du kan se, at du bestemt ikke er alene om at have det sådan!
Det kunne have været mig som havde skrevet dit indlæg, for min situation er tæt på din.
I et par måneder har jeg haft dalende overskud. Mit humør svinger en del. Jeg har lige overskud til at gå på arbejde og til dels passe børnene, men min mand tager rigtig meget over, og det er jeg noget ked af. Føler at jeg BURDE tage mig mere af børnene; lege med dem, trøste dem, stå op om natten når de græder osv. Men det klarer min mand "for mig". Han klarer ihvert fald det meste.

Så oveni den evige dårlige samvittighed over alverdens ting har jeg også nu dét hængende på mig, at jeg ikke "kan" tage mig ordentligt af mine børn! Det er ikke det bedste udgangs punkt for at være "en god nok mor".

Mit "problem" er nok helt tilbage fra fødslen af mine børn, hvor jeg havde en begyndende depression, som jeg tror, stadig hænger ved (mere eller mindre)

Jeg har valgt at kontakte min læge som jeg skal have snakket med, så jeg kan tage det i opløbet inden det går helt galt. Det synes jeg også, du skulle få gjort. Det er rart at der bliver taget hul på det hele. Så tror jeg også energien langsomt kommer tilbage!

Bottom line: DU ER IKKE ALENE!!!

Tusinde tak for dit super 'gode' lange svar, er glad for jeg ikke er den eneste, hvis man kan sige det sådan. (forstå mig ret).
Jeg var også i en begyndende depression efter fødslen, men troede selv jeg kunne klare det hele. Det har det så vist sig, at jeg ikke kan. Og kan bare mærke der skal ske noget, nu har det stået på så længe. Og har ikke turde tage det op med nogen, i det jeg vil føle mig som en endnu dårligere mor - o andre vil se ned på mig.
For gud hvor jeg syntes det er hårdt og svært, det hele, for tiden

V.h

I min verden er en god mor, en mor, der tør se sine problemer i øjnene og gøre noget ved dem! Det er så godt, at du skriver herinde. Du får hul på bylden, og det er det, der er brug for :) Jeg lover dig, at ingen vil se ned på dig. Det er tanker i dit hoved, der med garanti ikke har hold i virkeligheden. Det er et led i en depression, at man ahr de tanker, og tror det er helt normalt. Jeg vil opfordre dig meget kraftigt til at tage til lægen, så du kan få ngoet støtte. Det er svært at komme ud af de tanker alene og tankerne kan få dig endnu længere end, fordi du tænker negativt om dig selv.

KH
Anne

I min verden er en god mor, en mor, der tør se sine problemer i øjnene og gøre noget ved dem!
- Det var sødt skrevet, og det er jo nok rigtigt

Jeg kan næsten ikke 'få mig selv til' at gå til lægen, vil bryde sammen i gråd, og ikke vide hvad jeg skulle sige.

Vh

Ja det er faktisk rigtig godt skrevet... Sådan har jeg ikke selv tænkt på det......

Det er også svært at se sådan på det, hvis man er i gang med at tænke negativt om sig selv. Så skal der jo enormt meget til for at man bare giver sig selv en lille smule credit... Jeg synes I begge er modige! Tænk I tager ansvar for jeres liv, og erkender at I har det dårligt! Det er meget emre end mange andre tør gøre.

Anonym skriver:

Jeg skriver et brev!!!!

Sødt du spørg.
Men nej har jeg ikke.
Fik en rigtig god snak med min veninde igår aftes, hun kom ned til mig. Efter vi havde snakket sammen.
Og det er et stort´skridt for mig. Samt jeg tog snakken op med min kæreste igår, og det gik rigtig godt.

Vh

Anonym skriver:

Sødt du spørg.
Men nej har jeg ikke.
Fik en rigtig god snak med min veninde igår aftes, hun kom ned til mig. Efter vi havde snakket sammen.
Og det er et stort´skridt for mig. Samt jeg tog snakken op med min kæreste igår, og det gik rigtig godt.

Vh