At fravælge amning fra starten!

Jeg ammede David til han var 6 mdr - men det var med svie og smerte de første 7 uger!

Der gik hul med Adam også - og her valgte jeg at soppe da han var 3 uger. Jeg havde simpelthen ikke overskud til at skulle igennem det igen!

Den første gang var der jo ikke et andet barn at tage hensyn til , så jeg havde tid til at malke ud, ligge i sengen og slappe helt af for at få porduktionen op igen (den går nemlig ned selvom man pumper ud ) Men det var der anden gang og det var det der afgjorde det. Jeg ville nok godt have unnet få det op at køre, men det havde været på bekostning af David og det ville simpelthen ikke være fair!

Hvis du har lyst, synes jeg da at du kan starte og se om det går bedre anden gang, men ellers er det altså ikke verdenens undergang at sige at det ikke skal være dét

Jeg har tænkt den samme tanke, hvis der skulle komme en til....

Må også ærligt indrømme at jeg hader at amme  Jeg havde glædet mig, men det gik slet ikke som jeg ville. En skrigende baby pga. der ikke var nok mælk  - og de "dejlige" sår og rifter på brystvorterne. Jeg turde ikke gå nogle steder, for jeg er alt for blufærdig til det, så jeg var fanget i mit eget hjem mens jeg ammede. (Det hjælper så heller ikke at jeg havde svigermor hængende i babserne en af de første dage vi var hjemme, med kommentarer om hvordan hun tog fat)

Isabella var knap 6 uger gammel, da jeg opgav! Jeg blev meget mere glad over ikke at kæmpe - og det kunne bestemt i den grad mærkes på Isabella også 

Hun var blevet suppleret fra fødslen med MME, så jeg havde ikke en ærlig chance for at følge med hendes tempo (pga. hendes blodsukker under graviditeten skulle hun suppleres).

På riget var vi blevet introduceret til ammebrikken, men det blev roden til alt ondt, for mit vedkommende. En sygeplejerske sagde vi skulle bruge den, så var der skift, så skulle vi sørme bruge den igen - og næste skift igen, så skulle vi ikke bruge den. Og sådan gik det frem og tilbage de 5 dage jeg var indlagt 

Først - en god mor sidder IKKE i brysterne!! Lad os lige slå den fast med syvtommersøm

Men når jeg læser dit indlæg tænker jeg GAV HUN OP EFTER 8 DAGE?!! Der tror jeg laaaangt de fleste sidder med blødende babser og dårlige nerver over at skulle amme næste gang. Sådan var det for mig ihvertfald, og det tog lidt over en måned før det blev rigtig godt. Og det tror jeg faktisk er relativ kort tid, mange får først amningen op at køre efter 6-8 uger. Min SP sagde også at hun syntes det var heeeelt OK at jeg stoppede med at amme (det var efter 14 dage), fordi jeg netop, som dig, sad og græd hver gang min datter skulle lægges til, men jeg blev stædig, og holdt ud - og ved hjælp af en suttebrik som jeg faktisk kun brugte i ca. en uge, blev sårene lægt og jeg kunne amme STORT SET uden smerter. Men amning skal læres og det er ikke nemt. Men jeg synes du skal give det en chance, nu ved du hvad du går ind til, og uanset hvad, så er det altså det sundeste for dit barn.

Jeg forstår dig SÅ GODT!

Med mit første barn ammede jeg til hun var ca. 3½ måned - brugte suttebrik på højre bryst for den kunne hun ik få fat på. Det gjorde da ondt i starten, men det var til at overleve. 

Denne gang med min lille dreng her (5 uger gammel), måtte jeg simpelthen opgive amningen efter små 2 uger . Jeg havde SÅ forfærdelig ONDT! Det var et smertehelvede hver evig eneste gang han skulle ha mad.. Jeg tudede!! Jeg glædede mig slet ikke til han vågnede, fordi det jo så betød at han skulle ha mad, og det var bare AAAAVVV!!! Brugte salve, men det nåede jo ikke engang at arbejde med brystvorterne, før han skulle ha mad igen. Så jeg gik stille og roligt over til flasken. Ammede det jeg kunne, og resten fik han på flaske. Da han var 3 uger var han kun på mme.. 

Nogen gange tænker jeg at er møgegoistisk bare at opgive det, for de små poder har jo bedst af den mælk de får fra moderen, men samtidig syntes jeg heller ikke han fortjente en mor, som var møgulykkelig og ikke så nogen glæde i at skulle give ham mad . Han fik den første mælk fra mig, og det er jeg glad for.

Du skal gøre det som du har det bedst med. Min sundhedsplejerske syntes ikke helt om at jeg ville stoppe og hun syntes at jeg var ret utålmodig - hende om det..