Nogen med et godt råd?

Laulund87 skriver:

Jeg er super glad for du siger sådan for jeg har virkelig haft det dårligt med det Hun er jo en lille pige af størrelse og de andre børn er ca 2 år og de er jo en del større og det virker nok skræmmende Hun har jo også kun været i vuggestue 2 måneder, og indtil da var hun ret isoleret derhjemme pga hendes sygdom

Lige præcis! Jeg er uddannet pædagog og har både arbejdet i BH og VUG og jeg har set masser af sådanne situationer. Dit barn vil gennem mange år komme til at møde andre børn der er både større, stærkere og har et bedre sprog...men med alderen blir hun jo også større, stærkere og bedre sprogligt  Og det skal hun lære at håndtere MED DIN HJÆLP

Hvis man har en grundlæggende tryghed så vil man også møde verden uden frygt.

Som du siger, så har hun været mange ting igennem så jeg synes bestemt det er et sundhedstræk, at hun forsvarer sig...ville sgu blive mere bekymret hvis hun bare uden videre lod sig kanøfle

Mor til Frederic skriver:

Det gør det...

Stille og roligt, i hendes eget tempo...

Frederic var nøjagtig på samme måde over for andre børn og nogle gange voksne...

Syntes de andre kommer med gode råd.. Vi tog og tager Frederic op når vi kan se han 'ikke kan slippe væk' .. Når nok er nok..

Det er blev meget bedre, da han blev mobil og slev kunne kravle væk. 

Han kan stadig godt få en snert af det, især sammen med voldelige børn. Begge han fætre er fra samme årgang, men stik modsat frederic. De skubber - slår - bider - råber og skriger mm. Så han sætter sig gerne et andet sted som dem, eller går når de kommer. 

Måske det har noget med størrelsen at gøre? Synes de andre børn virker så voldsomme i forhold til Maria og det synes hun nok også..

Men nu har jeg da håb for at det bliver bedre Var helt nervøs..

Laulund87 skriver:

Pyha det var godt

Dejligt med råd fra erfarne mødre herinde

Bare vent når hun når i bide-alderen

Laulund87 skriver:

Jeg ville egentlig have oprettet det her anonymt fordi jeg synes det er ret flovt at jeg åbenbart har et uopdragent barn

Men så ville der nok ikke rigtig være respons..

Sagen er den at Maria er utryg ved andre børn. De kommer hen til hende og hun kan jo hverken gå eller kravle og hvordan skal hun så sige fra og komme væk? Hun grynter sådan lidt og så skubber hun..Hvad skal hun ellers gøre når hun føler sig trængt op i en krog og ikke kan sige noget?

Det er da rigtig synd for barnet der bare vil snakke med hende, lige at få et skub

Vi var til fastelavnsfest i søndags hvor to mødre til to piger, på Marias alder, var der. Vi har været sammen et par gange da pigerne var yngre.

Maria står op af mig og den ene pige kommer kravlende. Jeg kan mærke at Maria presser sig op af mig og begynder at mumle lidt. Hun prøver jo at komme væk, men jeg tænker at vi lige prøver. Pigen kommer hen og hun får bare et skub.

Moderen bliver godt stram i ansigtet og jeg siger til Maria at hun da ikke må skubbe for hun gør jo ikke noget. Jeg kunne begrave mig selv

De to piger krammer rigtig hinanden og jeg sidder bare med ondt i maven. Pigen kommer hen igen, men moderen siger bare; "Pas på eller du får et dask af hende"

Altså hvad pokker skal jeg gøre? Hun er tydeligvis utryg ved andre børn og hvordan skal hun ellers gøre fra når hun ikke kan komme væk??

har ikke rigtig nogen gode råd.

vil bare fortælle at nessa også godt kan finde på at skubbe hendes kusine. jeg tror at det bunder i, at hendes kusine altid (største delen af tiden) tager legetøjet ud af hånden på hende. nessa plejer at tage noget nyt og det tager kusinen også. så nu tror jeg bare hun er begyndt og sige fra. 

kusinen er rigtig god til at give nessa kys og kram og det er altid der nessa skubber hende væk. jeg plejer at sige at det må man ikke og at man skal ae, kramme og kysse og så viser jeg hende det.

jeg ved ikke rigtig hvad du kan. måske du også selv er lidt utryg når du ved hun har det sådan? det kan hun jo sagtens mærke...

har ikke rigtig nogen gode råd, ville bare fortælle at sådan er det også her. 

dorthemus skriver:

Lige præcis! Jeg er uddannet pædagog og har både arbejdet i BH og VUG og jeg har set masser af sådanne situationer. Dit barn vil gennem mange år komme til at møde andre børn der er både større, stærkere og har et bedre sprog...men med alderen blir hun jo også større, stærkere og bedre sprogligt  Og det skal hun lære at håndtere MED DIN HJÆLP

Hvis man har en grundlæggende tryghed så vil man også møde verden uden frygt.

Som du siger, så har hun været mange ting igennem så jeg synes bestemt det er et sundhedstræk, at hun forsvarer sig...ville sgu blive mere bekymret hvis hun bare uden videre lod sig kanøfle

Åh tak Dorthe for dine kloge ord, det hjælper meget

Jeg har ikke rigtig set sådan på det, som et sundhedstræk. Jeg skal bestemt nok hjælpe hende nu når jeg forstår det lidt bedre 

dorthemus skriver:

Hmm ja jeg synes nu det er den anden mor der sku have et dask...hvad ligner det, at sige sådan

Din datter reagerer instinktivt på en utryg situation, hun ikke kan komme væk fra, ved at forsvare sig selv.

Du skal ikke være flov for dit barn er IKKE uopdragent. Jeg ville sætte mig ned på hendes niveau og vise hende, at hun er beskyttet og så skal du sætte ord på hendes frygt...så er jeg sikker på, at hun med tiden ikke er bange for andre børn.

Jeg ville også forklare de andre mødre hvordan tingene hænger sammen, så vil du også møde en større forståelse. Som mor må vi nogle gange være talerør for vores børn, i situationer hvor de har brug for vores hjælp.

Held og lykke med det

Enig

Søde du skal ikke være flov, men derimod stolt over at Maria kan sige fra i en for hende utryg situation på trods af manglende mobilitet og sprog! Hun gør det hun kan for at komme ud af situationen

Og puuhhhaaa hun skulle skamme sig den anden mor
Maria satte ganske enkelt bare en grænse og jeg sys det er smukt og beviser at du i den grad har opdraget et barn der forstår hvornår hun vil noget og hvornår der er noget hun ikke vil!!! SMUKT

Kææææmpe knus

Macaab skriver:

Bare vent når hun når i bide-alderen

Ej sådan må du ikke sige, den er vist tæt på!

Synes lige du var så sød, men nu ved jeg snart ikke når du skriver sådan noget skræmmende noget

Laulund87 skriver:

Åh tak Dorthe for dine kloge ord, det hjælper meget

Jeg har ikke rigtig set sådan på det, som et sundhedstræk. Jeg skal bestemt nok hjælpe hende nu når jeg forstår det lidt bedre 

Velbekomme

Laulund87 skriver:

Jeg har slet ikke tænkt på at tage hende op, fordi jeg tænkte at det var hendes temperament

Men tusind tak for rådet Det giver meget mening at flytte hende når hun er utryg. Det må jeg lige snakke med vuggestuen om fordi de siger nemlig også at hun slår ud efter de andre.

Hun vil bare gerne sidde for sig selv

Jeg tænker også at det ville være noget helt andet hvis hun kunne gå og gik hen og slog et barn!

Ja det er helt klart noget andet end at gå hen og slå et andet barn. Hun prøver jo bare at forklare (på den eneste måde hun kan lige nu) at hun ikke vil have dem så tæt på.

Super idé med at inddrage VS, så får hun også en bedre dag dernede

Jeg plejer at gøre det, at hvis hun sidder nede på gulvet og der kommer et barn og jeg kan se at hun bliver utryg, så sætter jeg mig ved hende og lader hende "kravle op på mig", så vi stadig er på gulvet (i stedet for at tage hende helt væk fra det - gør det selvfølgelig hvis jeg kan se at hun er på randen af gråd), men hun er "i sikkerhed" hos mig - bare en idé