At fravælge amning fra starten!

Hej piger!
Jeg er ikke gravid igen, men sad bare lige og tænkte!!

Før jeg fik min datter var jeg sikker på, at jeg skulle amme og jeg glædede mig faktisk til at skulle mærke nærheden osv! Det gik så absolut ikke efter planen! Amningen var det mest smertefulde, jeg fik betændelse, store sår og meget ømme bryster! Jeg tudede hver gang jeg ammede og når jeg ikke ammede gik jeg og håbede på, at Camille ville sove meget længe, for kunne ikke klare smertehelvedet mere! Allerede efter 8 dage måtte jeg kaste håndklædet i ringen! Jeg kunne ikke mere - ville ikke se nogen mennesker og tudede konstant! Det var en hårdbeslutning, men det eneste rigtige! Det ved jeg nu!!

Nu går jeg så og overvejer om jeg skal forsøge mig med amningen ved mine fremtidige børn! I starten tænkte jeg, at det skulle jeg! Men nu er jeg i tvivl! Jeg tænker, at jeg ikke vil risikere samme dårlige start på det hele og tænker derfor, at det måske er bedre for mig, at acceptere at amning ikke er min force!

Er det en latterlig tilgang til tingene eller er det okay?
Bare vær ærlige - jeg kan godt tåle det

prøv dig frem.. det kan jo godt være det lykkedes anden gang

isabellamor skriver:

prøv dig frem.. det kan jo godt være det lykkedes anden gang

Ja det har jeg også tænkt, men det var bare så hårdt! Jeg var sikker på, at jeg havde en fødselsdepression, men da jeg accepterede at amning ikke gik for mig, så fik jeg pludselig meget mere overskud og kunne nyde mit barn! Jeg er så bange for, at det ville blive sådan næste gang! Det vil jeg hverken byde mig selv, min kæreste/familie , men også det kommende barn!!

Jeg har hørt om flere at der ikke kunne amme første gang, men som har haft gode ammeoplevelser anden gang. Du har jo en masse erfaring nu. Du vil have meget lettere ved at tage beslutningen om flaskebarn, og alene det vil lette din amning meget, at du ikke føler 'du skal'. du ved allerede inden du føder at amning ikke 'bare kommer helt af sig selv' og du vil sikkert være mere opmærksom på at få GOD faglig vejledningen, men stadig kunne sige fra, hvis det bare ikke er dig at amme.

Jeg kan ikke lide at amme! Syntes det er ubehageligt og føler bestemt ikke speciel nærhed ved det. Med tvillingerne stoppede jeg to uger efter jeg var kommet hjem fra sygehuset, og det var virkelig godt  Da vi fik Maja valgte jeg at give det en chance. Jeg havde ikke noget forventning om at jeg ville amme, omvendt så ville jeg ikke på forhånd kunne sige om det alligevel kunne være at jeg havde lyst til det. Da jeg havde ammet i knapt to måneder var jeg ligeså stille begyndt at malke ud og give hende det i flaske i stedet. Jeg talte med sp om at stoppe og det bakkede hun mig op i.

Jeg hader stadig at amme, bryder mig virkelig overhovedet ikke om det  Det skal lige siges at det ikke er fordi det gør ondt, eller andet. Jeg har haft alt for meget mælk og amning har ikke taget særlig lang tid. Jeg ville nok amme en uge eller to, bare lige så baby får råmælken og så stoppe. Hvis det så viser sig at det var et smertehelvede, så kan man jo altid stoppe. Tror bare at jeg ville have svært ved at vide det på forhånd.

marianne

www.stjerneleg.dk

Jeg tænker, at det bestemmer du da så absolut selv (selvom du muligvis vil møde modstand på en evt. barselsafdeling af visse sygeplejersker (sjovt nok fortrinsvis af ældre model)). Samtidig tænker jeg, at det vil være en bitter pille at sluge, hvis du efter et par uger fortød ikke at have prøvet en gang til med alle tilgængelige tips og tricks af cremer, suttebrikker og Fandens pumpestok...

Lunae skriver:

Hej piger!
Jeg er ikke gravid igen, men sad bare lige og tænkte!!

Før jeg fik min datter var jeg sikker på, at jeg skulle amme og jeg glædede mig faktisk til at skulle mærke nærheden osv! Det gik så absolut ikke efter planen! Amningen var det mest smertefulde, jeg fik betændelse, store sår og meget ømme bryster! Jeg tudede hver gang jeg ammede og når jeg ikke ammede gik jeg og håbede på, at Camille ville sove meget længe, for kunne ikke klare smertehelvedet mere! Allerede efter 8 dage måtte jeg kaste håndklædet i ringen! Jeg kunne ikke mere - ville ikke se nogen mennesker og tudede konstant! Det var en hårdbeslutning, men det eneste rigtige! Det ved jeg nu!!

Nu går jeg så og overvejer om jeg skal forsøge mig med amningen ved mine fremtidige børn! I starten tænkte jeg, at det skulle jeg! Men nu er jeg i tvivl! Jeg tænker, at jeg ikke vil risikere samme dårlige start på det hele og tænker derfor, at det måske er bedre for mig, at acceptere at amning ikke er min force!

Er det en latterlig tilgang til tingene eller er det okay?
Bare vær ærlige - jeg kan godt tåle det

Jeg havde det præcis som du, og var tilmed en elendig amme, der aldrig har produceret så meget, at det kunne måles på vægten.
Men jeg fandt ud af, at jeg bare gav det jeg havde i starten, for råmælken er det vigtigste, og så stod flasken parat til at tanke op, når trolden havde taget, hvad jeg havde.
Så du kan jo prøve at lægge den lille til, og lade ham/hende få 5 min ved det ene bryst og 5 min ved det andet, så vil du heller ikke få nogen problemer med spændinger, når toppen tages, og så give flaske efterfølgende. Så vil din egen produktion stoppe ret hurtigt, men din baby har fået den vigtigste råmælk, og så er der ingen skam i at lade det glide ud.
Du kan så slappe af og trække vejret roligt.
For mig var det en kanon lettelse, da jeg besluttede mig for det, og havde ingen problemer, hverken med smerter, så eller betændelse. Bare husk at holde babserne varme.

Kærligst
Sussie

Mumto3 skriver:

Jeg har hørt om flere at der ikke kunne amme første gang, men som har haft gode ammeoplevelser anden gang. Du har jo en masse erfaring nu. Du vil have meget lettere ved at tage beslutningen om flaskebarn, og alene det vil lette din amning meget, at du ikke føler 'du skal'. du ved allerede inden du føder at amning ikke 'bare kommer helt af sig selv' og du vil sikkert være mere opmærksom på at få GOD faglig vejledningen, men stadig kunne sige fra, hvis det bare ikke er dig at amme.

Ja, det har jeg nemlig også hørt! Og ja, det ville jo højst sandsynligt være nemmere at stoppe! Nu må vi se - det er jo slet ikke aktuelt endnu

Lunae skriver:

Ja det har jeg også tænkt, men det var bare så hårdt! Jeg var sikker på, at jeg havde en fødselsdepression, men da jeg accepterede at amning ikke gik for mig, så fik jeg pludselig meget mere overskud og kunne nyde mit barn! Jeg er så bange for, at det ville blive sådan næste gang! Det vil jeg hverken byde mig selv, min kæreste/familie , men også det kommende barn!!

men er man ikke mere forberedt på hvad man går ind til når det er barn nr to..??

det gjorde også pisse fuckerhamrende mega meget nas på mig. jeg var 14 dage på ipren og panodil, brugte suttebrik og boede i sengen fordi at jeg bare VILLE have det lort op og køre.. 14 dage i retrospektiv er ikke forfærdelig længe.. når man så er i de dage er det super hårdt.. og brystvprterne skulle lige hærde. (brugte også brystvortecreme fra danatekt DET VIRKER SUPER GODT) men nu kører amningen og jeg ammer 100%.. bruger ikke noget som helst, hverken suttebrik eller smertestillende eller brystvortecreme,

Så hvis du virkelig VIRKELIG gerne vil amme, så er panodil og ipren og suttebrik en RIGTIG god løsning..  og du må gerne tage begge dele når du ammer.. suttebrikken tager altså virkelig meget af smerten og så kan man langsomt venne sig selv og barnet af med den igen...

det ER smertefuldt og man får det skide elendigt og man føler at man har det så dårligt. men det bliver meget lettere efter de 14 dage i helvede..

isabellamor skriver:

men er man ikke mere forberedt på hvad man går ind til når det er barn nr to..??

det gjorde også pisse fuckerhamrende mega meget nas på mig. jeg var 14 dage på ipren og panodil, brugte suttebrik og boede i sengen fordi at jeg bare VILLE have det lort op og køre.. 14 dage i retrospektiv er ikke forfærdelig længe.. når man så er i de dage er det super hårdt.. og brystvprterne skulle lige hærde. (brugte også brystvortecreme fra danatekt DET VIRKER SUPER GODT) men nu kører amningen og jeg ammer 100%.. bruger ikke noget som helst, hverken suttebrik eller smertestillende eller brystvortecreme,

Så hvis du virkelig VIRKELIG gerne vil amme, så er panodil og ipren og suttebrik en RIGTIG god løsning..  og du må gerne tage begge dele når du ammer.. suttebrikken tager altså virkelig meget af smerten og så kan man langsomt venne sig selv og barnet af med den igen...

det ER smertefuldt og man får det skide elendigt og man føler at man har det så dårligt. men det bliver meget lettere efter de 14 dage i helvede..

Det kan godt være, at jeg skal give 2 gang en chance! Jeg prøvede ALT første gang! Suttebrik gjorde det bare være - Camille fik ingen mælk, men kun blod! Det var forfærdeligt! Jeg ville virkelig virkelig gerne amme, men ikke for enhver pris! Jeg gik helt ned med flaget - ville ikke have besøg og kunne ikke bevæge mig nogensteder hen! Først da jeg accepterede, at jeg måtte stoppe (efter kyndig vejledning fra både læge og sundhedsplejeske) kunne jeg se positivt på tingene og nyde min rolle som mor! Men ja, det kan jo være at 2 gang er lykkens gang!